Han er blevet udråbt til den nye Tom Brady, Peyton Manning og Joe Montana, men Mahomes er alligevel sin helt egen. Den unge quarterback har taget NFL med storm og er blevet dømt til at blive den næste store NFL-kanon på quarterback-positionen.
Kansas City Chiefs har nydt godt af Mahomes’ kvaliteter på en football-bane. Mahomes ligner en af de få kvalitetsspillere, som kommer hvert årti. Forventningerne tager Mahomes i stiv arm, og han ligner ikke en, der lader sig gå på. Det fortæller hans hidtidige præstationer også, men hvordan ser de egentlig ud?
Patrick Mahomes – NFL’s bedste quarterback 2022
Hvornår fik Mahomes sin Super Bowl-debut?
Hvor mange Super Bowls har Patrick Mahomes være med til at vinde?
Hvor mange touchdowns har Mahomes kastet?
Hvor mange gange er Mahomes blevet interceptet?
Hvilken sæson har været Mahomes hidtil bedste?
Hvornår fik Mahomes sin Super Bowl-debut?
I 2017 fik Patrick Mahomes sin debut i NFL, da han i en alder af 22 år fik lov til at mærke den evigt imponerende NFL-atmosfære. Sæsonen efter i 2018 bed Mahomes sig fast som førstevalg på quarterback-positionen. Mahomes’ og Chiefs’ sæson sluttede i 1/8-finalen. I 2019 tabte de Conference-finalen i AFC til Patriots, som endte med at vinde hele molevitten.
Mahomes nærmede sig Super Bowl med hastige skridt, og i 2020 fik han sin Super Bowl-debut mod 49’ers.
Hvor mange Super Bowls har Patrick Mahomes været med til at vinde?
Mahomes og Chiefs var tæt på at spille sig i deres tredje Super Bowl i streg, men et snævert nederlag til Bengals efter forlænget spilletid AFC-finalen i 2022 betød, at Mahomes ikke kunne lave et Super Bowl-hattrick.
Hans Super Bowl-debut faldt i 2020, som tidligere nævnt, og minsandten om Mahomes ikke førte Chiefs frem til sejr, hvor Lombardi-trofæet skulle løftes for første gang i 50 år for Chiefs’ vedkommende. Det var blot Chiefs’ anden Super Bowl-triumf i deres historie.
Find alt på super bowl betting hos 888sport
2021 bød på en sand superstjerneduel på quarterback-positionerne, da Mahomes og Tom Brady skulle dyste om det største trofæ i NFL. Mahomes måtte se sig slået af sin overmand Tom Brady, som vandt sin syvende Super Bowl, hvilket er rekord.
Mahomes har deltaget i to Super Bowls indtil videre, og mon ikke han om fem-seks år nærmer sig Tom Bradys rekord?
Hvor mange touchdowns har Mahomes kastet?
Mahomes er garant for at kaste touchdowns. Stastikkerne i grundspillet taler i hvert fald deres tydelige sprog. Derfor er det værd at kigge på det aktuelle touchdown-bet, når Chiefs og Mahomes spiller. I Mahomes første reelle NFL-sæson i 2018 formåede han at stjæle al rampelys, da han kastede 50 touchdowns på én sæson. Mahomes manglede blot fem touchdowns mere for at tangere Peyton Mannings rekord på 55 touchdowns på én sæson.
I 2019 var Mahomes dog blevet menneskelig igen, da han kastede 26 touchdowns i løbet af sæsonen. Mahomes var tilbage på sporet i 2020, da han kastede 38 touchdowns. I 2021 fandt han en holdkammerat 37 gange i end zone - havde han kastet én touchdown mere, havde Chiefs stået i endnu en Super Bowl. Mahomes har fundet en stabilitet i sit passing-spil, og derfor vil det være oplagt at kigge på touchdown-oddsene, da Mahomes har et snit på omkring 2,5 touchdowns pr. kamp.
Hvor mange gange er Mahomes blevet interceptet?
Quaterbacks vil for alt i verden undgå at blive interceptet, da det vil betyde, at modstanderen får muligheden for at angribe.
I de fem sæsoner, Mahomes indtil videre har spillet, er det blevet til 37 interceptions i grundspillet. Det højeste antal interceptions, Mahomes har haft i grundspillet, er 13. Det laveste lyder på sølle fem, hvilket skete i 2019. Hvis Mahomes ligger under de 10 interceptions på én sæson og med et antal af kastet touchdowns på omkring de 40, kan det kun gå hen og blive en god sæson for Mahomes eller hvilken som helst anden quaterback. Vi kan dog konkludere, at Mahomes er meget sikker i sine kast og ikke løber unødvendige risici.
Hvilken sæson har været Mahomes hidtil bedste?
For at kunne besvare dette spørgsmål bliver vi nok nødt til at se det fra to perspektiver. På det individuelle plan er der ikke tvivl om, at Mahomes’ sæson i 2018 var fænomenal. I den sæson blev Mahomes fortjent også MVP i NFL. Han kastede i alt 5097 yards, hvilket kastede 50 touchdowns af sig.
Holdmæssigt kan man ikke komme uden om, at Chiefs og Mahomes havde en sæson, hvor alting gik op i en højere enhed, da de sidste ende endte med stå som vinderne af Super Bowl i sæsonen 2020. Mahomes var ikke stabil og ikke flyvende som i 2018, men mere skulle der ikke til i denne sæson, da Chiefs’ defensiv havde forbedret sig nok til, at de offensive aktioner i sidste ende var tilstrækkelige nok til at slå samtlige modstandere. Chiefs var bestemt ikke det bedste defensive hold i 2020, men det var absolut heller ikke nødvendigt, da Chiefs’ offensiv tog sig af resten.
*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press
*Først publiceret: d. 3. april 2022*