Praktisk info: Australian Open 2020

  • Varighed: 20. jan. – 2. feb.

  • Udgave: 108.

  • Lokation: Melbourne, Australien

  • Præmiepulje i single-turneringerne: ca. 28 mio. kr.

  • Underlag: Hardcourt

  • Antal tennisbaner: 35 – de fem største er:

    • Rod Laver Arena (tilskuerpladser: 15.000)

    • Margaret Court Arena (tilskuerpladser: 7.500)

    • Melbourne Arena (tilskuerpladser: 9.646)

    • Opvisningsbaner: to opvisningsbaner (tilskuerpladser: 6.000)

 

Hvem er de forsvarende mestre i Australian Open?

I herresingle er serberen, Novak Djokovic den forsvarende mester.

I damesingle er det japaneren, Naomi Osaka, som kalder sig forsvarende mester.

Lille bonus-info – det er den unge danske tennis-komet Clara Tauson, der er forsvarende mester i junior damesingle. I år deltager Clara Tauson dog ikke i Australian Open.

 

Er Australian Open blevet afholdt hvert år, siden det begyndte?

Turneringen blev ikke afholdt mellem 1916 og 1918 eller 1940 og 1945 på grund af internationale konflikter, der foregik på det tidspunkt. De konflikter kender vi alle vidst til.

banner

Hvor mange deltager i single-turneringerne?

I alt deltager 256 tennisspillere i single-turneringerne. 128 i damesingle og 128 i herresingle. I alt er ca. 49 lande repræsenteret ved Australian Open 2020.

 

Hvor mange danske tennisspillere er med ved Australian Open 2020?

Danmark er repræsenteret af Caroline Wozniacki i damesingle, som også spiller sin allersidste tennisturnering, inden hun lægger tennisketsjeren på hylden i en alder af 29 år. Det kunne være en perfekt afslutning, hvis hun gik hen og tog fusen på alt og alle, samt diverse spiltips og tennis betting-sider. 

Danmark er desuden repræsenteret af Frederik Nielsen i double-turneringen og Mikael Torpegaard i herresingle.

 

Hvem er de aktuelle favoritter til at vinde herre- og damesingle?

Ifølge diverse og aktuelle tennistips, så ser top fem-favoritter i herre- og damesingle således ud:

Herresingle:

  1. Novak Djokovic (odds 2.20)

  2. Rafael Nadal (odds 6.00)

  3. Roger Federer (odds 8.50)

  4. Daniil Medvedev (odds 8.50)

  5. Stefanos Tsitsipas (odds 15.00)

Damesingle:

  1. Serena Williams (odds 4.25)

  2. Osaka Naomi (odds 7.50)

  3. Ashleigh Barty (odds 8.00)

  4. Karolina Pliskova (odds 10.00)

  5. Simona Halep (odds 14.00)

 

Fun facts om Australian Open

  • Der er i alt 360 bolddrenge og -piger til Australian Open

  • Under hele Australian Open bliver i alt 40.000 tennisbolde brugt. Så forstår man bedre, hvorfor der er så mange bolddrenge og piger.

  • Den længste Grand Slam-finale nogensinde fandt sted i Melbourne i 2012 mellem ingen ringere end Novak Djokovic og Rafael Nadal. Det tog 5 timer og 53 minutter. Djokovic trak det længste strå.

  • Kun tre kvinder har i den professionelle-æra formået at vinde damesingle-turneringen to år i træk. Det var Serena Williams, Azarenka og Jennifer Capriati.

  • Margaret Court har vundet flest titler i damesingle ved Australian Open. Hun har vundet den 11 gange.

  • Djokovic har vundet Australian Open syv gange, hvilket er rekord i herresingle.

  • Den yngste vinder af Australian Open var Ken Rosewell, som vandt herresingle i 1953 i en alder af 19 år. Han blev ligeledes mester i juniorherresingle i AO, da han var 14 år.

Med alle de facts burde vi nu være helt klar til Australian Open 2020. Følg med i næste uge, når vi kommer med flere tennistips og mange flere relevante facts. 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Andy Wong/Associated Press

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.