Et nyt år er skudt i gang, og der er masser af interessant fodbold at se frem til.
Det altoverskyggende er naturligvis VM-slutrunden til sommer, men der er også flere interessante ting på plakaten i både dansk og europæisk fodbold.
Mange spørgsmål venter på at blive besvaret, og herunder sætter vi fokus på ti af markante scenarier, vi ser frem til at blive klogere på.
Ny transferrekord?
I 2016 blev Paul Pogba verdens dyreste fodboldspiller med sit skifte til Manchester United, men den rekord holdt kun et år, for allerede i sommeren 2017 slog Paris Saint Germain alle rekorder ved at hente Neymar i Barcelona til en pris på over 1,5 milliarder. Der er altså blevet sat tranferrekord i de seneste to år, og spørgsmålet er nu, om vi får endnu en rekord af se. Der er ikke noget, der tyder på, at det ophedede transfermarked er blevet afkølet, så det bliver interessant at se, om vi får en ny markant handel at se i 2018.
Vender Brøndby tilbage til Superliga-tronen?
2005 er mange år siden, og i Brøndby har man længe sukket efter en mesterskabstitel. Måske bliver 2018 året, hvor drømmen går i opfyldelse, og Brøndby som dansk mester giver odds 1.95. Under alle omstændigheder er der udsigt til et spændende Superliga-forår, hvor flere klubber bejler til titlen. FC København er efterhånden sakket så langt bagud, at det ligner et kapløb mellem Brøndby og FC Midtjylland, men også FC Nordsjælland kan byde sig til, hvis de rammer et stabilt højt niveau, som man så i dele af efteråret. Det tyder på et interessant Superliga-slutspil, hvor alt tyder på, at vi får en anden dansk mester end de seneste to sæsoner.
Siger Gianluigi Buffon farvel?
Hvert eneste år er der spillere, der lægger støvlerne på hylden og takker af efter en stor karriere, men nogen er større end andre. Selvom Gianluigi endnu ikke har givet en endelig melding om sin fremtid, kan 2018 blive året, hvor han stopper karrieren. Det vil i så fald være en af fodboldhistoriens helt store skikkelser, der takker af efter mere end 20 år på topplan. Buffon kommer som bekendt ikke med til VM, men han kan stadig slutte af med succes i både Italien og i Champions League, for Juventus vil bejle til titlen i begge turneringer. Vi afventer med spænding en endelig melding fra den italienske keeper.
Kommer Christian Eriksen til en ny klub?
Hvor Gianluigi Buffon vel stadig er den største stjerne i italiensk fodbold, er Danmarks største fodboldnavn i disse år Christian Eriksen. I 2017 fik han sit store gennembrud som dominerende skikkelse på landsholdet, og også i hans klub Tottenham løftede han sit niveau og var med til at sikre gode resultater i både Premier League og Europa. Der er længe blevet spekuleret i, om Christian Eriksen er parat til at prøve kræfter på en anden og større hylde end Tottenham, og der vil givetvis komme nye rygter i løbet af 2018, hvor Eriksen også får mulighed for at vise sig frem på den største scene ved VM-slutrunden i Rusland. Bliver 2018 året, hvor Christian Eriksen skifter klub for anden gang i seniorkarrieren?
Får vi en ny Champions League-vinder?
Real Madrid gjorde det umulige i 2017, da klubben vandt Champions League for anden sæson i træk, hvilket ikke er sket tidligere, siden indførelsen af formatet i 1993. Det er imidlertid tvivlsomt, at kongeklubben kan gentage bedriften, for Zidanes mandskab har ikke vist samme klasse i denne sæson, og allerede i ottendedelsfinalerne venter en skarp modstander i Paris Saint-Germain. Noget kunne tyde på, at vi igen år en ny Champions League-vinder, og så må vi se, om det bliver FC Barcelona, der vender tilbage på tronen eller om Bayern München, PSG eller en helt fjerde klub byder sig til. En ting er sikkert: Der venter nogle massive kampe i Champions League i 2018.
Traditionsklubber retur til Superligaen?
På et lidt lavere niveau end Champions League er der også spænding at se frem til. I den næstbedste danske række kæmper en række klubber om oprykning til Superligaen, og det kan ende med et gensyn med nogle store traditionsklubber i Danmark. Vejle Boldklub overvintrer på førstepladsen i 1. division, og skulle det lykkes at rykke op, vil det være første gang siden 2009/10-sæsonen, at den fem-dobbelte danske mesterklub er at finde i landets bedste række. Udover Vejle jagter også Esbjerg en oprykning til Superligaen, ligesom Viborg er en tredje traditionsklub, der vil tilbage i det fine selskab. Vil det lykkes? Eller går Superliga-biletten til en af de mindre klubber som Vendsyssel, HB Køge eller Fredericia? Vi er klogere i juni 2018.
Får vi en rekordmester i England?
Pep Guardiola er godt i gang med at skabe et fremragende fodboldhold i Manchester City. Det engelske storhold har leveret et suverænt efterår, og det bliver spændende at se, om Guardiolas mandskab kan gå ubesejret gennem sæsonen. Premier League har kun set en uovervindelig mester én gang tidligere, nemlig i 2003/04-sæsonen, hvor Arsenal vandt mesterskabet uden at tabe en eneste kamp, men nu er muligheden der igen. Det er svært at se, hvem der skal kunne stoppe Manchester City, og Pep Guardiola har før skabt storhold på grænsen til det uovervindelige. Det kan blive starten på en ny æra i England, hvis vi får en rekordmester i Premier League.
Find odds på Premier League her!
Mere magi fra Messi og Ronaldo?
I de seneste ti år har verdensfodbolden været domineret af to spillere: Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har delt alle Ballon d’Or-afstemninger i det seneste ti år mellem sig, og nu er spørgsmålet, om magien fortsætter fra de to spillere. Begge har rundet 30 år, men de virker stadig fulde af sult og kvalitet. Cristiano Ronaldo er netop blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller, og Lionel Messi er stadig en kæmpeprofil hos FC Barcelona, så umiddelbart er der ikke udsigt til nye stjerner. Vi glæder os til mere magi fra de to verdensstjerner.
Hvem tager VM-titlen?
Intet over. Intet ved siden af. VM-slutrunden i Rusland er den altoverskyggende begivenhed i 2018. Der er lagt op til en seværdig og begivenhedsrig turnering med udsigt til stor spænding om den endelige vinder. Bliver det endelig Messi og Argentinas tur? Får Brasilien revanche fra 2014? Kan Tyskland genvinde titlen? Eller vender Spanien eller Frankrig tilbage til den absolutte verdenstop? Spørgsmålene af mange, og vi glæder os til at få svar i sommeren 2018.