Tingene har ikke været, som de plejer at være i Bayern München i denne sæson. Den ellers så altdominerende klub har vaklet hjemme i den tyske Bundesliga, hvor sæsonindledningen har budt på nederlag til Hoffenheim og senest en skuffende 2-2-kamp mod Wolfsburg.
Det har fået presset til at stige på træner Carlo Ancelotti, som ganske vist vandt det tyske mesterskab i sin første sæson som Pep Guardiolas afløser, men som ikke har nået samme høje niveau i spillet som sin forgænger.
Det har fået spekulationerne til at stige om Ancelottis fremtid i Bayern, og denne sæson bliver således afgørende for den italienske manager, der har en fantastisk karriere bag sig og som også er hentet til Bayern for at forløse det, som Guardiola ikke kunne: Ambitionen om at vinde Champions League igen, hvilket vil give odds 7.50, hvis det lykkes.
En imponerende rekordliste
Da AC Milan vandt Champions League i 2003, fejrede Carlo Ancelotti triumfen ved at spise to portioner pasta all'Amatriciana klokken fire om natten. Italieneren er kendt som en varm og madglad personlighed, hvis positive væsen gør ham til en populær træner at have i en klub. Men han er også en vinder, og Champions League-triumfen i 2003 var blot den første af tre sejre i mesterholdenes turnering som træner.
Som spiller han tilmed vundet titlen to gange, hvilket gør ham til den mest vindende person i Champions League blandt de stadigt aktive spillere eller trænere.
”Champions League er vigtigere end noget andet. Der er kun én gruppe af personer, der er uenige med mig: Dem som aldrig har været i stand til at vinde den,” har Carlo Ancelotti skrevet i sin selvbiografi, der bærer den engelske titel ”The Beautiful Games of an Ordinary Genius.”
Den store kærlighed til Champions League-turneringen skal også ses i det perspektiv, at Carlo Ancelotti som træner har en imponerende rekordliste.
Aktiv karriere med succes
Han har trænet store klubber som Milan, Chelsea, Paris Saint-Germain, Real Madrid og Bayern München, og det er lykkedes ham at vinde mesterskaber i alle fem klubber – og altså også de fem store fodboldlande.
”Ingen er som Ancelotti. For det første er han rig på erfaring fra sin aktive karriere. Han har vundet i alle ligaer, han har været . […] Mere vigtigt har ingen spiller nogensinde sagt noget dårligt om ham – man skal være i besiddelse af meget kvalitet og fodboldkultur for at opnå det,” har trænerkollegaen Marcello Lippi engang sagt om Ancelotti.
Når man skal forklare Ancelottis succes, er det netop værd at dvæle ved hans meritter som spiller. Gennem ti sæsoner i Roma og frem i AC Milan vandt han tre italienske mesterskaber, fire pokaltitler og to trofæer i Champions League.
Undervejs arbejdede han under to af historiens mest markante trænerskikkelser i form af Sven-Göran Ericsson og Arrigo Sacchi, og netop sidstnævnte har haft stor indflydelse på Ancelotti som træner.
Carlo Ancelottis første trænerjob var netop som assistent for Arrigo Sacchi på det italienske landshold.
”Det var en god oplevelse at arbejde sammen med ham i tre år. Jeg lærte metodologien bag fodboldtræning, og også om strategi og evenen til at fokusere på de små detaljer,” fortalte Ancelotti til FourFourTwo i 2015.
Ny jagt på Champions League
I samme interview satte ord på sine tanker om det kommende job i Bayern München.
Fra dag ét har ambitionen været at få den tyske klub tilbage på toppen af Europa, for det er efterhånden længe siden, Bayern München vandt Champions League-trofæet i 2013.
Find flere odds på Champions League her!
Under Guardiola nåede semifinalen tre gange uden at komme helt frem til målstregen, så med Champions League-eksperten Carlo Ancelotti som ny træner, er det planen, at sydtyskerne atter skal vinde pokalen med de store ører.
I sidste sæson blev det dog til exit i kvartfinalerne efter nederlag i forlænget spilletid mod Real Madrid, og presset er nu begyndt at stige på Carlo Ancelotti, selvom Bayern på forhånd var blandt favoritterne til at vinde Champions League.
Uro i Bayern
Både Robert Lewandowski, Thomas Müller og Arjen Robben har luftet frustrationer med spillet og holdkammeraterne på det seneste, og fortidens stemmer er også begyndt at blande sig.
”Det er længe siden, der har været så meget uro i Bayern. Udviklingen på banen fungerer ikke, og man kan ikke være tilfreds med præstationerne i denne sæson. Ancelotti er nødt til at være hård nu. Mere hård end han har været i løbet af det første halvandet år. Ellers vil der snart være totalt kaos. Jeg ved ikke, om han er villig til at gøre det, eller om han allerede gør det internt,” har den tyske legende Lothar Mattheus udtalt til Bild.
Samtidig er spekulationerne om Carlo Ancelottis fremtid begyndt at tage til. Flere tyske medier har skrevet om, at Bayern München lægger op til et trænerskifte allerede efter denne sæson, for sydtyskerne er således interesseret i at tilknytte Hoffenheims unge komettræner Julian Nagelsmann.
Selv har Carlo Ancelotti taget uroen og spekulationerne med vanlig ophøjet ro. Italieneren udtalte sig om sin egen fremtid i et interview med ESPN i midten af september, hvor han ikke lød som en mand på vej ud.
”Jeg foretrækker ikke at tale om min kontrakt, men jeg kan sige, at min aftale udløber den 30. juni 2019. Jeg vil gerne sige, at jeg er glad for at være her, og bliver indtil min kontrakt udløber,” sagde Ancelotti, der ellers allerede er blevet sat i forbindelse med et comeback til Premier League, hvor han i en periode havde succes i Chelsea.
”Jeg håber at fortsætte her, men hvis jeg ikke skal være her, må jeg finde en anden løsning. Jeg var i England i to år; og jeg havde en god oplevelse og gode minder i den periode,” lød det fra Ancelotti om fremtiden.
Skulle det ende med en skilsmisse med Bayern for den 58-årige træner, vil han næppe få problemer med at finde en ny arbejdsgiver.