Pokalturneringen er altid noget specielt, da det er den eneste mulighed de små hold i Danmark har, for at prøver kræfter af mod de store hold. Selv holdene i de små serierækker drømmer om en dag at stå i Parken, og hvis stjernerne på himlen står meget præcist, så er det ikke utænkeligt, at miraklet en dag kan ske.

Det er dog sjældent, at lavere rangerede hold ender med at gå hele vejen, men vi har da set, hvordan hold fra de lavere rækker har slået Superligahold ud.

banner

Brøndby IF er et af de hold, der står for nogle af de mest historiske kampe, hvor de bl.a. blev slået ud af Skagen IK, mens Brøndby ligeledes blev slået ud af 2. Divisionsholdet Varde tilbage i 2011. I 2008 sendte Danmarksserieholdet Nordvest FC, AC Horsens ud af turneringen med resultatet 2-1.

Der er mange sjove og overraskende resultater, når vi kigger tilbage i historien, men hvad hvis vi vender den om. Pokalfinalen er lige om hjørnet, og den spilles traditionen tro på Kr. Himmelfarts dag. Det er d. 10. maj at Brøndby og Silkeborg tørner sammen, i en kamp der kan blive yderst underholdende.

Vi har her hos 888 taget et kig på de mest sindsoprivende Pokalfinaler, der har været siden turneringens start.

AGF - Brøndby 1996 (2-0)

I 1996 vandt AGF DBU Pokalfinalen, og havde man sagt til AGFs mange medrejsende tilskuere, at det ville blive den sidste triumf i over 20 år, så var det nok de færreste der havde troet på det.

Kampen mellem de to rivaliserende klubber blev dog et drabeligt spændende et af slagsen. De to hold lå nemlig side om side i Superligaen, som Brøndby endte med at vinde med et enkelt point.

Der var derfor masser af spænding og fight i kampen, som AGF endte med at vinde med 2-0.

Begge mål blev sat ind efter hovedstød, hvor først den unge 19-årige Peter Degn gjorde det til 1-0, inden Stig Tøfting kunne cementere sejren med 2-0 scoringen.

Brøndby - Esbjerg 2008 (3-2)

Den anden pokalfinale vi har kig på, er mellem Brøndby og Esbjerg fra 2008. Ingen af de to hold havde en god sæson i Superligaen, hvor det faktisk var Esbjerg der endte øverst af de to hold.

Esbjerg endte på 7. pladsen med 45 point, mens Brøndby indtog 8. pladsen med 43 point. I finalen var det dog Brøndby der kom ud på toppen, da de hentede en sejr på 3-2.

Samuel Holmen bragte Brøndby foran efter 15 minutter, inden Søren Rieks i anden halvleg kunne gøre det til 1-1 efter 62. minutter.

Max Von Schlebrügge bragte Brøndby foran blot syv minutter efter, inden Søren Rieks igen kunne udligne 10 minutter efter.

Det var dog Brøndby der trak det længste strå, da Martin Retov kunne sende den afgørende scoring i mål til slutresultatet 3-2.

FC Nordsjælland vs FC Midtjylland 2011 (3-2)

Det var noget af et tilfælde, at FC Nordsjælland og FC Midtjylland skulle møde hinanden i DBU Pokalfinalen to år i træk. Det blev dog tilfældet, og det var samme mandskab, der vandt dem begge to.

FC Nordsjælland der er store underdogs mod Brøndby i Superligaen søndag d. 29. april. blev pokalmestre to år i træk, men det var finalen i 2011, som vil gå over i historien som en af de mere underholdende af slagsen.

FC Midtjylland var nemlig det bedste hold i løbet det meste af kampen, men det var alligevel FC Nordsjælland der kom bedst fra start, da Rawez Lawan bragte Farum klubben foran med 1-0 efter 15 minutters spil.

FCM anføreren Mikkel Thygesen udlignede dog regnskabet, da han scorede efter 37 minutters spil.

I anden halvleg fik vi stort set en gentagelse af første. Lawan gjorde det til 2-1 tidligt i halvlegen, mens Thygesen igen fik udlignet Lawans scoring efter 71. minutter.

I overtiden var det Søren Christensen der kunne bringe FC Nordsjælland foran, og dermed hentede de deres første Pokaltitel.

AaB - FCK 2014 (4-2)

Det var nok de færreste der havde forventet, at AaB der i sæsonen 2012/2013 endte på en 5. plads, skulle gå hen og vinde The Double året efter. Det blev dog tilfældet, da de både vandt den danske Superliga og ligeledes vandt DBU Pokalen.

Superligaen blev vundet med seks point ned til FC København, og netop FC København må i den grad føle sig taget ved næsen af AaB, da det var dem der også tabte til dem i finalen.

Det startede ellers godt for FCK, da Andreas Cornelius bragte københavnerne foran med 1-0 efter 17 minutters spil. På tre minutter fik forsvarsspilleren Rasmus Thelander dog vendt op og ned på dette, da han i det 41. og 44. minut havde gjort det til hhv. 1-1 og 2-1.

I anden halvleg var AaB igen effektive på ganske få minutter, da backen Jakob Ahlmann gjorde det til 3-1 i det 72. minut, inden Søren Frederiksen gjorde det til 4-1 i det 74. minut. FC København fik pyntet på resultatet, da Rurik Gislason gjorde det til slutresultatet 4-2.

AaB kunne dermed løfte trofæet i Parken, og få uger efter kunne de også sikre sig det danske mesterskab.

AGF - FCK 2016 (1-2)

Præcis 20 år skulle der gå, fra AGF sidst var i en pokalfinale og til de stod i en igen. I 1996 vandt AGF pokalturneringen, da de mødte Brøndby i en hæsblæsende finale, og 20 år efter, var det så blevet tid igen.

Denne gang var modstanderen FC København, og der var linet op til et brag af en finale, hvor især AGF spillerne var tændte på at levere et resultat til klubben, som de havde hungret efter de sidste 20 år.

Desværre for AGF og det fantastiske fremmøde af fans de havde med, så endte de med en 2-1 sejr til FC København, da William Kvist diskede op med en af sine yderst sjældne scoringer. Selve kampen var ikke en af de mest ophidsende af slagsen, og grunden til at vi har valgt at tage denne finale med, skal simpelthen findes på tribunen.

Kampen i 2016 er den Pokalfinale, der har haft flest tilskuere siden 2004. 35.828 besøgte finalen i 2016, mens der var 38.095 i 2004. I 2004 var Parken dog ikke bygget om, og der var derfor komplet udsolgt til kampen mellem AGF og FC København.

AGF fansene havde indtaget over 50 % af stadionet, mens FC København stod for den resterende del. Stemningen på tribunerne kogte, og der var kuldegysningerne kunne mærkes helt ud i stuerne.

Nicolai Jørgensen gjorde det til 1-0 tidligt i kampen for FCK, inden Morten “Duncan” Rasmussen udlignede kort før pausen. William Kvist scorede sejrsmålet og sikrede FCK pokalen med et kvarter før tid. Pokalen har AGF ikke mulighed for at vinde i år, men de kan kvalificere sig til Europa. Det kræver dog point i nedrykningsspillet, hvor de møder Silkeborg på udebane.

Brøndby - FCK 2017 (1-3)

Den seneste pokalfinale vi har været vidende til, var faktisk også sidste gang, at det lykkedes FC København at besejre Brøndby IF. Brøndby IF der er favoritter med odds 1.55 til at vinde Pokalen i år.

De to hold mødtes i et klassisk derby inde i Parken i sidste sæson, hvor FCK i løbet af sæsonen havde været det dominerende mandskab.

Der var fest på tribunerne, hvor medierne efter kampen beskrev kulissen som, at man kunne have fyldt Parken op hele to gange.

På banen var der masser af fight, målene udeblev i første halvleg. Det gjorde de dog ikke i 2. halvleg, hvor Andreas Cornelius bragte FCK foran efter 51. minutter.

Nu så det pludselig svært ud for Brøndby, der dog kom tilbage i opgøret 10 minutter senere på mål af Hani Mukhtar.
I løbet af de sidste minutter blev kampen dog afgjort, da Frederico Santander gjorde det til 2-1 i det 83. minut, og sidst kunne Andreas Cornelius blive dobbelt målscorer med sin scoring i det 85. minut.

Kampen d. 25. maj 2017 er dog seneste gang, hvor det lykkedes FCK at besejre Brøndby.