Island har i år på fornemste vis kvalificeret sig til VM i Rusland i 2018. Til sommer bliver de således det mindste land nogensinde i en VM-slutrunde. Mange andre mindre nationer har dog kæmpet for landets ære ved en VM-slutrunde. Her kommer en liste over de ti mindste lande ved en VM-slutrunde.
Island – med ved VM for første gang i 2018
På en klar 1. plads kommer Island med 340.000 indbyggere. Med en 2-0 sejr over Kosovo bookede Island billetten til Rusland foran hold som Kroatien, Ukraine og Tyrkiet. En kvalifikationsturnering hvor de bl.a. vandt samtlige fem kampe på hjemmebane og en flot udebanesejr på 3-0 i Tyrkiet. Til VM i Rusland i 2018 er Island dog kommet i en meget svær pulje med Argentina, Kroatien og Nigeria, så det skal blive spændende at se, hvordan miniput nationen kommer til at klare sig.
En sejr til Island i deres første VM kamp mod Argentina giver odds 10.00.
Paraguay – med ved VM for første gang i 1930
På 2. pladsen kommer Paraguay med 860.000 indbyggere. Deres deltagelse i 1930 var knap så stor en bedrift, da man blev inviteret med til VM den gang. Dog har Paraguay deltaget i alt 8 gange med en flot kvartfinaleplads i Sydafrika i 2010. Vejen til kvartfinalen gik via en ubesejret indledende runde med to uafgjorte og en sejr. I ottendedelsfinalen var modstanderen Japan. Det blev en chancefattig kamp, der forblev målløs både efter ordinær og forlænget spilletid. Straffesparkskonkurrencen blevet vundet 5-3. I kvartfinalen blev de slået ud af Spanien på et sent mål af David Villa. Faktisk har Paraguay i de seneste fem slutrunder kvalificeret sig videre fra indledende runde hele fire gange. Paraguay har dog ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.
Trinidad & Tobago – med ved VM for første gang i 2006
På 3. pladsen kommer Trinidad & Tobago med 1.300.000 indbyggere. De har kun været med en gang og her blev det kun til et enkelt point mod Sverige. Trinidad og Tobago har stadig deres første VM mål til gode efter 0-0 mod Sverige, 0-2 mod England og 0-2 mod Paraguay. Trinidad og Tobago har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.
Nordirland – med ved VM for første gang i 1958
På 4. pladsen kommer Nordirland med 1.400.000 indbyggere. De har deltaget til VM tre gange, hvor første gang var mest succesfuld med en flot kvartfinaleplads. Her blev det dog til et stort nederlag mod Frankrig på 0-4. Nordirland har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.
Kuwait – med ved VM for første gang i 1982
På 5. pladsen kommer Kuwait med 1.500.000 indbyggere. De har været med en enkelt gang, hvor det blev til et flot point mod Tjekkoslovakiet i den første kamp. Efterfølgende tabte de dog til både Frankrig og England og måtte derfor rejse hjem efter indledende runde. Kuwait deltager ikke ved VM i Rusland i 2018 da FIFA har udelukket dem for al international fodbold. Udelukkelsen kom fordi landets regering har blandet sig i, hvordan det nationale fodboldforbund skulle drives.
Forenede Arabiske Emirater – med ved VM for første gang i 1990
På 6. pladsen kommer Forenede Arabiske Emirater med 1.900.000 indbyggere. I deres ind til videre eneste slutrunde havnede de i en svær pulje og måtte tage hjem uden point efter tre ganske sikre nederlag. Det blev til 0-2 mod Columbia, 1-5 mod Vesttyskland og 1-4 mod Jugoslavien. De Forenede Arabiske Emirater har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.
Uruguay – med ved VM for første gang i 1930
På 7. pladsen kommer Uruguay med 1.900.000 indbyggere. De er det mest succesfulde hold på denne liste med to VM-titler. Vi skal dog helt tilbage til 1930 og 1950. De har deltaget ved i alt 12 VM slutrunder. I nyere tid er 4. pladsen ved VM i 2010 den flotteste præstation. Bl.a. efter en af de mest dramatiske kvartfinaler i VM-historien mod Ghana. En chancebetonet kamp, der efter 1-1 i ordinær spilletid måtte ud i forlænget spilletid. I sidste minut af den forlængede spilletid reddede Luis Suarez et hovedstød på stregen med hånden. Suarez blev udvist og Ghana fik et straffespark, der kunne have været den sidste aktion i kampen og sendt Ghana i semifinalen. Asamoah Gyan brændte dog straffesparket, hvilket i stedet betød straffesparkskonkurrence. En straffesparkskonkurrence som Uruguay vandt 4-2. Uruguay fortsatte de medrivende kampe men den euforiske stemning fra Ghana-kampen var ikke nok til at få bugt med Holland i semifinalen, som de tabte 2-3. Bronze-kampen mod Tyskland blev også tabt 2-3 på trods af en 2-1 føring. Uruguay deltager også til VM i 2018 i Rusland.
En sejr til Uruguay i deres første kamp mod Egypten ved VM 2018 giver odds 1,66
Slovenien – med ved VM for første gang i 2010
På 8. pladsen kommer Slovenien med 2.000.000 indbyggere. Deres første slutrunde var uden den store succes og endte med 0 point. De var også med i 2010, hvor det blev til 4 point, og her var de lidt uheldige med ikke at gå videre fra indledende runde. De vandt første kamp over Algeriet og var i anden kamp på vej mod endnu en sejr i mod USA. Det lykkedes dog USA at udligne kort før tid. Et nederlag til England i sidste runde, kostede derfor Slovenien avancementet til næste runde. Slovenien har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.
Bolivia – med ved VM for første gang i 1930
På 9. pladsen kommer Bolivia med 2.000.000 indbyggere. Siden invitationen i 1930 har de været med til VM tre gange, men har aldrig rigtig sat et aftryk. Et mål og et point er det blevet til sammenlagt. Det var ved deres seneste deltagelse i 1994, at det første VM point kom i hus via et 0-0 resultat i mod Sydkorea. I den sidste puljekamp mod Spanien kom så også det allerførste VM mål i 1-3 nederlaget. Bolivia har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.
Jamaica – med ved VM for første gang i 1998
På 10. pladsen kommer Jamaica med 2.600.000 indbyggere. De har kun været med denne ene gang og var i 1998 et ganske farverigt indslag. Det blev dog til nederlag i de første to kampe, 1-3 mod Kroatien og 0-5 mod Argentina. I sidste og ganske ubetydelige kamp mod Japan vandt Jamaica deres første og eneste VM kamp til stor jubel blandt publikum. Jamaica har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.
Spil på vinderen af VM 2018 her
Hvis Island skal lade sig inspirere af andre mindre nationers præstationer ved VM, er det nok hovedsageligt Uruguay de skal skæve i mod. Vores skandinaviske brødre skal i hvert fald nok blive et charmerende bekendtskab ved VM i Rusland i 2018. Både på banen med deres fightervilje og uden for banen med deres entusiastiske fans og deres karakteristiske huuuh-kampråb.
Kilde: Yahoo Sports. Indbyggertal er taget på kvalifikationstidspunktet.