Inden længe går det løs for alvor, når US Open i tennis begynder, men inden da er der også prestige og point på spil, når ATP-turneringen i Cincinnati spilles i denne uge.
De daglige tennis-odds kan ses her, men i denne artikel vil vi se nærmere på favoritterne til at vinde selve turneringen, der også kaldes Western & Southern Open.
På herresiden er der naturligvis stor opmærksomhed om de to højest seedede Roger Federer og Rafael Nadal. Med Novak Djokovic’ skade in mente vil en af de to topseedede spillere vende tilbage til førstepladsen på ATP-touren, så der er altså meget på spil i Cincinnati denne uge.
Federer eller Nadal som ny nummer ét
Roger Federer har fundet sin anden ungdom i denne sæson, hvor han ganske vist ikke har stillet op i særlig mange turneringer, men til gengæld har vundet det meste, han har været med i. Han var fremragende i Wimbledon og nåede senest finalen i Monteal. Det giver odds 3.00, hvis Federer vinder i Cincinnati, og hvis det lykkes for schweizeren, vil det være ottende gang, at han tager titlen i turneringen.
Han kommer dog til at kæmpe hårdt for det, idet hans evige konkurrent Rafael Nadal også stiller op i Cincinatti. Spanieren giver også odds 3.00 som vinder og stiller op til turneringen efter et fint 2017, hvor han vandt fire af forårets grusturneringer, inklusive French Open. Det er ikke gået lige så godt på græs og hard court, men spanieren er førsteseedet og vil være topmotiveret til at få et godt afsæt til US Open.
Alexander Zverev og Milos Raonic er andre bud på vindere på herresiden i Cincinnati, men meget tyder på, at det enten bliver Federer eller Nadal, der går hele vejen. Zverev giver odds 5.00, mens et frækt bud på en vinder kunne være Dominic Thiem, som giver odds 17.00, hvis han vinder turneringen.
Svær lodtrækning for Wozniacki
På kvindesiden er der stor spænding om turneringssejren. Der er ikke nogen altoverskyggende favorit, og verdensranglistens nummer ét Karolina Pliskova odds 8.50. Det gør hende til favorit sammen med spanske Garbine Muguruza, der har haft et glimrende 2017 med Wimbledon-sejren som højdepunkt. 23-årige Muguruza nåede semifinalen i Stanford og kvartfinalen i Toronto, men til odds 8.00 er hun i kraft af en tålelig lodtrækning klar bejler til at vinde turneringen i Cincinnati
En outsider til titlen på kvindesiden kunne være danske Caroline Wozniacki, der efter finalepladsen i Toronto nu er oppe som nummer fem i verden. Hun har tabt seks finaler i 2017, men skulle det lykkes at nå til tops i Cincinnati, giver det odds 15.00. Det bliver dog svært for danskeren, der har fået en svær lodtrækning og kan møde Venus Williams i en eventuel 3.runde-kamp, inden netop verdensetteren Pliskova kan blive modstanderen i en potentiel kvartfinale.
Netop førnævnte Venus Williams stiller således også op i turneringen. Den 37-årige amerikaner har aldrig vundet turneringen tidligere, men skulle det lykkes denne gang, giver det odds 17.00. Spillere som Simona Halep, Elina Svitolina og Angelique Kerber vil dog også byde sig til i Cincinnati, der afvikles i denne uge.