Han er en af Danmarks absolut bedste cykelryttere gennem tiden. Han er en af de sjældne danskere, som har kunnet køre klassement i nogle af verdens største cykelløb, blandt andet Tour de France, Vuelta a Espana og Giro d'Italia.

Jakob Fuglsang har indenfor nyere tid været Danmarks mest vindende cykelrytter. På nuværende tidspunkt har den 36-årige rytter ikke mange år tilbage på jernhesten, så spørgsmålet er, om Fuglsang kan slutte af med manér. Det er ikke just nødvendigt, for Fuglsang har bevist sig i flere om gange, hvilket vi kommer nærmere ind på om et øjeblik.

 

Jakob Fuglsangs liv på landevejene

Hvornår deltog Fuglsang i sit første Tour de France?

I hvor mange dage har Fuglsang kørt i den gule trøje?

Hvor mange Grand tours har Fuglsang cyklet?

På hvilket hold har Fuglsang vundet flest etapesejre?

Fuglsangs bedste placering på verdensranglisten

Hvad får Jakob Fuglsang i løn?

 

Hvornår deltog Fuglsang i sit første Tour de France?

Det korrekte svar er 2010. Tilbage i 2009 blev Fuglsang en del af det danske verdenshold Team Saxo Bank, hvor blandt andet den velkendte Bjarne Riis var holdleder. Det var dog for tidligt for Fuglsang at køre verdens hårdeste cykelløb Tour de France. Da Fuglsang et år efter i 2010 var 25 år, cyklede han sig til en plads på Tour-holdet sammen med tre andre danskere, Matti Breschel, Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen.

Det år skulle Fuglsang agere hjælperytter for Schleck-brødrene i jagten om podiepladser. Det lykkedes for Andy Schleck at snuppe den næstøverste podieplads. Fuglsang blev den bedst placerede dansker i klassementet som nr. 50.

Tjekke alle aktuelle live bets

 

I hvor mange dage har Fuglsang kørt i den gule trøje?

Selvom han har været tæt på et par gange, så har Fuglsang faktisk aldrig fået lov til at køre i den gule trøje i Tour de France. Han var tæt på det i 2013, da han formåede at slutte på sin hidtil bedste Tour-placering som nummer syv.

Årene efter var Fuglsang ramt af uheld, og han måtte derfor udgå i 2017 og 2019. 2019 gjorde særdeles ondt, fordi Fuglsang året forinden sluttede på en 12. plads i klassementet.

I 2020 deltog Fuglsang ikke, men i 2021, kan vi se frem til at se Fuglsang køre med om den samlede sejr igen. Fuglsang kan cykle sit 10. Tour de France og dermed komme op på siden af Nicki Sørensen. Jesper Skibby er stadig den dansker, som har kørt flest Tour de France-løb – 11 af slagsen blev det til.

Fuglsang har meget overraskende også sin første etapesejr til gode i verden hårdeste cykelløb. Det er online sports betting-markederne også opmærksomme på i forhold til sandsynligheden for, at han hive én hjem i 2021.

 

Hvor mange Grand tours har Fuglsang cyklet?

Ifølge procyclingstats.com, har Fuglsang på nuværende tidspunkt kørt 15 Grand Tours – ni løb i Tour de France, som tidligere nævnt, og derudover to i Giroen og fire i Vueltaen.

Lars Bak er i skrivende stund den dansker, som har cyklet flest Grand Tours. I løbet af Baks karriere nåede han at cykle 20. Nicki Sørensen kom op på 19, mens Skibby cyklede 17.

 

På hvilket hold har Fuglsang vundet flest etapesejre?

Vi kan røbe, at Fuglsang på nuværende tidspunkt har fået noteret 26 sejre i sin professionelle cykelkarriere. Hvis man kender lidt til, hvilke hold Fuglsang har kørt for igennem tiden, så er det et hold, som han har kørt for i omkring ni år eller sæsoner.

Vi snakker selvfølgelig om Astana, som Fuglsang blev en del af i 2013. Fuglsang har vundet 14 af sine 26 sejre hos Astana.

Fuglsangs bedste placering på verdensranglisten

Da Fuglsangs cykelkarriere i 2009 for alvor begyndte at tage fart efter skiftet til Team Saxo Bank, sluttede han cykelåret med en plads som nr. 50 på verdensranglisten.

Hans hidtil bedste placering var i 2019, hvor han sluttede som nr. 3 på UCI’s verdensrangliste. Det år blev Roglic Primoz nummer et.

 

Hvad får Jakob Fuglsang i løn?

Det er altid svært at vide præcist, hvor meget en cykelrytter får i løn, da det i høj grad afhænger af deres præstationer. Én ting er dog sikker – Jakob Fuglsangs grundløn er kun blevet højere med årene, idet han er blevet bedre og mere rutineret. Jakob Fuglsang er dog én af de bedst betalte cykelryttere, eftersom han oftest kører og kan køre med i kampen om sejrene.

I skrivende stund skulle Jakob Fuglsang efter sigende modtage en årsløn på ca. 7-8 mio. kr. Derudover kommer diverse bonusser, præmiepenge og selvfølgelig sponsorindtægter. Mon ikke Fuglsang rundede en samlet løn på 15-20 mio. kr. efter et meget succesfuldt cykelår i 2019?

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Laurent Cipriani

Først publiceret: d. 25. april 2021

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.