Lars Høgh er én af de mest elskede danske fodboldspersonligheder i historien. Ikke nok med at Lars Høgh var en fænomenal fodboldspiller, så havde han også en gavmild og elskværdig personlighed. Desværre gik Lars Høgh bort i slutningen af 2021, men det skal ikke holde os fra at hylde ham og fortælle om hans flotte fodboldkarriere, som er ganske imponerende.
Lars Høgh har en stor andel i, hvor Danmark fodboldmæssigt befinder sig i dag. Lars Høgh fortsatte indenfor fodboldverden, efter han stoppede sin aktive fodboldkarriere. Han var målmandstræner til det sidste, bl.a. for landsholdet, samt adskillige superligaklubber – heriblandt kan nævnes Brøndby, AaB, Viborg og selvfølgelig OB.
Men lad os fokusere på og blive ved Lars Høghs flotte spillerkarriere.
Lars Høghs aktive fodboldliv
Hvornår fik Lars Høgh debut for OB?
Hvor mange kampe spillede Lars Høgh for OB?
Hvor mange titler vandt Lars Høgh?
Lars Høghs landsholdskarriere
Lars Høgh fik som 20-årig debut for det danske U21-landshold i 1979. Det blev til i alt tre kampe. Nogle år senere, i 1983, fik Lars Høgh debut for det danske A-landshold, hvilket skete i OL-kvalifikationskampen mod Norge. Siden 1983 var Lars Høgh en fast bestanddel af landsholdet. Den store konkurrence på målmandsposten betød dog, at Lars Høgh ikke fik meget spilletid. Trols Rasmussen var en hård konkurrent til at starte med, og så kom Peter Schmeichel – den bedste keeper, Danmark nogensinde har haft.
Derfor fik Lars Høgh også kun otte kampe for det danske landshold. Den sidste landskamp, Lars Høgh spillede, var i 1995 mod Mexico. Året efter, i 1996, stoppede Lars Høgh sin aktive landsholdskarriere i en alder af 37 år.
Hvornår fik Lars Høgh debut for OB?
Lars Høgh er det største OB-ikon, der har eksisteret, og vi kan godt forstå, hvorfor han bliver kaldt Mr. OB. I en alder af 18 år fik Lars Høgh debut for sin hjerteklub OB. Det skete efter sigende i 1977, hvor Lars Høgh egentlig ikke skulle have spillet kampen, men på grund af en skade hos den normale førstemålmand fik Lars Høgh chancen, og den greb han til fulde. OB vandt 1-4, og en bedre debut kunne Lars Høgh nærmest ikke have ønsket sig. Jo, måske hvis han havde holdt nullet og havde fået debuten på hjemmebane.
Lars Høgh var pokkers reaktionsstærk og en gudsbenådet fighter. Miraklet i Madrid står stadig meget klart for dem, som overværede OB og Lars Høgh, da de slog selveste Real Madrid i UEFA-Cuppen (Champions League).
Hvor mange kampe spillede Lars Høgh for OB?
Lars Høgh spillede samtlige kampe for OB i perioden fra 1983 til 2000, hvor han spillede sin sidste professionelle fodboldkamp. På det tidspunkt var Lars Høgh blevet 40 år. De færreste havde nok troet, at Lars Høgh skulle spille 117 kampe mere i 1997, da han rundede sin kamp nr. 700.
Vi troede ikke vores øjne og ører, første gang vi hørte, at Lars Høgh havde spillet 817 kampe for OB. Én gang OB, altid OB. Det er en fodboldkliché, som meget få fodboldspillere rundt i verden kan prale af, at de har nået i deres karriere. Ingen anden fodboldspiller har spillet flere kampe i Danmarks bedste fodboldrækker end Lars Høgh. Vi har i hvert fald ikke kunnet søge andre frem, så den rekord må Lars Høgh have. Man behøver næsten heller ikke at fortælle, at Lars Høgh har klubrekorden i OB.
Den rekord bliver nok aldrig slået, især ikke når man tænker på, hvordan fodboldverden har udviklet sig, hvor man maksimalt spiller i den samme klub 4-5 år.
Hvor mange titler vandt Lars Høgh?
Samme år som Lars Høgh fik sin debut for OB, blev OB for første gang i klubbens historie danmarksmestre – dette skete i 1977. I 1982 skete det igen, og på det tidspunkt var Lars Høgh én af de bærende kræfter på holdet. Det blev til et hattrick i danske mesterskab, da OB også vandt i 1989. Siden 1989 har OB dog ikke vundet et dansk mesterskab.
I 1983 sikrede Lars Høgh sig sin første pokaltitel med OB. Det samme skete i 1991 og 1993. OB blev senest pokalmestre i 2007. I Lars Høghs fodboldtid var der ikke langt mellem titlerne. De kom i jævne mellemrum. Det har dog ikke været tilfældet for OB i nyere tid, men OB går benhårdt efter at genskabe samme succes, som holdet havde, da Lars Høgh spillede.
Lars endte også med at vinde Confederations Cup med Danmark tilbage i 1995. Lars Høgh er og bliver et forbillede for mange kommende fodboldspillere. Han har indprentet sig i manges hukommelse.
*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press
*Først publiceret: d. 26. januar 2022*