Denne artikel vil i løbet af hele US Open byde på daglige spilforslag og drelevante odds.

Find aktuelle spil og odds på US Open her.

Nu er det blevet finaletid i årets US Open. Rafael Nadal, der er topseedet på herresiden, skal op imod Kevin Anderson, mens kvindefinalen står mellem Sloane Stephens og Madison Keys.

Den traditionsrige turnering har været særdeles underholdende, og det bliver spændende at se, hvem der går i fodsporene på Stan Wawrinka og Angelique Kerber, der i 2016 vandt henholdsvis herrernes og kvindernes turnering. 

888sport banner

Herunder følger spilforslagene runde for runde:

Finalerne

Rafael Nadal - Kevin Anderson

Topseedede Rafael Nadal er gået hele vejen til finalen for fjerde gang i karrieren, og spanieren er også klar favorit mod sydafrikanske Kevin Anderson, som er i sin første Grand Slam-finale i karrieren. Det er Nadals Grand Slam-finale nummer 24, så selvom de to spillere er jævnaldrende, har den topseedede spanier masser af erfaring at trække på. Nadal har ikke for alvor været i problemer på sin vej til finalen, for han har maksimalt afgivet ét sæt i hver kamp - og ingen er hans kampe har budt på tie breaks. Til gengæld var Juan Martin del Potro den eneste seedede spiller, som Nadal mødte på sin vej til finalen. Kevin Anderson nåede ottendedelsfinalerne uden at afgive et sæt, men har heller ikke været ude i nogle fem-sættere i turneringen indtil videre. Det ændrer ikke på, at Rafael Nadal er stor favorit, og en spansk sejr giver odds 1.12, mens en sejr i tre sæt giver odds 1.88. De to spillere har mødt hinanden fire gange tidligere, og alle gange har Rafael Nadal vundet. Det ligner endnu en sejr til spanieren, men man kan også spille på, at kampen går i minimum fire sæt. Det giver odds 2.02.

Madison Keys - Sloane Stephens

Det må siges at være en overraskelse, at 15.seedede Madison Keys er i finalen mod den useedede Sloane Stephens. De to amerikanere har leveret en stærk turnering, og nu har de to unge kvinder muligheden for at vinde en Grand Slam for første gang i deres respektive karrierer. Madison Keys' bedste Grand Slam-præstation hidtil har været en semifinalen i Australian Open, mens Stephens aldrig er nået længere end en kvartfinale i Slam-sammenhæng. Efter nogle tætte kampe i turneringens indledning har Madison Keys vundet overbevisende i sin kvartfinale og semifinale, mens det modsatte har været tilfældet for Sloane Stephens. Da hun besejrede Venus Williams i semien, var det tredje gang i træk, at hun vandt en kamp i tre sæt. Det kunne også godt blive en tre-sætter i finalen, og det giver odds 2.45. Man kan også spille på en længere kamp i form af mere end 18.5 partier. Det giver odds 1.88. De to spillere har kun mødt hinanden én gang tidligere, og dengang vandt Madison Keys sikkert i to sæt. Hun er også favorit i finalen, hvor en sejr til Keys giver odds 1.45 mod 2.80 på Sloane Stephens-sejr. 

Tidligere runder:

Semifinaler

Rafael Nadal - Juan Martin del Potro

Førsteseedede Rafael Nadal har været suveræn i dette års turnering - særligt i semifinalen, hvor Rublev ikke fik et ben til jorden. Nu venter erfarne Juan Martin del Porto, som overraskende vandt over Roger Federer og nu er i semifinalen i en Grand Slam for første gang siden 2009, hvor han endte med at vinde US Open. Del Potro har spillet en stor turnering, og det er ikke umuligt, at han også kan presse Rafael Nadal ud i en længere kamp end bare tre sæt. En Nadal-sejr i fire sæt giver odds 4.00, men det er også muligt "bare" at spille på, at kampen går i fire sæt uden at pege på en vinder. Hvis det ender med mere end 3.5 sæt, giver det odds 1.58.
Resultat: Rafael Nadal vandt 4-6, 6-0, 6-3,6-2

Kevin Anderson - Pablo Carreno Busta

31-årige Kevin Anderson står foran en unik mulighed, idet han kan komme i en Grand Slam-finale for første gang i den lange karriere. Han betegnes som favorit mod grusspilleren Pablo Carreno Busta, som undervejs i dette års turnering har gjort rent bord ved at vinde samtlige kampe uden at tabe et eneste sæt. Carreno Busta har dog heller ikke mødt nogle seedede spillere, og derfor bliver det hans første styrkeprøve, når sydafrikanske Anderson står på den anden side af nettet. Det bliver dog næppe en walk-over, og spiller man på, at kampen går i mere end 3.5 sæt, giver det odds 1.62.
Resultat: Kevin Anderson vandt 4-6, 7-5, 6-3, 6-4

Coco Vandeweghe - Madison Keys

Det blev en tæt tre-sæts-kamp, da Vandeweghe og Keys mødtes i Cincinatti tidligere på året, og selvom sidstnævnte har vundet begge to foregående indbyrdes kamp, er der lagt op til en endnu en tæt kamp i denne rent amerikanske semifinale. Ingen af de to spillere har været i en Grand Slam-finale tidligere i karrieren, og det bliver interessant at se, hvem der trækker det længste strå i den tredje indbyrdes kamp mellem de to. Begge spillere har haft en relativt sikker vej til semifinalen, men der vil givetvis komme mere pres på i semifinalen. Hvis der bliver spillet mere end 22.5 partier i opgøret, giver det odds 1.94.
Resultat: Madison Keys vandt kampen 6-2, 6-1 (ingen gevinst)

Venus Williams - Sloane Stephens

20 år efter sin første turnering er 37-årige Venus Williams nu i semifinalen for niende gang i karrieren. Hun har været i finalen tre gange tidligere, og nu står hun overfor den 13 år yngre Sloane Stephens for anden gang i historien. Williams har været ude i nogle hårde kampe på det seneste og vandt knebent kvartfinalen mod Kvitova i tiebreak i tredje sæt. Sloane Stephens har også været ude i flere tre-sæts-kampe, og det ligner således endnu en tæt affære, når de to amerikanere mødes i semifinalen. Hvis kampen går i tre sæt, giver det odds 2.33
Resultat: Sloane Stephens vandt kampen 6-1, 0-6, 7-5 (gevinst)

Kvartfinaler

Pablo Carreno Busta - Diego Schwartzman

Begge spillere har spillet nogle lange sæt i denne turnering, og det ligner også en tæt og langvarig kamp mellem Carreno Busta og Schwartzman. Senest gik Carreno Bustas 4.runde-kamp mod Shapovalov i tie break i alle tre sæt, og Schwartzman har skulle bruge fire tætte sæt på at gå videre fra begge sine to foregående kamp. Bliver der spillet over 38.5 partier i kampen, giver det odds 1.93. Det er ikke usandsynligt. 
Resultat: Carreno Busta vandt kampen 6-4, 6-4, 6-2 (ikke gevinst)

Sam Querrey - Kevin Anderson

Vi har flere gange beskæftiget os med Sam Querrey i løbet af turneringen, og han har ikke skuffet endnu. Amerikaneren skal nu op imod Kevin Anderson fra Sydafrika, som har spillet en god turnering og kun afgivet et sæt undervejs. De to spillere har mødt hinanden 14 gange tidligere med otte sejre til Querrey indtil videre. Det gør amerikaneren til favorit på hjemmebanen, men det kan godt blive en tæt kamp som ved Wimbledon, hvor han vandt over Anderson i fem sæt. Hvis Querrey vinder kampen mod Kevin Anderson, giver det odds 1.70.
Resultat: Kevin Anderson vandt kampen 7-6, 6-7, 6-3, 7-6 (ikke gevinst)

Roger Federer - Juan Martin Del Potro

Begge spillere har været ude i udmarvende fem-sæts-kampe i løbet af turneringen, og det kan godt blive endnu en tæt affære, når schweizeren møder argentineren. De to spillere har mødt hinanden seks gange i Grand Slam-sammenhæng, og halvdelen af gangene er kampen gået i fem sæt. Desuden spillede de en maraton-dyst ved OL i London i 2012, hvor det afgørende tredje sæt endte 19-17 til Federer. Schweizeren er også favorit i kampen mod Del Potro, men det kan sagtens blive en langtrukken kamp igen. Bliver der spillet mere end 3.5 sæt, giver det odds 1.86.
Resutat: Juan del Potro vandt kampen 5-7, 6-3, 7-6, 6-4 (gevinst)

via GIPHY

Rafael Nadal - Andrey Rublev

Den 19-årige russer Andrey Rublev er overraskende nået helt til kvartfinalerne i årets turnering, og det bliver interessant at se, hvad han kan stille op mod førsteseedede Rafael Nadal i de to spilleres første indbyrdes opgør. Rafael Nadal er gået relativt sikkert gennem turneringen, og han har kun afgivet to sæt i sine fire kampe hidtil. Rublev har chokeret ved at vinde over 7.seedede Dimitrov og 9.seedede Goffin, men han vil givetvis få det svært mod spanske Nadal, der er klar favorit. Spanieren bør vinde uden problemer, og går han i semifinalen uden at afgive sæt, giver det odds 1.58.
Resultat: Rafael Nadal vandt kampen 6-1, 6-2, 6-2 (gevinst)

Venus Williams - Petra Kvitova

Veteranen Williams skal op imod Petra Kvitova, som aldrig har været længere end en kvartfinale. Det er derfor fristende at pege på en Williams-sejr til odds 2.23. Williams er på hjemmebane og kan spille sig videre til en US Open-semifinale for første gang siden 2010 - og for niende gang i karrieren. Hun sled sig videre i en tre-sætter i 4. runde, men har ellers spillet en fin turnering, mens Kvitova endnu ikke har afgivet sæt. Tjekken har vundet fem af de foregående seks indbyrdes kampe, men hjemmebanen i New York kan blive afgørende for Williams.
Resultat: Venus Williams vandt kampen 6-3, 3-6, 7-6 (gevinst)

4. runde (3.-4. september)

Sam Querrey - Mischa Zverev

Der er lagt op til en tæt kamp, når Sam Querrey og Mischa Zverev spiller mod hinanden for første gang. De to spiller ligger tæt på hinanden på verdensranglisten, men hvor amerikaneren to gange tidligere har stået i 4. runde af turneringen, har Zverev aldrig været så langt. Querrey har tilmed hjemmepublikummet i ryggen og er klar favorit i kampen. Han har kun afgivet et sæt i turneringen indtil nu, mens Zverev har haft mere besvær undervejs. Hvis Sam Querrey sammenlagt vinder mere end 3.5 partier mere end Zverev, giver det odds 1.84.
Resultat: Sam Querrey vandt kampen 6-2, 6-2, 6-1. (gevinst)

Juan-Martin del Potro - Dominic Thiem

Fire gange tidligere har Del Potro spillet sig blandt de sidste otte i US Open, og den tidligere vindere af turneringen har også vist god form i år ved at vinde alle sine tre første kampe i tre sæt. Østrigske Thiem har aldrig været længere end 4. runde i en Grand Slam, og argentineren betegnes også som favorit i kampen. Det er oplagt at pege på Del Potro som vinder til odds 1.82. Argentineren har også vundet de to spilleres foregående to indbyrdes opgør - dog kom seneste sejr ved US Open 2016 i hus på grund af en skade hos Thiem. 
Resultat: 1-6, 2-6, 6-1, 7-6, 6-4 (gevinst)

Roger Federer - Phillip Kohlschreiber

Efter et par lange fem-sættere i de to første runder, vandt Roger Federer i sikker stil i tredje runde over Feliciano Lopez i tre sæt. Nu venter tyske Philip Kohlschreiber som i 12 forsøg aldrig har besejret den schweiziske verdensstjerne. Da de to spillere mødtes i US Open i 2015, vandt schweizeren stensikkert i tre sæt, og Federer er da også kæmpe favorit i opgøret til odds 1.14. Kohlschrebier har aldrig nået længere end 4. runde i US Open, og det ser ud til at igen at blive endestationen for tyskeren. Hvis Roger Federer vinder kampen uden at afgive sæt, giver det odds 1.93.
Resultat: 6-4, 6-2,7-5 (gevinst)

via GIPHY

Coco Vandeweghe - Lucie Safarova

Det ligner en tæt og langtrukken kamp. Den seedede hjemmebanefavorit Coco Vandeweghe har kun vundet én af de foregående fire kampe mod Safarova, og senest skulle amerikaneren ud i tre sæt mod Radwanska i tredje runde. Både Vandeweghe og Safarova har spillet to af deres tre kampe i turneringen i tre sæt, og det kan godt ligne en ny tæt duel, der skal afgøres i tredje sæt. Da de mødtes i Indian Wells tidligere på året, gik kampen også i tre sæt, og en gentagelse af dette er ikke urealistisk. Hvis kampen går i tre sæt, giver det odds 2.32.
Resultat: 6-4, 7-6 (ikke gevinst)

Petra Kvitova - Garbine Muguruza

Det er en regulær storkamp, der skal spilles, når seedet 13 skal op imod seedet 3. Muguruza er seedet højest, men Kvitova har vundet de to seneste indbyrdes opgør mellem de to spillere. Ingen af spillerne har afgivet sæt i turneringen hidtil, så det ligner en af de meget seværdige og spændende kampe, der skal spilles i New York i denne runde. Muguruza forventes at vinde, men det kan godt blive tæt, og kommer kampen til at byde på mere end 21.5 partier, giver det odds 1.98.
Resultat: Kvitova vandt kampen 7-6, 6-3 (gevinst)
 

3. Runde (1. september - 2. september)

Jelena Ostapenko - Daria Kasatkina 
Lettiske Ostapenko har aldrig været længere end tredje runde i US Open, men hun er alligevel favorit mod Kasatkina, som har vundet sine første to kampe uden problemer. En sejr til Ostapenko giver odds 1.62, men et andet bud kunne være, at kampen går i tre sæt. Ostapenko skulle bruge tre sæt til at besejre Arruabarrena i anden runde, og hun har i det hele taget tendens til at spille lange kampe. Går opgøret i tre sæt, giver det odds 2.43.
Resultat: Kasatkina vandt kampen 6-3, 6-2 (ikke gevinst)

Ashleigh Barty - Sloane Stephens

Vi har før gjort opmærksom på amerikanske Sloane Stephens, som besejrede seedede Cibulkova i første runde og nu står foran Ashleigh Barty. Stephens har kun én gang tidligere gået videre til fjerde runde i US Open, og nu møder hun altså Barty, der ligger 40 pladser højere på WTA-touren. Stephens er alligevel favorit i kraft af hjemmebanen, og en sejr til den 24-årige amerikaner giver odds 1.75.
Resultat: Sloane Stephens vandt kampen 6-2, 6-4 (gevinst)

Mischa Zverev - John Isner

Da Zverev og Isner mødtes i Australian Opens anden runde tidligere i år, gik kampen i fem sæt, og det kan meget vel blive en lang dyst igen denne gang. Zverevs første to kampe har været i fem sæt, og John Isner skulle senest bruge fire sæt på at besejre Pierre-Hughes Herbert. Hvis kampen går i mere end 3.5 sæt, giver det odds 1.67.
Resultat: Zverev vandt 6-4, 6-3, 7-6 (ikke gevinst)

Roberto Bautista Agut - Juan Martin Del Potro

I de to spilleres tidligere indbyrdes kampe har de vundet en kamp hver, og det er også svært at spå om udfaldet af dette opgør. Bautista Agut giver laveste odds, men det er alligevel fristende at pege på seedede Juan Martin Del Potro som vinder af kampen til odds 1.94. Argentineren har ikke afgivet nogen sæt i sine første to kampe, og den tidligere US Open-vinder gik altså helt til kvartfinalen sidste år. 
Resultat: Del Potro vandt kampen 6-3, 6-2, 6-4 (gevinst)

via GIPHY

Sam Querrey - Radu Albot

Når en seedet spiller som Querrey skal op imod kvalifikationsspiller som Radu Albot, bør der være klasseforskel. Qurrey vandt sine første to kampe i turneringen uden at afgive sæt, og det kan meget vel gå på samme mod Albot, der er med i tredje runde i en Grand Slam for første gang nogensinde. Hvis Sam Querrey vinder kampen 3-0 i sæt, giver det odds 1.75.
Resultat: Sam Querrey vandt kampen 4-6, 6-2,6-4, 6-4 (ikke gevinst)

2. Runde (30.-31. august):

Sådan bød vi på kampene i anden runde:

Jo-Wilfried Tsonga - Denis Shapovalov

Ottendeseedede Jo-Wilfried Tsonga vandt sin første kamp overbevisende i tre sæt over Marius Copil fra Rumænien, og nu venter kvalifikationsspilleren Shapovalov fra Canada, der besejrede Medvedev i tre sæt i første runde. Den 18-årige canadier er fremtidens mand i tennisverdenen, men ligger aktuelt nummer 69 i verden, så Tsonga er klar favorit og bør vinde i sikker stil. Hvis franskmanden vinder sin kamp uden at afgive sæt, giver det odds 3.10. 
Resultat: Shapovalov vandt kampen 6-4, 6-4, 7-6 (ikke gevinst)

Caroline Wozniacki - Ekaterina Makarova

Danske Caroline Wozniacki gik sikkert videre fra første runde, selvom hun skulle ud i tie break i andet sæt. Det betød imidlertid, at vores bud på en kort kamp for danskeren ikke gik hjem. Nu skal Wozniacki spille mod erfarne Makarova, som kom i semifinalen i 2014. Wozniacki har vundet samtlige af de foregående syv indbyrdes kampe, og hun er også favorit i dette opgør. Denne gang kan danskeren dog komme til at slide mere for sejren, og det kan derfor blive en længere kamp end tidligere. Bliver der spillet mere end 20.5 partier, giver det odds 1.92.
Resultat: Makarova vandt kampen 6-2, 6-7, 6-1 (gevinst)

Hyeon Chung - John Isner

Den 10.seedede amerikaner John Isner skal i kamp mod den unge japaner Hyeon Chung i deres anden indbyrdes kamp i historien. Det første opgør blev spillet i Houston i 2016, hvor Isner vandt i to tætte sæt, og selvom amerikaneren er stor favorit i årets kamp, er det slet ikke sikkert, at det går så let. Isner skulle bruge fire sæt til at spille sig videre fra første runde, og den tårnhøje amerikaner kan igen komme til at kæmpe for sejren. Bliver kampen afgjort i mere end 3.5 sæt, giver det odds 1.65.
Resultat: Isner vandt kampen 6-3, 6-4, 7-5 (ikke gevinst)

via GIPHY

Petra Kvitova - Alizé Cornet

De to kvinder mødtes også i US Opens anden runde i 2012, og dengang vandt Kvitova i to sæt. Cornet er røget ud af første runde de seneste par år, og Kvitova vil også være stor favorit i opgøret. En sejr til tjekken giver odds 1.43, og hvis hun gør kort proces og vinder kampen i to sæt, giver det odds 2.05. Kvitova er seedet til at nå ottendedelsfinalerne, og hun kom også godt fra start ved at besejre erfarne Jelena Jankovic i to tætte sæt i første runde.
Resultat:  Kvitova vandt 6-1, 6-1 (gevinst)

Mischa Zverev - Benoit Paire

Det ligner en tæt kamp, når den 23.seedede tysker Mischa Zverev skal op imod franske Benoit Paire, der stiller op i US Open som nummer 41 i verden. Zverev skulle ud i fem sæt for at spille sig videre i turneringen, mens Paire vandt sikkert uden at afgive partier. Franskmanden regnes derfor som favorit, selvom han er useedet. En sejr til Paire giver således odds 1.70, mens der er hele 2.16 at hente på Zverev, som altså er seedet til at nå helt til fjerde runde. Der er lagt op til en tæt og interessant kamp på bane 4 i New York.
Resultat: Zverev vandt kampen 6-3, 6-2, 3-6, 6-7, 7-5

1. runde (28. – 29. august):

Der var flere interessante kampe på programmet i 1. runde, hvor alle turneringsfavoritterne forventedes at gå videre uden problemer. Der vil dog altid komme overraskelser, og den slags er som bekendt svært at forudsige. Vi satte her fokus på disse fem kampe: 

Marcos Baghdatis – Taylor Fritz

19-årige Taylor Fritz er på hjemmebane og er favorit til odds 1.70 mod den aldrende Marcos Baghdatis, der gennem en årrække har været langt fra fordums styrke og har været plaget af skader. Taylor Fritz vandt US Open på ungdomssiden i 2015, men har endnu ikke nået videre fra 1. runde i hovedturneringen. I år skal det være for amerikaneren, som aktuelt ligger nummer 108 på ATP-listen.

Blaz Kvacic – Mikhail Youzhny

Veteranen Mikail Youzhny stiller op til sin Grand Slam nummer 65, og det er netop i US Open, at den 35-årige russer har de bedste minder. Han kom i semifinalen i 2006, og selvom han ikke længere er et topnavn, er han stadig favorit mod Blaz Kvacic, der ikke har været med i US Open siden 2014 og aktuelt rangerer som nummer 89 og kun har vundet én kamp i år. Youzhny er nummer 98, men må alligevel betegnes som favorit til odds 1.70.

Jared Donaldson – Nikoloz Basilashvili

I 2016 fik Jared Donaldson et mindre gennembrud i US Open, da han nåede tredje runde, og nu stiller han op til turneringen for tredje gang. Han er favorit til odds 1.32 i kampen mod georgiske Basilashvili, der aktuelt er nummer 60 i verden. Hvis Donaldson kan vinde kampen med overbevisende 3-0 i sæt, giver det odds 2.65.
Resultat: Jared Donaldson vandt kampen 6-0, 4-6, 6-3, 7-6. (ikke gevinst)

Sloane Stephens – Roberta Vinci

Amerikanske Sloane Stephens har været skadet det meste af 2017, men hun er vendt tilbage denne sommer med gode resultater. Hun kom i semifinalen i Cincinatti og Toronto og bør også nå langt i US Open. Derfor er hun også favorit mod Roberto Vinci og kan endda vinde opgøret uden at give sæt fra sig, giver det odds 1.68.
Resultat: Sloane Stephens vandt kampen 7-5, 6-1 (gevinst)

Caroline Wozniacki – Mihaela Buzarnescu

Danske Caroline Wozniacki har fået en blandet optakt til US Open, men det har alle dage været danskerens favoritturnering blandt de fire Grand Slams. Hun er seedet et og bør nå langt, og derfor bør hun også kunne besejre Buzarnescu uden problemer. Gør hun kort proces og holder kampen under 18.5 partier, giver det odds 1.87.  
Resultat: Caroline Wozniacki vandt kampen 6-1, 7-5 (19 partier, ikke gevinst)