Det er oplagt at kæde den forestående jule-højtid sammen med lørdagens store spanske kamp, for lillejuleaften bliver taget meget bogstaveligt i Spanien, hvor opgøret mellem Real Madrid og Barcelona er en fornem gave til fodboldelskere verden inden det for alvor går løs med gaver, mad og julestemning rundt om i diverse hjem.

Alle udgaver af den spanske El Clasico er specielle, men også i år er der noget særligt over opgøret. Real Madrid går ind til kampen som vindere af VM for klubhold, men Barcelona har været suveræne i La Liga og kan med en sejr komme hele 14 point foran rivalerne i tabellen.

Det er altså nogle potentielt afgørende 90 minutter, der venter i den spanske hovedstad.

Find alle odds på El Clasico her!

888sport banner

Real Madrid er under pres

Real Madrids sæson har været svingende, og Zidanes mandskab er aktuelt kun placeret på en femteplads i tabellen. Cristiano Ronaldo scorer ikke nær så mange mål som tidligere, og de forsvarende Champions League-vindere har døjet med skader på flere forskellige positioner.

Det har kostet i rytmen på holdet, og netop i europæisk sammenhæng har spanierne også haltet og måtte nøjes med en andenplads i gruppespillet efter Dortmund. Det har kostet i form af en grim lodtrækning og udsigt til vanskelige opgør mod Paris Saint-Germain i knock-out-fasen.

Men når Real Madrid er bedst, er der alligevel forsat masser af kvalitet på holdet, og i indledningen af sæsonen lykkedes det Zidanes mandskab at vinde to gange over Barcelona i Super Cup'en. Ender det med endnu en sejr til Real Madrid, giver det odds 2.08.

Barcelona kan slå stort hul

Lykkes det ikke for Real Madrid at tage sejren, begynder det at se svært ud i La Liga. Barcelona fører som bekendt med 11 point, og catalonierne er ubesejret i denne sæson med 13 sejre og tre uafgjorte i de første 16 spillerunder.

Alligevel betegnes Barcelona ikke som favorit i opgøret mod Real Madrid, og en udesejr giver odds 3.15.

En af de store årsager til Barcelonas succes er naturligvis Lionel Messi. Argentineren er efterhånden blevet 30 år, men han har stadig enorm betydning for sit hold, og med 14 mål og seks assists i sæsonen indtil videre, bærer han et stort ansvar for den aktuelle førsteplads. Han har scoret mod Real Madrid 24 gange i karrieren tidligere, og kommer han på måltavlen lørdag eftermiddag, giver det odds 2.02.

via GIPHY

Rødt kort eller mål?

En af de spillere, der skal forsøge at stoppe ham, er Real Madrid-anfører Sergio Ramos, som har en markant historik mod Barcelona. Hele fire gange er han blevet udvist i El Clasico, og når man tænker på, at han samlet set har fået 24 røde kort i karrieren, er han en mand, der er værd at holde øje med. Kommer der et rødt kort i kampen til hvilken som helst spiller, giver det odds 2.55.

Som sædvanligt er der altså lagt op til en underholdende og dramatisk affære i Madrid lørdag eftermiddag. Det er sjældent kedeligt, når Barcelona og Real Madrid tørner sammen, og i de foregående seks kampe, er der blevet scoret 20 mål. Kommer begge hold på måltavlen denne gang, giver det odds 1.34.

Kampen mellem Real Madrid og FC Barcelona fløjtes i gang lørdag klokken 13.00.