I professionel fodbold forbindes de bedste spillere ofte med at være de offensive, der scorer masser af mål, eks. Cristiano Ronaldo og Lionel Messi i de seneste år. Deres evner med bolden og deres vilje til at udfordre deres direkte modstander for til sidst at sende bolden forbi målmanden, har været det ,der har gjort dem så populære hos fans.
For at skabe den perfekte fodboldspiller, er det nødvendigt at finde en, der kan bruges i alle spilles facetter, og ikke kun offensivt. Derfor kigger vi på at kombinere de bedste egenskaber, fra de bedste spillere på de bedste positioner. Vi har derfor taget de vigtigste kropsdele fra de spillere, der pt. er bedst på det område.
Cristhian Stuani's hoved
Det siges, at score mål er det sværeste i fodbold. Derfor må det betyde, at det er noget af det sværeste overhovedet, at skulle score med sit hoved, da det skal gøres med blot en enkelt berøing.
Det kan godt være, at Stuani ikke er den mest kendte spiller i verden, men den tidligere Middlesbrough angriber, har vist sig at være ganske god med sit hoved i denne sæson. Girona FC spilleren har scoret seks hovedstødsmål i denne sæson, og han formår at heade på mål 1.1 gange i løbet af kampene i La Liga.
Neymar's øjne
At have øjne for at score mål er en ting, men mål kommer ikke uden en yderst talentfulde spilfordeler, der kan lave de flotte assists. Der er masser af fantastiske spilfordelere i fodbold, Messi, Kevin De Bruyne, men Neymar er lige klassen over.
I hans første sæson i Paris Saint Germain, som verdens dyreste fodboldspiller, har Neymar været helt fænomenal. Brasilianeren har leveret 16 assists i denne sæson, mens han laver 3.5 nøgleafleveringer pr. kamp. Foruden dette har den 26-årige stjerne scoret 27 mål selv i samtlige turneringer.
Salif Sane's overkrop
Når man kigger på fodboldspillere, er det typisk kant og offensive spillere, der er teknisk dygtige med en fodbold, som man vil tænke på. Styrke er dog en rigtig vigtig del af fodbold, da det kan give dig en stor fordel i en mod en situationerne.
Salif Sane spiller typisk i bagkæden, men han kan også benyttes på den centrale midtbane. Han er et decideret monster uanset, hvor han bliver placeret.
Den senegalesiske landsholdsspiller, var meget eftertragtet i det seneste transfervindue, hvor han med sine massive 1.94m kan ryste de fleste af sine modspillere. I denne sæson for Hannover 96 har Sane vundet 83% af sine 129 luftdueller, han laver i snit 1.7 tacklinger, 7.4 clearinger og 1.0 blokeringer pr. kamp, og så er han også farlig i luften, hvor han har scoret en enkelt gang med hovedet i denne sæson.
David de Gea's hænder
I fodbold er der kun en enkelt spiller der må benytter hænderne, og det er naturligvis målmanden. Selvfølgelig var der spillere som Rory Delap, der med sine super indkast kunne bruge en fordel, men det er typisk målmandens brug af hænderne der holde liv i kampene.
Selvom De Gea havde problemer i starten af sit ophold i Manchester United, da han blev hentet af Sir. Alex Ferguson, har han alligevel formået at blive deres bedste spiller. Han holder gang på gang United inde i kampe, hvor de burdde have tabt.
Spanierens hurtige reaktioner og fantastiske positionering har meget vel gjort ham til den bedste målmand i verden. De Gea har i øjeblikket 2.85 redninger pr. kampe og hans indgriben er 97 % succesfulde. I Premier League står han også med flotte 15 clean sheets.
Casemiro's ben
Enhver fodboldspiller har brug for stærke solide ben, når de skal holdes i gang i 90 minutter. Især når det gælder hårde tacklinger og sikre afleveringer til holdkammeraterne på banen. En spiller der kan gøre alt det på det højeste niveau, gør uden tvivl sit hold endnu stærkere.
Real Madrid har altid formået at have dygtige midtbanespillere, og nøglen på deres hold har i de seneste sæsoner været den blot 25-årige Casemiro. Casemiro er fantastisk til at beskytte sit forsvar, og på trods af Real Madrids dårlige sæson, så har Casemiro personligt en god en af slagsen.
Han tackler i gennemsnit 4.4 gange pr. kamp, erobrer bolden 2 gange, laver 1.6 clearinger, har 1.3 succesfulde driblinger, mindst 1 nøgleaflevering pr. kamp og en succesrate på 89,1% når det gælder afleveringer. Samtidig løber han også 11.09 km. pr. kamp i både La Liga og Champions League.
Harry Kane's fødder
Når det gælder om at score mål, handler det i sidste ende om spillerens evner med fødderne. De er nød til at skabe plads, så de kan bevæge sig forbi forsvarsspillerne og til sidst sende bolden i mål forbi målmændene.
Tottenham's Harry Kane har været enestående i løbet af de seneste sæsoner. Den blot 24-årige angriber har allerede scoret 23 mål i den mest konkurrencedygtige liga i Europa, ligesom han også har scoret seks gange i Champions League. Det giver i alt 32 mål i 33 kampe. Det mest imponerende er dog, at Harry Kane scorer sine mål med begge fødder, og han er samtidig også farlig med hovedet. I denne sæson har Harry Kane scoret 13 mål med højre fod, 13 mål med venstre fod og seks mål med hovedet. Der er ingen tvivl om, at Harry Kane vil fortsætte med at score mål på samlebånd i Premier League.