Hvad husker vi egentlig John Faxe Jensen for? Ja, hvor skal vi nærmest begynde – hans proptrækkerkrøller måske? Ej, spas til side. John Faxe Jensen var pga. sin meget åbne personlighed en elsket fodboldspiller blandt publikum. Selvfølgelig var han også en god fodboldspiller, ellers havde han aldrig opnået den fodboldkarriere, han har haft.
Det er dog tid til at få opfrisket legenden John Faxes fodboldkarriere og hans trænergerninger. Hvor meget kan du mon huske om ham?
John Faxes fodboldliv fra start til slut
Hvad opnåede Johnn Faxe som landsholdsspiller?
Hvilke klubber spillede John Faxe flest kampe for?
Hvor høj var John Faxes markedsværdi?
Hvor har John Faxe været træner?
Hvad opnåede Johnn Faxe som landsholdsspiller?
I en alder af 21 år fik John Faxe Jensen debut for det danske A-landshold. Det skete mod Vesttyskland i 1986 under Sepp Piontek. Inden sin debut havde Faxe spillet 15 landskampe for U21. Fra 1986 til 1995 spillede Faxe for det danske A-landshold. I den periode blev det kun til to EM-slutrunder. Første slutrunde for John Faxe var i 1988, og den næste var selvfølgelig uforglemmelige 1992. Danmark formåede ikke at kvalificere sig til flere slutrunder i den periode, Faxe huserede på midtbanen.
Det kan i princippet også være lige meget, at John Faxe ikke nåede at deltage ved flere slutrunder. Han vil næppe bytte triumfen ved EM 1992 ud for et par ekstra slutrunder i sin landsholdskarriere. EM-triumfen overgår alt andet, som Faxe har opnået i hele siden landsholdskarriere. Alle danskere kender den eventyrlige sportshistorie. Den behøver ikke den store genfortælling.
John Faxe betrådte grønsværen i 69 kampe for det danske A-landshold. Faxe var ingen målræv, og derfor scorede han også kun fire mål, men målet i EM-finalen i 1992 vil han nok ikke bytte ud med ekstra 20 scoringer for det danske landshold.
Hvilke klubber spillede John Faxe flest kampe for?
John Faxe var forbi nogle store fodboldadresser i sin fodboldkarriere. Han spillede i Brøndby IF, Hamburger SV, Arsenal og Herfølge. Men hvilken klub spillede Faxe flest kampe for? Har du et bud?
Ifølge Brøndbys kilder spillede John Faxe hele 376 kampe for klubben. Han ligger dermed solidt i top-10 over Brøndby-spillere med fleste kampe for klubben. Ud af de 376 kampe var John Faxe Jensen med til at vinde otte danske mesterskaber sammen med Brøndby: 1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997 og 1998.
For Arsenal spillede John Faxe 98 Premier League-kampe. Derudover spillede han 25 kampe i en række andre turneringer for Arsenal. Han var med til at vinde FA-cuppen og Ligapokalen med Arsenal.
I Hamborg spillede Faxe 47 Bundesliga-kampe. Dertil blev det kun til en håndfuld kampe i nogle få andre turneringer. I alt spillede Faxe 57 kampe for Hamburger SV.
I Herfølge var John Faxe spillende cheftræner, og i den tid nåede han at spille ca. 40 kampe og ikke mindst vinde et sensationelt mesterskab med undertippede Herfølge, hvor de daværende betting odds nærmest ikke var eksisterende. I 2002 sluttede Faxe sin aktive fodboldkarriere.
Hvor høj var John Faxes markedsværdi?
Da John Faxe blev solgt første gang, betalte Hamburger SV i omegnen af 4 mio. kr. for den arbejdsomme midtbanespiller. Efter to år i det tyske vendte Faxe tilbage til Brøndby, og efter 1992 og EM-finalen steg John Faxe markedsværdi markant. Det skete for alle de danske EM-helte. Arsenal smed omkring 12 mio. kr. for den danske europamester. John Faxes markedsværdi peakede på dette tidspunkt.
odds superliga hos 888sport
Hvor har John Faxe været træner?
Som tidligere nævnt begyndte Faxes trænerkarriere i Herfølge, da han var spillende cheftræner, hvilket er en sjældenhed i fodbold. Faxe beviste hurtigt ved at vinde det danske mesterskab med Herfølge, at han havde født trænerevner.
Efterfølgende var Faxe assistenttræner med Michael Laudrup, hvor han kunne føje endnu et dansk mesterskab til sin store samling. Faxe fortsatte med at være assistent for Michael Laudrup i spanske Getafe. Cheftrænerdrømmen blev til virkelighed i Randers FC, men kun for en kort periode. Derefter blev Faxe assistent atter engang, men denne gang i Blackburn.
Faxe ville dog prøve kræfter som cheftræner igen i 2014 til 2018, da han i den periode var cheftræner for Fremad Amager. I slutningen af 2021 er John Faxe chefscout for Arsenal, hvor han er ansvarlig for det skandinaviske marked.
*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press
*Først publiceret: d. 20. december 2021*