En af Danmarks mest vindende og faktisk også en af verdens mest vindende håndboldspillere gennem tiden, Lasse Svan, har allerede haft en glorværdig karriere. Svan har formentlig også et par håndboldår i sig endnu. Vi tager et kig på hans karriere, løn og titler igennem sit håndboldliv.
Lasse Svan og hans indtog i håndboldverden
Da det hele begyndte for Lasse Svan
Da det hele begyndte for Lasse Svan
I de fleste tilfælde har de største håndboldtalenter deres håndboldopvækst i en etableret og professionel håndboldklub i deres teenageår. Det er i hvert fald tit den vej, de søger for at sætte yderligere skub i deres udvikling. Dette var dog ikke tilfældet med Lasse Svan, der, til han blev 18 år, tørnede afsted for amatørklubben Sierselv HK. Dengang fik Svan og hans hold nok et par gratis måltider som betaling, når de vandt, eller andre goder, som ikke bestod af penge.
Efter utallige ungdomslandskampe fik de store håndboldklubber i Danmark øjnene op for den unge højrefløj. GOG endte i sommeren 2002 med at lande Svans underskrift og som et af de største håndboldtalenter i DK kan vi ikke have forestillet os andet end, at Lasse Svan fik en pæn kontrakt trods sin alder og evner, som endnu ikke var færdigudviklede. Et bud på en månedsløn har nok været omkring de 10-15.000 kr. om måneden.
Efter at have overbevist GOG om sine evner på en håndboldbane fik Lasse forlænget sin kontrakt med tre år. Og eftersom Svan var gået fra at være en indskiftningsspiller til at være et etableret og sikkert kort i startopstillingen, kunne han også kræve mere i løn. Han havde trods alt også spillet et par landskampe for Danmark. Mon ikke han begyndte han få en månedsløn på 25.000-30.000 kr., hvilket var meget i dansk håndbold på daværende tidspunkt.
Tjek denne aktuelle betting bonus
Begyndelsen i Bundesligaen
Efter to danske mesterskaber og to pokaltitler med GOG kunne GOG ikke længere holde på Lasse Svan, som var blevet et hot navn i håndbold-Europa. I den forbindelse meldte den tyske håndboldgigant, Flensburg-Handewitt sig på banen. I 2008 lykkedes det Flensburg-Handewitt at sikre sig Lasse Svan til den stærkeste håndboldliga i verden, nemlig Bundesligaen.
Lasse Svan fik i første omgang en kontrakt, som skulle vare frem til 2011. Et skifte til en af håndboldens største klubber betød helt sikkert også en yderligere lønstigning til omkring de 30-35.000 kr. om måneden – et fornuftigt skud fra hoften. Flensburg så dog endnu mere udviklingspotentiale i Lasse Svan, og derfor forlængede de hans kontrakt med fire år, så den ville løbe frem til 2015. En kontraktforlængelse førte forståeligt nok også en lønforhøjelse med sig til omkring 50-60.000 kr. måneden.
Til at starte med var Kiel altdominerende i Bundesligaen – de vandt mesterskabet år efter år. Fra 11/12 til og med 14/15 vandt Kiel det tyske mesterskab. Selvom Svan fik mere individuel succes, desto mere han spillede, formåede Flensburg ikke at vinde noget betydningsfuldt med Svan ombord, før de vandt Europapokalen for pokalvindere i 2012 og den tyske Supercup i 2013.
I 2014 kulminerede Lasse Svans succes på klubplan, da Flensborg vandt Champions League.
Svans landsholdskarriere
Lasse Svan har sammen med det danske landshold vundet alt, hvad der overhovedet kan vindes. I 2012 var han med til at vinde EM. Derefter fulgte OL-guld i 2016, og i 2019 rundede Lasse Svan og det danske herrelandshold en stor milepæl, da de vandt VM. Og to år senere, i 2021, formåede Danmark at forsvare deres VM-titel med deres lykkeamulet, Lasse Svan.
Lasse Svan har i skrivende stund spillet 226 kampe og scoret 535 mål, og mon ikke han fortsætter med at udbygge de tal i de næste par år sammen med det danske herrelandshold?
Afslutningen i Bundesligaen
Ligesom de tidligere kontraktforlængelser var Flensburg-Handewitt allerede ude i god tid for at sikre sig sin stjernespillers underskrift. I 2014 skrev Svan således under på en ny aftale med sin hjerteklub, så deres samarbejde kunne fortsætte til 2017. Hans lønniveau efter kontraktforlængelse skulle efter sigende have ligget på omkring 60.000-70.000 kr. om måneden.
Flensburg-Handewitt og Lasse Svan havde efterhånden svoret hinanden evigt troskab efter flere forlængelser. 2016 var heller ingen undtagelse, for der valgte de to håndboldpartnere at forlænge med yderligere tre år, så Svan og Flensburg nu havde papir på hinanden frem til sommeren 2020. Nu skulle månedslønnen lyde på omkring de 70-80.000 kr.
Efter den forlængelse vandt Svan og Flensburg Bundesligaen to år i streg nemlig i 17/18 og 18/19. På det tidspunkt var det efterhånden 14 år siden, Flensburg sidst havde vundet det tyske mesterskab. Derfor var det en kæmpe forløsning for den nordtyske håndboldklub og ikke mindst Lasse Svan efter 10 år i klubben uden et mesterskab.
I slutningen af 2019 blev det til endnu en gentagelse, da Svan forlængede med Flensburg frem til 2022, hvilket umiddelbart kunne være hans sidste kontrakt med sin hjerteklub efter nærmest at have spillet i klubben i tre årtier.
Lasse Svan har fået en legendestatus, som ingen andre dansker nogensinde har haft i den tyske danskerklub. I skrivende stund er det blevet til 528 kampe og ca. 2300 mål for SG Flensburg Handewitt. Han er bare garant for mål, hvilket de aktuelle håndbold odds også godt ved.
Vi kan dermed konkludere, at der nærmest ikke findes nogenen titel, Lasse Svan har haft chance for at vinde, som han heller ikke har vundet. Han er et privilegeret og kompetent håndboldikon.
*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Mohamed Abd El Ghany
Først publiceret: d. 29. marts 2021