Det er en sand klassiker, der løber af stablen på Stadio Olimpico onsdag aften, når Juventus og AC Milan tørner sammen i finalen af den italienske pokalturnering, Coppa Italia – også kaldet TIM Cup.
De to klubber er de to mest vindende i italiensk fodbold, og selvom styrkeforholdet ikke er helt jævnbyrdigt i disse år, er der lagt op til et interessant opgør mellem Italiens to giganter.
I denne artikel ser vi frem til kampen med optakt, spilforslag og fokus på interessante odds.
Juventus er favorit til odds 1.79
Kampen mellem Juventus og AC Milan spilles, mens der stadig er to runder tilbage af Serie A-sæsonen, hvor Juventus ser ud til at blive mester. Torino-klubben fører med seks point ned til Napoli med to runder igen, og dermed er Allegris mandskab reelt sikret mesterskabet.
Derfor vil en triumf i pokalturneringen være optimalt, da det vil betyde, at Juventus vinder The Double.
Pokalfinalen spilles på neutral grund, men man må alligevel betegne Juventus som favorit i opgøret. De forsvarende mestre vandt også pokalturneringen sidste år, og bookmakerne peger også på Juventus som favorit i kampen til odds 1.79.
Milan sukker efter titler
Modstanderen fra AC Milan har haft en mere svingende sæson, men der har trods alt været fremgang at spore, siden Gennaro Gattusos ansættelse.
I ligaen kæmper Milan for at sikre sig en plads i top seks, der giver adgang til Europa for første gang siden 13/14-sæsonen, men det vil være en stor triumf, hvis det skulle lykkes at hente en titel i denne sæson.
AC Milan har ikke vundet en stor titel siden 10/11-sæsonen, og seneste pokaltriumf blev sikret tilbage i 2002/03-sæsonen, hvor man vandt turneringen for første gang siden 1977.
Der er altså ikke store pokaltraditioner i Milano, og derfor vil det også være en overraskelse, hvis Milan vinder pokalfinalen onsdag aften. Vinder AC Milan kampen i ordinær tid, giver det odds 4.50.
Dybala på tavlen igen?
Årets finale i Coppa Italie er en gentagelse af slutkampen fra 15/16-sæsonen, hvor Juventus vandt efter forlænget spilletid, og i det hele taget er det småt med Milan-sejre i de indbyrdes kampe de senere år.
I denne sæson har Juventus vundet begge kampe i Serie A, og senest blev det til 3-1-sejr, hvor blandt andre Paulo Dybala kom på måltavlen.
Dybala har i det hele taget haft en fin sæson, hvor det er blevet til 26 mål i 31 kampe, og hvis han scorer i pokalfinalen, giver det odds 2.60.
I det hele taget ligner det en ny triumf for Juventus, men vi er alle meget klogere, når kampen er færdig spillet onsdag aften. Der er kick off klokken 21.00.