Det har været yderst tilfredsstillende dansk sportsår, og vi håber det fortsætter i 2020, men først skal vi have præsenteret de fem største sportspræstationer i 2019.

 

1. VM i landevejscykling 2019 – Mads Pedersen

Det er efterhånden rigtige mange år siden, at en dansk cykelrytter har opnået noget stort inden for cykling. Vi kan umiddelbart huske enkelte sejre i Tour de France og Giro d’Italia, men ellers har jublen og begejstringen været utrolig stille på den front.

Selvom vi i Danmark har haft mange fantastiske cykelrytter gennem tiden, så er det dog aldrig blevet til et verdensmesterskab i landevejscykling.

I dette års udgave af VM, var der igen i år ikke spået Danmark de store chancer. Andre landshold havde favoritrollen.

Alle sportsgrene lever og ånder for overraskelserne, og de vil altid ske fra tid til anden, og det gjorde de heldigvis også for Danmarks vedkommende. Mads Pedersen skrev nemlig sig selv ind i dansk cykelhistorie, da han blev den første danske verdensmester nogensinde.

Det er måske ikke kun årets største danske sportspræstation, men også en af årtiets bedste danske sportspræstationer!

 

2. VM i herrehåndbold 2019 – Danmark

Tidligt i 2019 skulle VM i herrehåndbold afvikles, og det var med et toptunet dansk landshold, som var en af favoritterne.

Danmark havde inden denne VM-slutrunde aldrig vundet det ædleste metal. De var tæt på i 2011 og 2013, men måtte nøjes med det næstbedste.

Forventningerne var store til det danske herrelandshold, og de aktuelle liveodds i samtlige kampe var på Danmarks side, for Danmark cruisede sig igennem gruppespillet og mellemrunden, uden at tabe en eneste kamp. De var suveræne fra begyndelsen – og derfor forventede de fleste vel også at luften vil gå lidt af ballonen i semifinalen mod Frankrig.

Danmark blev ført an af årets og verdens bedste håndboldspiller, Mikkel Hansen, som bidrog med 12 mål i semifinalen. Danmark var flyvende og ustoppelige, og det fik Norge også at mærke i finalen, da ærkerivalerne fra norden, fik gedigne høvl med cifrene 22-31.

For første gang kunne Danmark kalde sig verdensmestre i herrehåndbold! Det er måske også årtiets bedste sportspræstation i Danmark.

banner

 

3. Counter Strike, StarLadder Major Berlin 2019 – Astralis

2019 vil blive husket som året, hvor Esport, og især Counter Strike fik sit helt store gennembrud i Danmark, ført an af danske Astralis, som igennem hele 2018 og 2019 har været bannerfører for udviklingen af Esport i Danmark.

Især 2019 var af større betydning, fordi Astralis gik hen og vandt årets første Major (svarende til Champions League i fodbold), så vandt de den anden Major og gjorde rent bord, da de vandt den sidste Major i 2019. En bedrift, som ingen andre CS-hold nogensinde har formået.

Derudover kom Astralis op på fire Majors i alt, hvilket er rekord, og ikke mindst genvandt de også førstepladsen på verdensranglisten i Counter Strike, som de stadig sidder tungt på frem mod 2020.

Hatten af for Astralis, som i den grad har fortjent en plads på denne liste! Lad os håbe 2020 bliver endnu større succes for Esporten i Danmark.  

 

4. VM i Badminton – Anders Antonsen

Danmarks chancer ved dette års VM i badminton, virkede minimale efter Danmarks helt store stjerne, Viktor Axelsen måtte melde afbud grundet en skadet.

Derfor kunne de deltagende danske badmintonspillere egentlig spille relativt frit uden alt for meget forventningspres, og det må man bare sige Anders Antonsen i herresingle udnyttede til fulde.

Han fik kål på Chen Long i kvartfinalen og Wangcharoen i semifinalen. Han strøg igennem turneringen uden at tabe et eneste set.

Antonsen skulle møde verdensetteren Kento Momota i finalen og forståeligt nok, havde Antonsen ikke mere at byde på mod den fortjente verdensmester.

Vi skal dog stadig hylde Antonsens flotte præstation og en overraskende sølvmedalje ved VM, og klart en af de bedste danske sportspræstationer i 2019.

 

5. EM 2020 – Danmark og Jakob Fuglsang – Liege-Bastogne-Liege

Den femte og sidste danske præstation har vi både tildelt til det danske herrelandshold i fodbold, efter de kvalificerede sig til EM 2020, og til en af Danmarks bedste cykelrytter i øjeblikket, Jakob Fuglsang, som vandt det prestigefulde løb og forårsklassikeren, Liege-Bastogne-Liege.

Dansk fodbold kan glæde sig over, at Danmarks herrelandshold endnu gang har sikret sig en plads ved en slutrunde – EM 2020. Det er utrolig flot, når man tænker på, at vi blot er en lille nation. 

Vi skal 26 år tilbage for at finde den sidste danske vinder af Liege-Bastogne-Liege, som var ingen ringere end Rolf Sørensen. I år gjorde Jakob Fuglsang ham følgeskab, og kan nu prale med at være de eneste to danskere, som har vundet den store forårsklassiker i cykling.

To vanvittige flotte bedrifter, som vi altså ikke kunne vælge imellem. Fortsæt det gode arbejde!

 

 

Vi takker alle danske sportsfolk for deres præstationer i 2019 og håber, at 2020 bliver endnu mere succesfuld for alle de danske sportsfolk derude!

*Credits: artiklens billede tilhører Martin Meissner/Associated Press

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.