Der var egentlig lagt op til en af de helt store pokaluger i denne uge, men da kampen mellem FC København og Brøndby er blevet flyttet til februar, er der særligt én kamp, der springer i øjnene i oktober-udgaven af DBU Pokalens fjerde runde.
Superligaens tophold FC Midtjylland skal en tur til Odense, hvor OB har leveret gode præstationer på det seneste og blandt andet har besejret FC København 1-0 i Superligaen i denne sæson.
Det er med andre ord en kamp mellem to formstærke mandskaber, der tilmed har ambitioner om at nå langt i DBU Pokalen, og det skal blive interessant at følge opgøret, hvor FC Midtjylland er favorit til at vinde kampen til odds 2.14.
Find alle odds på DBU Pokalen her!
Stærk OB-defensiv
Hjemmeholdet fra OB er imidlertid inde i en fin periode i Superligaen. Fynboerne har ikke tabt siden midten af september, og har nu spillet 14 kampe på stribe i alle turneringer med kun to nederlag til følge.
En af de væsentligste årsager til den fornuftige stime skal findes i fynboernes stærke defensiv, der i Superliga-regi blot har lukket 11 mål ind i 13 kampe i sæsonen hidtil.
Målmand Sten Grytebust regnes som en af de bedste i dansk fodbold i denne sæson, og i forsvaret har makkerparret Frederik Tingager og Kenneth Emil Petersen har fundet et godt samarbejde. Omvendt har Kent Nielsens mandskab også haft svært ved at score mål, og derfor kunne det tyde på en målfattig kamp onsdag aften i Odense. Kommer der mindre end 2.5 mål i opgøret, giver det odds 2.07.
I pokalsammenhæng tørster de efter succes i OB, der ikke har været blandt de sidste otte i turneringen siden 2012/13-sæsonen, men kampen mod FC Midtjylland markerer også OB’s første opgør mod et Superliga-hold i pokalsammenhæng siden nederlaget til AC Horsens i december 2012. Siden da er fynboerne hvert år røget ud til divisionshold.
Mange mål fra Midtjylland
Det er derfor en stor mundfuld for OB, at modstanderen onsdag aften bliver ingen ringere end Superligaens tophold. FC Midtjylland har været fremragende på det seneste og med fem sejre på stribe i den bedste danske række, er Jess Thorups mandskab stærkt kørende og et godt bud på en dansk mester.
Nu handler det altså om pokalturneringen, og selvom OB har en stærk defensiv, må man forvente, at midtjydernes stærke offensiv må kunne true hjemmeholdet.
I de seneste seks Superliga-kampe har FC Midtjylland scoret 20 mål, og angrebsduoen med Paul Onuachu og Alexander Sørloth indgyder enorm respekt hos forsvarsspillerne rundt om i landet, og de vil igen komme i fokus onsdag aften i Odense. Scorer FC Midtjylland mere end 1.5 mål i kampen, giver det odds 1.98.
Tæt kamp med FCM som favorit
Med en stærk offensiv fra udeholdet mod en stærk defensiv fra hjemmeholdet, ligner på forhånd en inciterende pokaldyst i Odense mellem to mandskaber, der ofte spiller tætte kampe.
Tidligere på sæsonen vandt FC Midtjylland 2-0 på to scoringer i anden halvleg, og skulle det ende med en gentagelse af dét resultat, giver det odds 11.50.
Midtjyderne har en bredere trup end OB og har tilmed haft to dage mere at forberede sig i – på grund af en fredagskamp i foregående Superliga-runde, og det gør gæsterne til det bedste bud på en vinder af onsdagens pokalkamp.