Sidste uges kampe i Champions League bød på underholdning og mål, og nu venter fire yderligere opgør fra ottendedelsfinalerne i turneringen.
Der er fire interessante kampe på programmet, og det skal blive spændende at se, hvem der skaffer sig det bedste udgangspunkt forud for returkampene i marts.
Herunder følger optakter og spilforslag til midtugens fire kampe i Champions League.
Find alle odds på Champions League her!
Chelsea – Barcelona
I løbet af de seneste 10-15 år har Chelsea og FC Barcelona udviklet en større rivalisering i europæisk sammenhæng, for de to klubber har ofte mødt hinanden i Champions League-regi.
Nu er der udsigt til nogle spændende kampe i ottendedelsfinalerne, og her kan de individuelle præstationer blive afgørende.
FC Barcelonas angriber Luis Suarez fik i weekenden scoret igen, da han nettede i 2-0-sejren mod Eibar, og han kan igen blive afgørende mod Chelsea. Suarez har endnu ikke scoret i Champions League i denne sæson, men i La Liga er han oppe på 17 scoringer i 21 kampe, og han har før leveret masser af mål på engelsk grund. Luis Suarez til at score giver odds 2.43.
Bayern München – Besiktas
Sydtyskerne fra Bayern München har fået en drømmelodtrækning i form af Besiktas, for de tyske mestre må betegnes som kæmpemæssige favoritter til at gå videre. I første opgør på tysk grund er hjemmeholdet også storfavorit, og Jupp Heynckes’ mandskab må forventes at være fuld af selvtillid efter en 13 sejre på stribe i den hjemlige liga.
Det er sjældent kedeligt, når Bayern München er på banen, for i seks af årets syv første kampe i 2017 er der blevet scoret minimum tre mål, og det ligner også en målrig affære mod Besiktas.
I Champions League-regi har Bayern således også været involveret i kampe med mange mål, og derfor er der sandsynligvis underholdning i vente på Allianz Arena. Kommer der over 2.5 mål i kampen, giver det odds 1.38.
Sevilla – Manchester United
Spanske Sevilla står overfor engelske Manchester United i en åben og interessant kamp.
I den spanske La Liga har Sevilla leveret ni clean sheets i 24 kampe, mens Manchester United har præsteret hele 15 clean sheets i 27 Premier League-kampe. Jose Mourinhos mandskab har således vist store evner i kunsten at forsvare.
Særligt på udebane har Manchester United været gode til at lukke af, og derfor kan det blive en målfattig affære i Sevilla onsdag aften. Under 2.5 mål i kampen, giver odds 1.76.
Shakhtar Donetsk – AS Roma
En af de forventeligt mest jævnbyrdige kampe i ottendedelsfinalerne er opgøret mellem Shakhtar Donetsk og Roma. Der er ikke nogen klar favorit til at gå samlet videre, men kigger man på første opgør i Ukraine, er hjemmeholdet lille favorit.
Shakhtar Donetsk er traditionelt stærke på det ukrainske græs, og Roma vandt kun én kamp på udebane i gruppespillet (mod Qarabag). Shakhtar Donetsk vandt til gengæld alle sine hjemmekampe i sin gruppe, og derfor er de også favoritter i denne kamp.