Når Arsenal tager imod Chelsea onsdag aften, er det tredje gang, de to mandskaber mødes i løbet af januar, og med en billet til finalen i Liga Cuppen – også kaldet Carabao Cup – på højkant, er der meget på spil, når de to London-klubber mødes på Emirates.

De to foregående kampe i januar har været vidt forskellige, så det er svært at spå om onsdagens kamp.

På årets tredje dag leverede de to mandskaber et brag af en kamp, da det blev 2-2 i en af sæsonens bedste og mest underholdende Premier League-kampe. Forventningerne var derfor store, da Arsenal og Chelsea i forrige uge spillede den første semfinalekamp i Carabao Cup’en, men det blev ikke nær så underholdende i den intense 0-0-kamp på Stamford Bridge.

Find alle odds på kampen her

Alt er derfor åbent i returkampen på Emirates denne onsdag, hvor Arsenal altså skal vinde for at sikre sig avancement, mens Chelsea også går videre i kraft af resultater som 1-1, 2-2 og så videre på grund af reglen om udebanemål. Chelsea til at gå videre giver således odds 1.62.

Nyt blod i Arsenal

Efter en række skuffende resultater fik Arsenal endelig en sejr i weekendens Premier League, da Crystal Palace blev besejret med hele 4-1 på hjemmebane, hvor Alexandre Lacazette scorede sit niende sæsonmål. Kommer han på måltavlen onsdag aften, giver det odds 3.00.

Det var klubbens første sejr siden 28. december, hvor Palace også var modstanderen, men de svingende resultater har betydet, at Arsene Wengers tropper lige nu er nummer seks i Premier League og desuden er ude af FA Cuppen.Eneste mulighed for et hjemligt trofæ er derfor i Liga Cuppen, som klubben ikke har vundet siden 1992/93-sæsonen.

Det bliver interessant at se, hvordan Arsenal kommer til at stille op til kampen – særligt på grund af ugens transferaktiviteter, hvor Henrikh Mkitharian er kommet til, mens Alexis Sanchez er skiftet til Manchester United.  

via GIPHY

Chelseas svingende 2018

Hos Chelsea har Antonio Conte andre tanker at gøre sig. Gennem januar måned er mesterholdet blevet sat i forbindelse med flere forskellige spillere, men kun Ross Barkley har skrevet kontrakt med klubben indtil videre.

2018 har også budt på svingende resultater indtil videre, og weekendens 4-0-sejr over Brighton var den første sejr i ordinær tid i år, efter at Conte og co. har indledt januar måned med fem uafgjorte kampe – heriblandt en 1-1-kamp i FA Cuppen, hvor Norwich blev besejret efter straffesparkskonkurrence.

I ligasammenhæng kæmper Chelsea for at holde fast i sin top fire-placering, men kampen mod Arsenal er også vigtig, hvilket man så i det første opgør mellem de to hold, hvor Chelsea stillede i stærkeste opstilling. Det vil de sandsynligvis gøre igen onsdag aften på Emirates.

Straffesparkskonkurrence igen?

Hvordan kommer det til gå  onsdag aften?

via GIPHY

De to hold har allerede mødt hinanden fire gange i sæsonen, og alle gange er det endt uafgjort. Det kan igen blive et jævnbyrdigt opgør denne gang, og ender kampen uafgjort, bliver det odds 3.30.

Skulle det tilmed blive en gentagelse af første semifinale, så kampen går i forlængelse, er der gode odds at hente. Ender kampen 0-0, giver det odds 11.55

Der er kick off mellem Arsenal og Chelsea onsdag klokken 21.00, dansk tid.