Nogle mennesker vil stadig mene, at dart udelukkende er "et spil på bodegaen" men sporten er kommet utroligt langt siden de dage, hvor det nu har udviklet sig til et global sportsgren i løbet af de sidste årtier. Dart er godt hjulpet på vej af højtprofilerede navne som Phil Taylor, Eric Bristow og Michael Van Gerwen, der har domineret sporten og samtidig skabt masser af dramatik og uforglemmelige øjeblikke ved dartskiven.
I de gamle dage
Der er mange teorier angående sportens rødder, men oprindelsen menes at være koblet sammen med bueskydning. I dag er der mange der referer til sporten som "pilene" og med den runde målskive, hvor der kan scores forskellige antal point, er det svært ikke at koble de to ting sammen. Henry d. 8. fra England var en dygtig bueskytte, og det menes, at han fik udleveret et sæt 'Biscayan dartpile' af Anne Boleyn. Spillet i dens nuværende form, var dog ikke populær før 1900-tallet.
I starten af de 20. århundrede, blev der udelukkende spillet dart på bodegaer eller bag lukkede døre, hvor både spillere og den håndfuld tilskuere der var, sad og sippede i den dejlige ale.
Det første officielle event var "News of the World Competition" der fandt sted i London i slutningen af 1927, hvor der var hele 1.000 tilmeldte. Ikke længe efter blev dart udbredt, og så var der turneringer i Yorkshire, Lancashire og Wales. 2. Verdenskrig fik dog sat darten på pause i slutningen af 1930'erne.
I 1947 fik det så en opblomstring, og turneringen var nu en national begivenhed. Det var Englands primære dartturnering de efterfølgende 40 år. Den løb kontinuerligt indtil 1990, hvor Phil Taylor løftede trofæet for sidste gang i Aston Villa Leisure Centre.
1970'erne
Dart var fortsat en nichesport der holdt en lav profil i løbet af 1950'erne, og selvom det fik noget momentum i løbet af det næste årti, så var det først i 1970erne, at det virkelig tog fart.
Den engelske kanal ITV transmitterede New of the World Championships for første gang i 1972, som fandt sted i Alexandra Palace.
Det britiske dartforbund (BDO) blev etableret i 1973, og hurtigt begyndte befolkningen at få øjnene op for sporten. TV-seere blev tiltrukket af sporten, og det betød, at der også var flere der begyndte at spille det. BDO arbejde utrætteligt på at skaffe sponsorerer samt flere TV-kanaler i løbet af årtiet, og i 1979 kom det endelig gennembrud for sporten. Otte millioner seere så John Lowe vinde Embassy World Professional Darts Championship, som blev sendt på BBC. Lowe's 5-0 sejr hjalp ham til at blive en af sportens allerstørste navne, og han fik hurtigt tilslutning af Jocky Wilson, Alan Evans og den førnævnte, Eric Bristow.
Yorkshire Television Indoor League var et andet tiltag, der styrkede sportens profil. Her trak det millioner af den nordlige befolkning til at få et bid af kagen, der fandt sted i Leeds Irish Centre. Sid Waddell blev krediteret som skaber af showet der løb indtil 1979. Northumbrianeren blev en af de mest populære stemmer i sporten, og han blev derfor en fast kommentator til VM i Dart.
Dart på TV i 1980'erne
Mens 1970 virkelig skabte populariteten for dart, så er det 1980'erne, der betragtes som 'den gyldne alder' for dart på TV. Regelmæssige skrig af "One Hundred and Eighty" kunne høres fra TV skærme over alt i landet, sammen med Sid Waddell's fantastisk og farverige kommentering. TV-seerene blev fanget af sporten, og spillernes tilbøjelighed til lige at tage en tår øl, var bare en ekstra tilføjelse til det hele.
Spillere som Eric Bristow og Jocky Wilson havde nogle meget klare personligheder, og nogle kælenavne, der hurtigt gjorde dem populære blandt fans. The Craft Cockney vandt tre VM titler i træk fra 1984 til 1986, og han var godt tilpas i sit "Jeg kan det her" billede, han havde fået skabt af sig selv. Han var en af de første rigtig store dartspillere, og han blev sidenhen mentor for kommende stjerner, bl.a. Phil Taylor.
BDO VM
BDO VM begyndte i 1978, hvor den første del af turneringen blev afholdt på en natklub i Nottingham. Det blev kort afviklet i Stoke, inden det blev en fast del på Frimley Green i Surrey.
Det var uforudsigeligheden i denne turnering, der tiltrak et stort publikum hvert eneste år. Keith Dellers 1983 sejr over Eric Bristow ses stadig som en af sportens største underdog historier. Paul Lim var også en fast del af BDO verdensmesterskaberne og den singaporeanske-amerikaner ramte turnerings første perfekte ni-darter nogensinde i 1990, hvilket gav ham en præmiesum på knap 500.000 kr.
Splittelsen
Efter at sporten havde midlertidig succes, fik BDO problemer med at fastholde det momentum i slutningen af 80'erne, da mange af spillerne var utilfreds med sportens manglende TV-dækning. Dart gik igennem en svær periode, og noget skulle der ske.
Det skete så i 1989, da de 16 bedste spillere brød med BDO og skabte WDC ( World Dart Council) der siden hen blev omdøbt til PDC (Professionel Dart Corporation). I 1993 tog Sky Sports, der dengang var forholdsvis nye, en chance med et par WDC turneringer, og de lavede en aftale om at vise World Matchplay og VM i Dart.
Sky Sports havde skaffet et stort antal seere grundet deres Premier League dækning, og det virkede derfor som et fornuftig træk af TV-stationen. 24 spillere konkurrerede i WDC Dart VM. I mellemtiden fortsatte BBC med at dække BDO versionen, hvor Bobby George var den stærkeste spiller. Dart fans blev i den grad forkælet med muligheder.
Den globale scene
På trods af den ydmyge begyndelse som et bodegaspil, så fortsatte dart med at vokse i popularitet, hvilket især skyldes de mange populære spillere og karakterer. I 1990'erne og i nullerne, var der mere TV-dækning end nogensinde før, og antallet af turneringer fortsatte med at vokse med bl.a. Grand Slam of Darts og UK Open.
Phil Taylor dominerede sporten i rigtig mange år, og blev et yderst velkendt navn. Selvom han ikke var populær blandt alle, så var der ingen tvivl om dartspilleren fra Stokes evner, og han tiltrak masser af opmærksomhed fra hele verden. Med udvidelsen af TV-rettighederne begyndte spillere fra Australien, Belgien og Holland hurtigt at blive en fast del af etablissementet. World Series of Darts blev hurtigt fanget af det amerikanske marked, og så dukkede US Open op.
Premier League Dart er en af de nyeste tilføjelser til kalenderen, og det er en af Skys mest populære sportsbegivenheder. Hver torsdag aften mellem februar og maj, er det muligt at se turneringen, der bl.a. har fundet sted i Rotterdam og Berlin, samt med planer om at brede sig endnu mere ud.
2010'erne
Michael Van Gerwen er det seneste navn til at dominee sporten, og hans succes er bemærkelsesværdig, når man tager højde for den tid, der nu skal bruges på at rejse rundt. Hollænderen tog en måned fri i 2017 som følge af datterens fødsel, og han fortalte at det havde været uforsvarligt, hvis han havde fortsat sin rundrejse, med en nyfødt datter i hjemmet.
Farverige karakterer som Peter Wright og Gary Anderson deltager altid ved PDC turneringer, mens Glen Durrant fortsætter med at konkurrere i BDO turneringer. Fans har mulighede for at tilgå streams og billeder fra turneringerne online, og på de social medier kan de følge med i spillerne på daglig basis. Mens flow-tv dækning af dart er forholdsvis sjælden, så er der til turneringer som Premier League of Darts fortsat masser af opbakning og tilskuere. Vælger man at overvære en turnering live, så kan det være noget af en oplevelse. Mange af 2018 arenaerne solgte mere end 10.000 billetter, og sporten fortsætter med at vokse blandt seerne.
Det er en årlig begivenhed for mange dart fans at besøge turneringer, hvor især VM tiltrækker en skare af fans i den nordlige del af London. Dart er gået fra at være en sport, man tilfældigt så om eftermiddagen på TV, til at være en sjov og begivenhedsrig aften. Der er større chancer end nogensinde før, for at se din favoritspiller live i aktion, og sporten fortsætter med at skabe flere populære karakterer, der skaber opmærksomhed til den antikke sport.
Dart er kommet en lang vej i løbet af de sidste 40 år, og sporten har i den grad vist, at den er kommet for at blive. Især når man kigger på, at den fortsætter med at udvide og konsekvent får flere publikummer på et globalt plan. Reglerne er meget lette i dart, og derfor har sporten altid været meget let at gå til. Det har uden tvivl været med til at gøre dart til den populære sport, som den er i dag.