En fodboldkamp er i princippet den samme verden over. Den består af 22 spillere og en bold, og det handler om at score mål. Bortset fra nogle småforskelle i størrelsen, er banen den samme, men alligevel er oplevelsen af en fodboldkamp vidt forskellig fra gang til gang.

Det skyldes blandt andet rammerne. For en stor del af det at gå til live-fodbold handler om det stadion, kampen bliver spillet på. Et fodboldstadion er vigtig for en by – i nogle tilfælde er det et helt vartegn – og verden af fuld af store arenaer og spillepladser, der er er med til at give liv til det smukke spil.

I denne artikel ser vi nærmere på 10 af de største og mest ikoniske fodboldstadioner i verden.

DK Banner

Find de seneste fodbold-odds her!  

10. Estadio da Luz

By: Lissabon
Opført: 2003
Kapacitet: 64.591
Hjemmehold: Benfica / Portugals landshold
Note: ”Lysets stadion” i Lissabon er specielt med arkitekturens særlige fokus på lys og gennemsigtighed, men navnet refererer faktisk til beliggenheden for det oprindelige Estadio da Luz, der i 1950’erne blev bygget på gaden Estrada da Luz  i Lissabon. Da Portugal skulle være vært ved EM i 2004, blev det nye stadion opført, og det dannede en flot ramme for EM-finalen, hvor portugiserne imidlertid måtte indkassere et skuffende nederlag. Det har siden huset Benfica med stor succes i den hjemlige liga til følge.

9. Stade de France

By: Paris
Opført: 1998
Kapacitet: 71.338
Hjemmehold: Frankrigs landshold
Note: Beliggende i Paris-forstaden St. Denis er det franske fodboldtempel et ikon i fransk sportshistorie. Det blev bygget til VM i 1998, hvor det franske landshold vandt turneringen på hjemmebane, og det har siden huset store finaler i Champions League samt EM-finalen i 2016. Den har også fået en plads i de senere års historier om terror i Frankrig, og det har blot fået stedets betydning til at stiger.

8. Stadio Guiseppe Meazza/San Siro

By: Milano
Opført: 1926 (renoveret 2016)
Kapacitet: 80.018
Hjemmehold: AC Milan & Inter
Note: Med sine markante snurrede søjler, er Stadio Guiseppe Meazza et imposant syn og et decideret smukt stadion set udefra. Indvendigt har det været præget af slitage, men det er stadig en ikonisk hjemmebane for de to Milano-klubber – hvilket også gør stadion specielt. Det officielle navn henviser til den tidligere fodboldspiller Guiseppe Meazza, der fra 1927 til 1942 spillede for både Inter og Milan. Det har både huset Champions League-finalerne i 2001 og 2016.

7. Signal Iduna Park

By: Dortmund
Opført: 1974
Kapacitet: 81.360
Hjemmehold: Borussia Dortmund
Note: Man kan se de gule, takkede pyloner fra lang afstand, og Signal Iduna Park er da også et vartegn og et samlingspunkt for den stolte Ruhr-by Dortmund. Stadion er særligt berømt for sydtribunen, der med plads til mere end 24.000 tilskuere er den største enkelt-tribune i verden. Fantribunen kaldes ”Den Gule Mur”, og stemningen på stadion er kendt som en af de mest intense og medlevende i Europa. Stadion blev bygget frem mod VM i 1974, og den har også huset kampe under VM i 2006. Det oprindelige navn var ”Westfalenstadion”.

6. La Bombonera

By: Buenos Aires
Opført: 1940 (renoveret 1996)
Kapacitet: 49.000
Hjemmehold: Boca Juniors
Note: Det officielle navn på stadion er ”Estadio Alberto J. Amando”, men det er udelukkende kendt som ”La Bomonera” – chokoladeæsken. Dets meget specielle udseende med tre dybe tribuner og en flad gør den unik i international fodbold, og stemningen på stadion er også berømt for at være elektrisk. Mange store spillere har betrådt plænen i løbet af historien, men mest berømt er naturligvis Boca Juniors’ egen Diego Maradona, der i dag har sin egen lounge på stadion. I bedste sydamerikanske stil er der ikke noget tag på tribunerne.

5. Olympiastadion

By: Berlin
Opført: 1936 (renoveret: 2004)
Kapacitet: 74.475
Hjemmehold: Hertha Berlin/Tysklands landshold
Note: Med sine romersk-inspirerede søjler er det let at få øje på bygherrens fascination af Romerriget og inspirationen fra Colosseum i Rom. Olympiastadion i Berlin er et af verdenshistoriens mest mytiske arenaer, fordi den havde en central placering i nazisternes propaganda-OL i 1936. I dag er alle henvisninger til nazitiden udhvisket, og stadion står som et af de flotteste i Europa. Det husede VM-finalen i 2006, hvor Zinedine Zidane blev udvist på berømt og berygtet vis, og i 2015 dannede det ramme om finalen i Champions League, hvor Messi, Neymar og Suarez imponerede.

4. Santiago Bernabeu

By: Madrid
Opført: 1947 (renoveret: 2011)
Kapacitet: 81.044
Hjemmehold: Real Madrid
Note: Der er noget storladent over Real Madrids hjemmebane, der er placeret i den mere eksklusive del af den spanske hovedstad. De enorme og stejle tribuner udgør en imponerende ramme for Real Madrid, hvis status som den mest succesfulde og berømte klub i verden også gør stadion til noget særligt. Alle verdenshistoriens største spillere har spillet her, og fremover bliver stadion endnu mere moderne, idet der er iværksat en større renovering, der forventes færdiggjort i 2020.

3. Maracana

By: Rio de Janeiro
Kapacitet: 78.838
Opført: 1950 (renoveret: 2013)
Hjemmehold: Brasiliens landshold og Fluminense
Note: I mange år var det verdens største fodboldstadion, og det er berømt for at have huset næsten 200.000 tilskuere til VM-finalen i 1950. Den moderniserede udgave af Maracana er ikke nær så stort og mytisk, men det rummer alligevel historiens vingesus. I forbindelse med VM i 2014 og OL i 2016 har det nye stadion fået sine egne markante kapitler – nogle af dem mørke, fordi det i 2017 kom frem, at stadion var i forfald efter OL i 2016 på grund af en konflikt mellem bystyret i Rio, stadionejerne og den olympiske komite. I april 2017 blev administrationen af stadion dog overtaget af en fransk forretningsgruppe, og den brasilianske klub Flamengo har spillet flere kampe på stadion i 2017.

2. Camp Nou

By: Barcelona
Opført: 1957 (Renoveret 2008)
Kapacitet: 99.354
Hjemmehold: FC Barcelona
Note: Med sin kapacitet på næsten 100.000 er Camp Nou det største fodboldstadion i Europa – og det næststørste i verden, kun overgået af Rungrado May Day Stadium i Nordkorea. Fodboldkatedralen i Barcelona har huset adskillige store kampe og verdens bedste spillere, og den er et ikon i hele Catalonien. Den har en særlig plads i Spaniens og La Ligas historie, og senest blev en Barcelona-kamp i La Liga spillet for tomme tribuner på grund af den politiske situation i regionen og kampen for løsrivelse. Som fodboldstadioner det en betagende  arena med sine enorme tribuner under åben himmel.

via GIPHY

1. Wembley

By: London
Opført: 2007
Kapacitet: 90.000
Hjemmehold: Englands landshold

Note: Engang var det de to tårne, der stod som ikoner for det mest mytiske fodboldstadion i verden, men efter ombygningen i 2007 er det den særegne bue, der markerer fodboldens hjem. Selvom stadion er nybygget i 2007 er det stadig ikonisk, og med en kapacitet på 90.000 er det også det største fodboldstadion på de britiske øer. Historien fylder meget på stadion, og den markeres også med en stor statue af verdensmesteren fra 1966, Bobby Moore, foran indgangen.