Med 23 mål i sæsonens 36 kampe blev Marcus Ingvartsen en suveræn Superliga-topscorer i sidste sæson, men som Superliga-topscorere har for vane, skiftede den danske angriber til en udenlandsk klub i sommer, og nu er det andre navne, der jagter den prestigefyldte titel som ligaens mest scorende angriber.
Superliga-grundspillet er mere end halvvejs, og flere spillere har allerede gjort positivt opmærksom på sig selv i topscorerstriden.
FC Nordsjællands Emiliano Marcondes skifter til vinter til Brentford, og han er derfor ikke i betragtning, men ellers er det svært at spå om, hvem der tager prisen som Superligaens topscorer. Sæsonen er lang endnu, og meget vil først blive afgjort til foråret, men indtil da sætter vi her fokus på nogle af de mest varme kandidater til titlen.
Find alle odds på Superliga-topscorere her!
Pål Alexander Kirkevold – odds 2.50
Den helt store eventyr-fortælling i Superligaen denne sæson har været Pål Alexander Kirkevold, som for et år siden blev kasseret under træner Ove Pedersen i Hobro, men nu har markeret sig fremragende under Thomas Thomasberg.
Fra 5. august til 29. oktober scorede han i 11 kampe i træk, og i skrivende stund er han oppe på 13 scoringer.
Kirkevold har det bedste scoringssnit i ligaen, og hans mange mål har givet opmærksomhed fra andre klubber. Hans klub Hobro spiller tilmed med i den øverste del af Superligaen, og det bliver interessant at se, om han kan fortsætte de gode takter efter et par kampes pause uden scoringer. Kirkevold giver odds 2.50 som Superliga-topscorer.
Ernest Asante – odds 4.50
Det er egentlig Emiliano Marcondes, der er FC Nordsjællands farligste mand, men Ernest Asante er bestemt også værd at holde øje med. Den ghanesiske hurtigløber er med 11 scoringer aktuelt den mest sandsynlige konkurrent til Kirkevold, og til hans fordel tæller, at han spiller for et hold, der scorer mange mål.
FC Nordsjælland er således ligaens mest scorende hold, og Ernest Asante er et giftigt våben i Kasper Hjulmands fodboldmaskine.
Selvom han kun har scoret et mål i løbet af den seneste måneds tid, har han allerede overgået sin personligt bedste sæson, hvilket var i 2015, hvor han scorede 10 mål i 30 kampe i Eliteserien for Stabæk. Bliver Asante Superliga-topscorer, giver det odds 4.50.
Alexander Sørloth – odds 6.00
Som søn af en tidligere norsk landsholdsangriber har Alexander Sørloth fået målmagerevnerne ind med fadermælken. Nordmanden kom til FC Midtjylland denne sommer, og han har fungeret fremragende for Jess Thorups mesterskabsbejlende mandskab.
Han leverer både mål og assits og er betragtes aktuelt som den bedste og mest komplette angriber i Superligaen. Sørloth har tidligere scoret mange mål for Bodø/Glimt i Eliteserien, mens hans ophold i hollandsk fodbold aldrig blev en succes.
Han har til gengæld fundet succes i FC Midtjylland, hvor det er blevet til ni mål indtil nu, og fortsætter FC Midtjylland de gode takter i Superligaen, er Alexander Sørloth et godt bud på en topscorer til odds 6.00
Paul Onuachu – odds 6.00
Alexander Sørloths holdkammerat Paul Onuachu har været en Superliga-profil gennem flere år. Nigerianeren bød sig allerede til i kampen om topscorertitlen i sidste sæson, hvor det blev til 17 scoringer i 35 kampe, og det skal blive interessant at se, om han kan overgå denne præstation i indeværende sæson.
Indtil videre har den 23-årige angriber scoret otte mål, og med sin store fysiske styrke, er han en mundfuld for ethvert Superliga-hold. Onuachu kan meget vel være i gang med sin sidste sæson i Superligaen, da FC Midtjylland planlægger et salg af angriberen, så det er sidste udkald, hvis han skal have en topscorertitel på sit cv.
FC Midtjylland vinder imidlertid mange kampe og scorer mange mål, så Paul Onuachu er også blandt favoritterne til at blive Superliga-topscorer til odds 6.00.
Pieros Sotiriou – odds 21.00
I feltet under de absolutte favoritter til topscorertitlen finder vi FC Københavns cypriotiske angriber Pieros Sotiriou.
Selvom FC København har haft en skidt sæson i Superligaen, har Sotiriou rent målmæssigt præsteret fornuftigt, og med syv mål i 16 kampe er han delt FCK-topscorer med Benjamin Verbic.
Med 16 mål i sidste sæson blev han nummer to på topscorerlisten i Cypern, så han er en mand, der ved, hvor målet står. Hvis FC København igen kommer ind i en god stime, kan Sotiriou komme til at lave mange mål, men lige nu er der langt op til førstepladsen. Derfor giver Pieros Sotiriou odds 21.00 som topscorer.
Teemu Pukki – odds 21.00
Brøndby er et af Superligaens mest offensive og scorende mandskaber, men alligevel har klubben ikke en decideret målæder i truppen. I sidste sæson scorede både Teemu Pukki og Kamil Wilczek masser af mål, men i denne sæson har målhøsten hos angriberne været mere pauver.
Med et hattrick i seneste kamp nåede Pukki op på seks scoringer, og han er derfor et stykke vej fra sin egen personlige rekord, der lyder på 20 sæsonmål i sidste sæson.
Tidligere har han højst scoret ni mål i Superliga-regi, så umiddelbart er han ikke et oplagt bud på en topscorer, men med Brøndbys mange mål in mente, kan han alligevel blande sig som han gjorde i sidste sæson. Pukki som topscorer giver odds 21.00.
Outsiderne – odds 81.00
Udover de nævnte angribere er der en lille håndfuld spillere, der kan komme i spil som topscorer. Folk som OB’s Anders K. Jacobsen, Brøndbys Jan Kliment og FCK-spillerne Andrija Pavlovic og Benjamin Verbic giver alle odds 81.00 som Superliga-topscorer.
De er alle kommet på måltavlen mere end seks gange i denne sæson, så de ved, hvor målet står og kan med en god stime blande sig i topscorerstriden.
Anders K. Jacobsen har tidligere været oppe på 12 sæsonmål i sin OB-tid, og som klubbens topscorer vil han sandsynligvis komme til at nette flere gange. Jan Kliment vil også komme frem til flere chancer i Brøndbys offensive spillestil, og både Andrija Pavlovic og Benjamin Verbic er offensive spillere på et hold, der normaltvis vil komme til at score mange mål. Derfor er de også at betragte som outsidere til topscorertitlen.
Lige nu synes det dog ikke realistisk, men Pål Alexander Kirkevold har bevist, at der bare skal en stærk periode på otte-ti kampe til, før man kan blive et oplagt bud på en topscorer.
Der er derfor ikke noget, der endnu er afgjort, når det handler om Superligaens prestigefyldte topscorertitel.