Der spilles masser af store fodboldkampe rundt omkring i Europa i den kommende weekend, for der er fuldt program i alle de store ligaer.

I denne artikel har vi udvalgt én kamp fra La Liga, Premier League, Ligue 1, Bundesligaen og Premier League, og herunder følger optakt og spilforslag.

888sport banner

Montpellier – Paris Saint Germain

Alt er som det plejer at være i Frankrig. Paris Saint-Germain ligger på en suveræn førsteplads i Ligue 1 med seks sejre i de første seks kampe – og endda med en imponerende målforskel på 21-3. Derfor er det heller ikke et spørgsmål om, hvorvidt Neymar og kompagni vinder på udebane mod midterholdet Montpellier. Det handler mere om størrelsen af sejren. I alle kampe hidtil har Paris Saint-Germain vundet med minimum to overskydende mål, og hvis pariserne gentager den bedrift mod Montpellier, giver det odds 1.38.

Manchester City – Crystal Palace

Pep Guardiolas mandskab har også fået en fin start på sæsonen i Premier League, hvor klubben ligger helt i toppen med 13 point for de første fem kampe. Det er tilmed blevet til hele 16 scoringer, og der er atter håb om et nyt mesterskab til Manchester City. Offensiven har fungeret fremragende, og når det absolutte bundhold Crystal Palace kommer på besøg på Etihad lørdag eftermiddag, er der øretæver i luften. En hjemmesejr er stort set sikker, og derfor er det mere interessant at kigge på potentielle målscorere. Det kunne blive brasilianeren Gabriel Jesus, der har nettet fire gange i sæsonen hidtil. Scorer han mod Crystal Palace, giver det odds 1.56.

via GIPHY

Juventus – Torino

Der er lagt op til et interessant lokalopgør i Torino i denne weekend, når Juventus tager imod sine bysbørn. I midtugen vandt Juventus med 1-0 over Fiortentina, og Allegris tropper har nu hentet fem sejre i sæsonens første fem runder, hvor det er blevet til 14 mål for og kun tre imod. Hjemmeholdet er derfor favorit til opgøret mod Torino, som ellers er kommet fint fra start og ligger nummer fem efter midtugens 3-2-sejr over Udinese. Begge klubber har været involveret i målrige kampe i denne sæson, og det er fristende at pege på endnu en målrig affære.  Mere end 2.5 mål giver odds 1.58..

Atletico Madrid – Sevilla

Det er en af de store kampe i spansk fodbold, der afvikles lørdag aften i Madrid, når Atletico tager imod Sevilla. De to klubber er en del af toppen af La Liga og medvirker også i Champions League, så det bliver ganske givet en tæt og intens affære. Ingen af de to mandskaber har for vane at spille målrige kampe, og tre af de seneste fem indbyrdes opgør har budt på færre end to mål. Det kunne derfor godt blive en målfattig affære igen, og spiller man på under 2.5 mål, giver det odds 1.85.

Borussia Dortmund – Borussia Mönchengladbach

I modsætning til den spanske kamp er det sjældent målfattigt, når Borussia Dortmund er involveret. Den tyske topklub er kommet forrygende fra land i Bundesligaen i denne sæson, og holdet er også klar favorit mod Borussia Mönchengladbach i denne Bundesliga-kamp. En sejr til Peter Bosz’ tropper giver odds 1.42