Efter et vellykket OL i Tokyo 2021 stod Danmark med 11 OL-medaljer, hvoraf tre af dem var guld, hvilket i sig selv var en ganske flot præstation af vores danske atleter. Det kom dog ikke som nogen overraskelse, at USA og Kina stod øverst på skamlen over nationer, der havde vundet flest OL-medaljer. USA vandt flest med 113 medaljer, mens Kina sluttede på 88 medaljer.

Den mest vindende atlet ved OL i Tokyo 2021 blev den amerikanske svømmer Caeleb Dressel, som vandt hele fem guldmedaljer. Den næstmest vindende i Tokyo blev endnu en amerikansk svømmer, Katie Ledecky. Hun vandt to guld- og to sølvmedaljer. Men hvilke atleter har egentlig vundet flest OL-medaljer i nyere tid? Er de to førnævnte atleter mon på listen?

 

OL | mest vindende atleter i nyere tid

Michael Phelps - svømning

Marit Bjørgen - langrend

Ole Einar Bjørndalen - skiskydning

Andre OL-atleter

 

Michael Phelps – svømning

Michael Phelps, et navn, der aldrig vil blive glemt i OL-sammenhæng. Han er i 2021 og mange år frem nok den største OL-atlet. Han deltog i sit første OL i 2000 i en alder af 15 år. Phelps vandt dog ingen medaljer i 2000. Fire år efter, ved OL i 2004, gik Phelps medaljeamok og tog revanche for de manglende medaljer i 2000.

Seks guldmedaljer og to bronzemedaljer blev det til, samt flere OL- og verdensrekorder, hvoraf flere af dem stadig står efter OL i Tokyo 2021.

Michael Phelps er ikke kun et svømmeikon, men også et sportsikon overordnet set. Phelps’ sidste OL var tilbage i 2016, hvilket også var hans femte OL. Dengang vandt han fem guldmedaljer og en enkelt sølvmedalje. Dermed vandt Phelps også sin 28. OL-medalje. Ingen andre OL-atleter er i nærheden af Phelps’ vanvittige samling af OL-medaljer.

Flere vil dog mene, at svømmere har en bedre forudsætning for at vinde flere OL-medaljer, da der er mange svømmediscipliner med på OL-programmet. Det er sandt, men den svømmer, som har vundet næstflest OL-medaljer er på blot 12 stk. Dermed sagt er det ikke let at vinde 28 OL-medaljer.    

odds på alle de største sportsgren

Marit Bjørgen – langrend

Den næste OL-atlet, der i nyere tid har vundet flest OL-medaljer, er fra vores naboland, Norge. Marit Bjørgen er én af de bedste langrendatleter, der nogensinde har eksisteret. Som 21-årig deltog Bjørgen i sit første OL, hvilket var tilbage i 2002. Dengang vandt hun sin første OL-medalje ved vinter-OL.

Ved sit femte OL i 2018 vandt hun sin 15. OL-medalje. Hvis Bjørgsen deltager i sit sjette vinter-OL, som finder sted i 2022, kan hun meget vel kommer op på endnu flere medaljer. Bjørgen er 41 år i 2021, men tag ikke fejl – hun er en jernkvinde. Oprindeligt offentliggjorde Bjørgen sit karrierestop tilbage i 2018, men efter sigende skulle hun var gået i gang med konkurrere igen i 2020.

live bet på alle sportsbegivenheder

 

Ole Einar Bjørndalen – skiskydning

Den næste atlet på listen har også slået sine folder til vinter-OL, og han er også en stor skisportslegende inden for skiskydning. Ole Einar Bjørndalen er som skabt til at præstere til OL, da hans navn begynder med de samme to bogstaver.

Spas til side, Einar Bjørndalen vandt hele 13 OL-medaljer. Han fik sin OL-debut i 1994 som 20 årig. Desværre rakte det ikke til nogen OL-medaljer det år. Fire år senere, i 1998, vandt Einar Bjørndalen sine to første OL-medaljer. I 2002 gjorde Bjørndalen rent bord ved sit tredje OL, hvor det blev til fire guldmedaljer. I sit sjette og sidste OL i 2014 vandt han sin 13. OL-medalje, selvom det var tæt på at blive til 15 medaljer.

 

Andre OL-atleter

Ni OL-atleter har indtil videre vundet 12 OL-medaljer. Blandt disse atleter er velkendte navne som svømmeren Ryan Lochte, langrendsløberen Bjørn Dæhlie og endnu en svømmer, Natalie Coughlin.  

Hvis 25-årig Caeleb Dressel fortsætter og deltager i to OL-begivenheder mere, vil den amerikanske svømmer med al sandsynlighed komme op på 15 OL-medaljer – især hvis han fortsætter med at vinde fem OL-medaljer ved hvert OL.

Vi kan konstatere, at Norge og deres atleter dominerer vinter-OL, mens USA og deres atleter tørner derudaf, når sommer-OL afholdes. Til sammenligning har de mest vindende danske OL-atleter vundet fem OL-medaljer, hvilket er rekord. Den titel deler Eskild Ebbesen, Lars Jørgen Madsen, Lasse Normann Hansen og Niels Larsen.

Ingen - og ingen – OL-atlet kan dog måle sig med ikonet Michael Phelps. 23 OL-guldmedaljer er svimlende mange, og den nærmeste efterfølger har ni guldmedaljer. Hatten må løftes for Michael Phelps og hans unikke OL-præstationer. 

 

Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Matt Slocum

Først publiceret: d. 17. august 2021

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.