Denne gang har vi måtte vente fem år på verdens største sportsbegivenhed, nemlig de Olympiske Lege. Normalt går der kun fire år mellem hvert OL. Det betyder dog, at det næste OL allerede begynder om tre år. Tokyo og Japan danner rammerne om de Olympiske Lege i 2021 og i den forbindelse har vi dannet os et overblik og indsamlet en masse interessant viden om OL i Tokyo og de danske OL-chancer. 

 

OL i Tokyo 2021

Generelt om OL i Tokyo 2021

Nye sportsgrene til OL 2021

Hvilke sportsgrene deltager Danmark i?

Hvem er de største danske OL-håb?

Fun Facts om OL 2021

 

Generelt om OL i Tokyo 2021

De Olympiske Lege finder sted fra den 23. juli og frem til den 8. august 2021. Der vil til OL blive konkurreret i 33 sportsgrene og i 55 discipliner. Til orientering er Japan/Tokyo syv timer foran Danmark. Det betyder, at størstedelen af de olympiske sportsbegivenheder vil finde sted tidligt om morgenen og formiddagen.

Det er anden gang i de Olympiske Leges historie, at Tokyo får lov til at afholde OL. Første gang var tilbage i 1964. Det var det første OL, der blev afholdt i Asien. Dermed er Tokyo sammen med Athen, Paris, London og Los Angeles de eneste byer, som har afholdt OL to gange.

Meningen var, at Tokyo skulle have afholdt deres første OL tilbage i 1940, men på grund af 2. verdenskrig blev de Olympiske Lege år aflyst det år.

Find et hav af betting tips

Nye sportsgrene til OL 2021

Til OL i Tokyo 2021 er der fem nye sportsgrene på programmet:

  • Baseball

  • Karate

  • Klatring

  • Skateboard

  • Surfing

Det har i den grad været oplagt at tilføje surfing til det olympiske program i 2021. Japan er nemlig kendt for at have et af de bedste og mest udfordrende surfsteder i verden. Det drejer sig om Shidashita Beach i Chiba-området. Alle surferne skal bede til vejrguderne og håbe, at vejret og havet er med dem, når konkurrencen for alvor spidser til.

Én af de andre nye sportsgrene ved OL, som bliver interessant at følge, bliver klatring. Især speed klatring bliver interessant og fascinerende at se. Det handler helt basalt om at klatre hurtigst muligt op ad en væg med forskellige forhindringer.

Ikke desto mindre er det faktisk lidt overraskende, at skateboard ikke har været en del af OL før i 2021. Rune Gilfberg er den danske repræsentant i skateboarding. Glifberg skal konkurrere i disciplinen park skateboarding. 

 

Hvilke sportsgrene deltager Danmark i?

Danmark deltager i 16 forskellige sportsgrene i alt.

Atletik

Badminton

Bordtennis

Brydning

Bueskydning

Bueskydning

Cykling

Golf

Håndbold

Kano&kajak     

Ridning

Roning

Sejlsport

Skateboard

Skydning          

Judo

Svømning

 

I skrivende stund er 103 danske atleter klar til at vise de danske farver til de Olympiske Lege. De to danske atleter Sara Slott og Jonas Warrer har fået den store ære at få lov til at bære Dannebrog til åbningsceremonien.

Hvem er de største danske OL-håb?

Nu hvor vi allerede er ved de to danske fanebærere, Sara Slott og Jonas Warrer, så er Sara Slott et Danmarks allerstørste medaljehåb inden for atletik. Ved OL i 2016 i Rio vandt hun sølv.

Derudover er er Jonas Warrer også et godt bud på en mulig medaljevinder indenfor sejlsport – mere specifik 49’er.

Desuden er de forsvarende olympiske mestre og nuværende verdensmestre, det danske herrelandshold i håndbold, også favorit til at genvinde det olympiske guld.

I badminton er der også store forventninger til især Viktor Axelsen og Anders Antonsen. På verdensranglisten ligger de to landsmænd på hhv. anden- og tredjepladsen. Førstnævnte Viktor Axelsen vandt bronze i 2016 – mon ikke han er på jagt efter noget finere metal denne gang.

Derudover har vi et hav af svømmere, som i den grad også har tradition for at sikre Danmark et par medaljer til OL. Sidst men ikke mindst kan vi også nævne bl.a. cykling og skydning.

OL live odds

 

Fun Facts om OL 2021

Efter sigende skulle ca. 5000 OL-medaljer være produceret af materiale fra elektroniske apparater, som oftest indeholder de ædle metaller. Der har været stor fokus på at genanvende og vise miljøet den respekt, det fortjener. I alt skulle der være blevet indsamlet 32 kg guld, 3500 kg sølv og 2200 kg kobber.

På bagsiden af medaljen vil der være en indgraveret illustration af den græske gudinde for sejr, Nike.

Udover medaljer vil medaljevinderne også modtage en særlig buket blomster – solsikken er blandt andet en af de fremtrædende blomster. Det er efterhånden blevet en OL-tradition, at medaljevinderne modtager noget symbolsk udover medaljer.

Rygterne går også på, at alle medaljevindere vil få en særlig plads på det japanske nationalstadion. Her vil alle navnene på medaljevinderne blive indgraveret på en væg.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Eugene Hoshiko

Først publiceret: d. 30. juni 2021

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.