Uskrevne regler er kutyme i enhver social kontekst og kultur. Især i sport fylder de uskrevne regler meget, hvor der forventes særlige adfærdsmønstre. I fodbold er det blandt andet en uskreven regel, at man sparker bolden ud over sidelinjen, hvis en spiller er slemt skadet, så spillet kan stoppes midlertidigt.
De uskrevne regler er også en gængs ting inden for esport – båden inden for League of Legends, Dota 2, Counter Strike osv. Vi har samlet en masse uskrevne regler inden for Counter Strike. Hvis du har styr på disse uskrevne regler, undgår du at træde nogen gamere over tæerne, og du vil opnå meget respekt.
Uskrevne regler i Counter Strike
Snak ikke under clutch-situationer
Hvis en holdkammerat har fire kills, skal han have lov til at lave Ace
Undgå at komme med udbrud, når du dør
Skyd ikke på dine modstanderes lig
Når der bliver sagt ”eco” eller ”save”, så køber man bare ikke
Begynd ikke den onde auto sniper-cirkel
Husk at droppe våben til dine holdkammerater
”Rush B” betyder fuld fart frem uden at stoppe
Smid dit våben ved halvleg og ved kampafgørelse
Snak ikke under clutch-situationer
Hvis en holdkammerat skal forsøge at clutche i en én-mod-tre-situation, vil du gøre ham/hende en kæmpe tjeneste ved at tie stille og kun observere. Ellers bliver det svært at høre noget ingame – medmindre din holdkammerat har bedt om at få lidt info i clutch-situationer. Så må du godt åbne mundtøjet.
Hvis en holdkammerat har fire kills, skal han have lov til at lave Ace
Hvis din holdkammerat er brandvarm og one tapper den ene modstander efter den anden, og han/hun evt. er én modstander fra at lave en ace, så lad ham/hende endelig få chancen. Det kan nemlig betyde meget for din holdkammerats videre selvtillid på serveren. Det er god skik, hvis du holder dig tilbage i disse clutch-situationer.
Se alle aktuelle esports betting odds
Undgå at komme med udbrud, når du dør
Tag det som en mand, når du bliver skudt. Dette er nok en af de vigtigste uskrevne regler i Counter Strike. Undgå at lade dine frustrationer få frit løb. Dine holdkammerater kan ikke høre noget, hvis du sidder og råber, og det skaber generelt en dårlig atmosfære på holdet, hvis du råber og skriger hver gang du dør.
I stedet for at ytre dine frustrationer, når du dør, burde du i stedet fortælle, hvor du blev skudt, hvor meget du ramte modstanderen og al anden vigtig info, som dine holdkammerater kan få gavn af.
Skyd ikke på dine modstanderes lig
Det betragtes som flabet, provokerende og mangel på respekt, hvis du eller en holdkammerat bevidst skyder på dine modstanderes lig. Du skal kende din modstander personligt og være venner med denne, hvis du alligevel ønsker at overskride den uskrevne regel. Er det tilfældet, kan det godt opfattes som venskabelige drillerier, men stadig respektløst.
Når der bliver sagt ”eco” eller ”save”, så køber man bare ikke.
Dit hold står stærkest, hvis alle spillere har penge nok til at købe rifler og utility. Det nytter derfor ikke noget, når der bliver sagt ”eco” eller ”save”, at du så vælger at købe dig helt ned. Dette kan ødelægge den efterfølgende runde, som du umiddelbart har større sandsynlighed for at vinde, hvis alle har kunnet købe sig fuldt op.
Er du i tvivl, bør du spørge i stedet for bare at købe.
Begynd ikke den onde auto sniper-cirkel
Når en auto sniper først er i spil på serveren, forsvinder den stort set ikke igen, før spillet er slut, eller når der skiftes hold. Det er klart det bedste og mest kraftfulde våben i spillet, så derfor bliver det anset for at være unfair at hive en auto sniper op af hatten.
En auto sniper skriger af hævn, så når vedkommende med en auto sniper dør, er der stor sandsynlighed for, at modstanderholdet snupper den og vil starte deres hævntogt. Våbnet er en ond cirkel, som er svær at slippe af med, medmindre der indgås våbenhvile.
Husk at droppe våben til dine holdkammerater
I tilfælde af at din holdkammerat er flyvende, og du ikke har din bedste kamp, kan det i den grad give dig noget respekt, hvis du anerkender dine holdkammeraters evner.
Det kan i mange tilfælde ende med at blive sejrsafgørende, hvis du dropper de bedste våben til de topfraggerne i kampen.
cs go betting hos 888sport
Efterlad ikke bomben i spawn
Det er vigtigt for hver runde og holdets pengebeholdning, at bomben bliver plantet. Det kan derfor være frustrerende, når holdet har overtaget A- eller B-site, men har glemt bomben tilbage i eller tæt på spawn.
Sandsynligheden for at få plantet er dermed lille, især hvis modstanderholdet har pushet og i mellemtiden fundet bomben, hvilket betyder, at counter terroristerne ikke behøver at retake et site, men bare kan stå og vente på, at terroristerne kommer til dem.
Det sker flere gange, end man tror. Astralis er blandt andet kendt for at lade bomben ligge omkring spawn for at undgå at miste bomben omkring counter terroristernes foretrukne områder, men også for at forvirre modstanderne, ift. hvor bomben befinder sig.
Få styr på deres håndtering af bomben, for misforståelser er der mange af, især hvis man spiller med nogle random gamere på nettet.
”Rush B” betyder fuld fart frem uden at stoppe
Når intet kører, eller når man ønsker at tage fusen på sine modstandere, er taktikken ”rush b” en af de mest effektive træk i ærmet.
Det kan dog sagtens gå hen og blive utroligt ineffektivt, hvis en eller flere spillere vælger at stoppe op undervejs, fordi de er bange for at dø.
Når der bliver sagt rush b, bliver der oftest efterfølgende også sagt ”stop ikke”. Man bliver hurtig upopulær, hvis man stopper op, og hele holdet mister sin fart og overraskelsesmomentet.
Ønsk hinanden god kamp
I alle sportsgrene er det kutyme, at man ønsker sin modstander god kamp. Det gør man i Counter Strike ved enten at skrive GH (Good Half), når der er halvleg, eller GG (Good Game), når kampen er slut.
Smid dit våben ved halvleg og kampafgørelse
Det er også en uskreven regel, at alle levende spillere smider deres våben, når der er halvleg, eller når den 16. og sidste runde bliver afgjort. Det er et tegn på fred, at man lægger våbnene fra sig. En god ting at skrive bag øret.
*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/David Goldman
Først publiceret: d. 10. januar 2021