Om ikke så længe finder NFL draften 2020 sted. Det sker fra d. 23 og til med d. 25. april. I den anledning har vi oplistet fem NFL-spillere, som gik fra at blive draftet som nogle af de sidste til at blive NFL-legender og i den grad overgik dem, som blev draftet først i deres respektive draft-år.
1. Russell Wilson
Tilbage i NFL-draften 2012 var følgende spillere de første tre quarterbacks, der blev valgt:
- Andrew Luck - overordnet blev Luck draftet som nr. et det år i første runde af Colts.
- Robert Griffin - overordnet blev Griffin draftet som nr. to i første runde af Redskins.
- Ryan Tannehill - overordnet blev Tannehill draftet som nr. otte i første runde af Dolphins.
Fem quarterbacks senere, og som nr. 75 i tredje runde, blev Russell Wilson draftet af Seattle Seahawks. På det tidspunkt havde ingen den store tiltro til den unge quarterback, som åbenbart manglede noget højde og drøjde i forhold til de andre, i hvert fald ved første øjekast. Men de scouts og trænere, der mente dette, skulle vise sig at tage grueligt fejl.
Russell Wilson har nemlig overgået de tre førnævnte quarterbacks i samtlige statistikker, f.eks. har han kastet 227 touchdowns i sin karriere, er blevet valgt til Pro Bwol seks gange, og som den eneste af de tre har han vundet Super Bowl, hvilket han gjorde i 2013.
2. Terrell Davis
I 1995 havde Denver Broncos nok ikke turdet håbe på, at en potentiel lottolignende gevinst skulle gemme sig i sjette runde af NFL-draften, eftersom de mest eftertragtede spillere på det tidspunkt var blevet taget. Det år blev følgende tre spillere draftet:
- Ki-Jana Carter (runningback - Bengals)
- Tony Boselli (tackle - Jaguars)
- Steve McNair (quarterback – Houston Oliers)
Carter gjorde ikke det store væsen af sig, mens Boselli og McNair egentlig fik en mere end en hæderlig karriere. Broncos må dog stadig fryde sig den dag i dag, over at de i sjette runde valgte at drafte den relativt ukendte runningback Terrell Davis som nr. 196.
Vi kan godt allerede nu afsløre, at Broncos vandt den helt store gevinst ved at drafte Davis, som i dag er i Hall of Fame, har vundet to Super Bowls med Broncos (1997 og 1998) og var en del af tre Pro Bowls. Davis tog fusen på alle og beviste endnu engang, at spillere, som bliver draftet sent, sagtens kan lege med i toppen af NFL.
3. Joe Montana
Vi skal en del år tilbage for at finde det næste NFL-unikum, som blev draftet utroligt sent, dømt ud fra hvilken fantastiske karriere han efterfølgende havde. En af de bedste quarterbacks i NFL’s historie blev draftet i tredje runde som nr. 82 i 1979.
Det sene draft betød dog, at Montana var ekstra meget motiveret for at bevise, at de andre hold havde taget fejl. Han fik efterfølgende alle scouts og trænere til at æde alle deres ord i sig igen, eftersom han gik hen og blev den bedste quarterback i sin tid.
Han blev klart den mest succesrige spiller fra 1979-draftet, eftersom han vandt fire Super Bowls (1981, 84, 88 og 89), valgt til otte Pro Bowls samt valgt til Hall of Fame.
Det er vanvittigt at tænke på, at denne NFL-legende blev valgt som nr. 82 i draften.
4. Antonio Brown
Tilbage i 2010 havde ingen NFL-hold prioriteret Wide receiveren, Antonio Brown. Brown blev ligesom alle andre på denne liste draftet relativt sent. I sjette runde og som nr. 195 valgte Steelers at slå til, da Brown endnu ikke var blevet valgt.
Dette viste sig dog hurtigt at blive et drømme-draft for Steelers, da Brown allerede efter et år blev valgt til Pro Bowl i 2011. Sidenhen endte Brown med at deltage i seks øvrige Pro Bowls. I den periode var han en af NFL’s bedste wide recievers.
Brown mangler dog stadig at få et Super Bowl-trofæ mellem hænderne, men ikke desto mindre fortjener han i den grad en plads på denne liste.
5. Tom Brady
Vi er nu nået til listens sidste og måske absolut største overraskelse i hele NFL-draftens historie. Før draftet i 2010 blev Tom Brady mødt med en masse kritik og områder, hvor han kunne blive en bedre quarterback. Han var langt fra en komplet quarterback, i hvert fald på det tidspunkt.
Det år blev følgende tre spillere draftet først:
- Courtney Brown – defensiv/Browns
- LaVar Arrington – linebacker/Redskins
- Chris Samuels – tackle/Redskins
New England Patriots endte med at vælge seks spillere, før de i sjette runde og som nr. 199 nærmest blev nødt til at hente en spiller, som dog skulle vise sig ikke at være hvilken som helst spiller. Tom Brady udviklede sig nemlig til at blive den mest vindende quarterback i NFL’s historie. Han har indtil videre vundet seks Super Bowls (2001, 03, 04, 14, 16 og 18). Tom Brady er indehaver af flere NFL-rekorder, og han mangler kun at kaste seks touchdowns for at slå Drews Brees rekord på 547.
Tom Brady er det bedste eksempel på, at NFL draften ikke betyder alverden, det er et af flere nfl betting tips, som man skal tage med fra denne artikel. Tom Brady må fryde sig gevaldigt over, at han ikke blev vurderet særlig egnet til at spille NFL, da han var en del af draften i 2010.
*Credits: artiklens billede tilhører Jeff Chiu/Associated Press