VM er i gang!
Under hele slutrunden giver 888sport odds og spilforslag til samtlige kampe, der spilles i Rusland, og gennem gruppespillet samler vi fire kampe fra to grupper ad gangen.
Her er dagens spilforslag til de første kampe fra Gruppe C og D.
Runde 3
Danmark – Frankrig
Spillet har ikke fungeret så godt for Danmark under VM indtil videre, men alligevel er det lykkedes at samle fire point, så nationen står i en favorabel situation inden sidste gruppekamp mod gruppefavoritterne fra Frankrig.
Didier Deschamps’ mandskab ligger øverst i gruppen efter to sikre sejre, og holdet kan derfor allerede begynde at kigge frem mod ottendedelsfinalerne. Kampen har imidlertid en speciel dimension, idet begge hold kan gå videre og leve fint med uafgjort, fordi det vil sende Frankrig videre som gruppevinder, mens Danmark kan tage den andenplads i gruppen, der hele tiden har været målsætningen for Åge Hareide og kompagni.
Derfor vil man næppe se en aggressivt spillet kamp med masser af chancer i begge ender, og det kan derfor blive et målfattigt opgør ligesom Danmarks to foregående kampe. Ender kampen uafgjort giver det odds 2.65.
Australien – Peru
Under dette VM har Perus landshold vundet mange hjerter – særligt på grund af det enorme antal fans, som har taget den lange vej fra Sydamerika til slutrunden i Rusland.
Men det er ikke blevet til nogen point, og derfor er peruvianerne sikre på at ryge ud af VM efter kampen mod Australien, der til gengæld har en andenplads at jagte. Australierne har været involveret i to målfattige og tætte kampe indtil videre, men nu skal australierne frem ad banen og jagte en sejr.
Det må gøre en forskel, at nationen fra det store land Down Under har mere at spille for end peruvianerne, så det ligner en sejr til ”The Aussies”, som kun kan gå videre, hvis de vinder samtidig med, at Danmark taber. En australsk sejr giver odds 2.95.
Nigeria – Argentina
Der er stort pres på Argentina og især Lionel Messi inden tirsdagens kamp mod Nigeria. Slutrundens to første kampe har budt på bare ét point til argentinerne, der nu risikerer at ryge ud af slutrunden efter gruppespillet.
Der skal en sejr til mod Nigeria, der til gengæld kan sikre sig avancement ved at besejre sydamerikanerne. De to hold har tidligere mødtes flere gange ved VM, men historien betyder ingenting, når der er så meget på spil i dette opgør.
Som nævnt hviler det store pres på Lionel Messi, og Barcelona-stjernen har før vundet verdensklassen frem, når det har været nødvendigt. Han har endnu ikke scoret ved dette VM, så kampen mod Nigeria vil være et godt sted at begynde. Man kan spille på kombinationen af en scoring og en assist, og det kan give mening, idet Messi både selv skal levere varen og lægge op til sine holdkammerater. Det giver odds 5.50, hvis Messi både scorer og laver en assist i kampen.
Island – Kroatien
Det kroatiske landshold har imponeret stort ved dette VM, hvor det er blevet til to sejre indtil videre – senest en 3-0-triumf mod Argentina.
Førstepladsen er reelt i hus, og nu venter Island, der er under pres med kun ét point efter de første to kampe. Kroaterne har ikke så meget at spille for i kampen, men Modric og kompagni er alligevel favoritter i opgøret.
Netop Modric var en fornøjelse at følge i kampen mod Argentina, hvor Real Madrid-spilleren også kom på måltavlen, og han kan igen få en stor rolle at spille mod Island. Hvis Luka Modric scorer i kampen mod Island, giver det odds 4.20.
Runde 2
Danmark – Australien 1-1
Det danske landshold fik en resultatmæssig drømmestart, da Peru blev besejret med cifrene 1-0 i første gruppekamp. Kampen bød ikke bare på den første danske sejr ved et VM siden 2010, men også det femte clean sheet på stribe for målmand Kasper Schmeichel. Målmanden og hans forsvar er inde i en rigtig god periode, hvor holdet slet ikke har lukket mål ind i løbet af 2018, og det har givet en fremragende base for Åge Hareides mandskab. Defensiven bliver også vigtig mod Australien, for kan den levere endnu et rent bur, er der gode muligheder for endnu en sejr. Kan Danmark holde buret rent igen, giver det odds 2.10.
Frankrig – Peru 1-0
Det peruvianske landshold leverede en god indsats mod Danmark i første kamp, men det rakte ikke til point – blandt andet på grund af et brændt straffespark fra Christian Gueva. Nu venter en formodet endnu stærkere modstander i form af Frankrig, der vandt med 2-1 over Australien i første kamp. Her blev Paul Pogba matchvinder med en scoring i slutfasen, og den franske verdensstjerne får også en væsentlig rolle i kampen mod Peru, hvor han bør kunne udnytte sin fysiske styrke mod de relativt klejne sydamerikanere. Paul Pogba har haft en svingende sæson i Manchester United, men kommer han på måltavlen mod Peru, giver det odds 3.90.
Argentina – Kroatien 0-3
Det var en stor skuffelse for Argentina, at nationen måtte nøjes med 1-1 mod Island i første gruppekamp, og særligt Lionel Messi har været i fokus efter det brændte straffespark. Det dårlige åbningsresultat sætter således argentinerne under pres før anden gruppekamp mod Kroatien, der åbnede VM med at vinde 2-0 over Nigeria uden at imponere. Der er udsigt til en intens og interessant kamp mellem de to gruppefavoritter, hvor Kroatien kan sikre sig avancement med en sejr over sydamerikanerne. Begge mandskaber råder over offensive kvalitetsspillere, og det kan give udslag i en underholdende og målrig affære. Kommer begge hold på måltavlen, giver det odds 1.98.
Nigeria – Island 2-0
Sikke en fantastisk start for Island. 1-1-kampen mod Argentina fyldte igen folket fra den lille nation med stolthed, og særligt keeper Hannes Haldorsson skilte sig ud med sin straffesparksredning mod Lionel Messi. Islændingene kan spille sig i en særdeles favorabel position ved at besejre det nigerianske landshold, som ikke formåede at presse Kroatien i første kamp. Det islandske landshold har flere gange vist, at det kan levere store resultater, og det vil være en enorm bedrift at tage den første VM-sejr i historien mod Nigeria, der trods alt er et meget større land med en rigere slutrundehistorie. Ikke desto mindre vil det ikke være en overraskelse, hvis islændingene tager sejren. Det giver odds 2.50, hvis Island vinder kampen.
RUNDE 1
Frankrig – Australien
Vice-europamestrene fra Frankrig hører til blandt favoritterne i årets verdensmesterskab, og Didier Deschamps mandskab har en god mulighed for at få en perfekt start på slutrunden. Frankrig møder således Australien, der regnes for et af slutrundens svageste hold, og Les Bleus er altså storfavorit i lørdagens opgør. Derfor kan det være interessant at kigge på målscorere i kampen. Her er Atletico Madrid-angriberen Antoine Griezmann et oplagt bud. Griezmann var fremragende ved EM for to år siden, og han kommer også fra en god sæson i Spanien. Et sommerskifte kan komme på tale i år, og det vil være en god reklame for ham selv, hvis han leverer varen ved VM. Kommer Griezmann på måltavlen i løbet af kampen, giver det odds 1.94.
Peru – Danmark
Vi sætter yderligere fokus på kampen mellem Peru og Danmark i den kampspecifikke optakt andetsteds på siden, men her er endnu et spilforslag. Det er en spændende kamp mellem Peru og Danmark, der begge har ventet længe på at være med ved VM igen; henholdsvis 36 og otte år. Der er udsigt til en jævnbyrdig kamp mellem et sydamerikansk og et europæisk mandskab, der begge er inde i en god periode, og som begge har fået et godt afsæt til VM. Danmark har ikke tabt i 15 landskampe på stribe, og i hele 2018 er der ikke gået et eneste mål ind på Kasper Schmeichel. Hvis Danmark igen leverer et clean sheet giver det odds 1.68.
Argentina – Island
Bliver det Lionel Messis VM? Verdens bedste fodboldspiller har revanche til gode efter VM i 2014, hvor han leverede flere gode præstationer, men måtte se Tyskland løbe med VM-titlen efter en finalesejr over hans Argentina. Nu er Messi blevet fire år ældre, men han har stadig stor betydning for det argentinske landshold. Argentina er en outsider til VM, og sydamerikanerne får en bøvlet indledning på slutrunden, idet den giftige underdog fra Island er modstanderen i første kamp. Lionel Messi bør dog kunne levere varen mod de ellers sejlivede islændinge, og kommer Messi på måltavlen i kampen, giver det odds 1.82.
Kroatien – Nigeria
Der er mange fine fodboldspillere på Kroatiens landshold, og Luka Modric og kompagni bør også kunne gå videre fra Gruppe B. Der venter dog nogle interessante kampe, og modstanderen fra Nigeria har før leveret fine præstationer ved VM. Kroatien bør dog kunne besejre det afrikanske mandskab, der er med i VM-sammenhæng for første gang siden 2010, og bookmakerne har da også balkanholdet som favorit i kampen. En sejr til Kroatien giver odds 1.67.