Det er nærmest kutyme, at store sportsfolk får et kaldenavn, som passer til deres måde at dyrke deres sport på, men også til deres udseende.

 

 

Harry Kanes, McGregors og mangeandre ikonske kælenavne

Ole Gunnar Solskjær – The Baby-Faced Assassin

Shaquille O'Neal – Shaq Diesel

Rafael Nadal – Kongen af Grus

Carlos Puyol – Tarzan

Jack Nicklaus – Den gyldne bjørn

Pacman – Manny Pacquiao

Harry Kane – Hurricane

Conor McGregor – The Notorious

 

Ole Gunnar Solskjær – The Baby-Faced Assassin

Mest af alt ligner Ole Gunnar Solskjær en venlig pædagog. Men bag det flinke ydre var der en vinder, der ville vinde for enhver pris.

Manchester Uniteds træner var i sin aktive fodboldkarriere en rigtig guttermand og en rar fætter uden for kridtstregerne. Men man skulle ikke lade sig narre dengang, hvilket man heller ikke skal gøre i dag – først når fløjten lyder, forvandler Solskjær sig til en baby-faced assassiner, hvilket også længe har været hans kælenavn.

I 365 kampe for United scorede snigmorderen med babyansigtet 127 mål. Man skal aldrig undervurdere et babyansigt!

 

Shaquille O'Neal - Shaq Diesel

En af de største NBA-personligheder gennem tiden, og også en af de mest vellidte, Shaquille O’Neal, er nok den NBA-spiller med allerflest kælenavne. Han har altid været en humørspreder og med på den værste.

Selvom han i 1993 havde godt gang i NBA-karrieren, sprang han ud i hip hop-genren med sit album Shaq Diesel, og da det album blev offentliggjort, begyndte alle at kalde ham Shaq Diesel.

Hans mest velkendte og brugte kælenavn er dog Shaq, som, alle kan se, er den første del af hans navn.

 

Rafael Nadal – Kongen af grus

I 2005 vandt Rafael Nadal sin første Grand Slam, da han på grusunderlaget i French Open satte al modstand til vægs. Siden 2005 har Nadal sat et kæmpe aftryk på French Open, og ikke mindst det største aftryk på alle fire Grand Slam-turneringer.

Nadal har siden 2005 været ustoppelig i French Open. I alt er det blevet til 13 French Open-titler. Ingen anden tennisspiller har nogensinde været så dominerende i en turnering som Kongen af grus – et yderst passende kælenavn til Nadal, må man sige.

Han bliver for evigt Kongen af grus med den vanvittige rekord, som måske bliver til 14 i 2021 og 15 i 2022.

 

Carlos Puyol – Tarzan

En af fodboldhistoriens og ikke mindst Barcelonas største lederskikkelser igennem tiden, Carlos Puyol, vandt med sin krigeriske indstilling og sit enorme gåpåmod alle fodboldentusiasters hjerter.

Puyol gav sig altid fuldt ud inde på banen. Han havde en indre, men kontrolleret vildskab, som ingen anden havde. Derudover havde han sit karismatiske udseende med sine lange, mørke, krøllede lokker.

En beskrivelse, som sportselskere hurtigt kunne forbinde med en anden kendt skikkelse – bare i et helt andet univers – nemlig Tarzan. Tarzan blev hurtigt Puyols kælenavn, som nærmest også ligner en 1:1 kopi. Måske burde Puyol søge en hovedrolle som Tarzan, hvis det blev aktuelt med en ny Tarzanfilm.

Jack Nicklaus – Den gyldne bjørn

Jack Nicklaus behøver vist ikke den store introduktion. Selvom du måske ikke er den største golffan, burde du have hørt om en af golfhistoriens største golfspillere.

I alt blev det til 18 Major-titler – seks Masters-titler, fem titler i PGA, fire i U.S. Open og tre i the Open Championship. Dermed er Jack Nicklaus suverænt den mest vindende golfspiller gennem tiden. Tiger Woods er dog kun tre Majors fra at tangere Nicklaus’ vanvittige rekord.

Og meget sigende bliver Nicklaus kaldt ”den gyldne bjørn” – et kælenavn han selv fik kørt op, fordi han udtalte, at han havde væren en gylden bjørn hele sit liv, så han kunne lige så godt blive ved med at være det. Nicklaus havde nemlig gået på gymnasiet Upper Arlington Golden Bears.

   

Pacman - Manny Pacquiao

Den tidligere filippinske bokser Manny Pacquiaos’ statistikker taler for sig selv. Ud af 71 af boksekampe har den exceptionelle letvægtsbokser vundet 62 kampe, hvoraf 39 af dem var på KO. Der er nærmest ikke de titler i bokseverdenen, som Pacquiao ikke har vundet.

Pacman er med god grund blevet døbt til en af historiens bedste letvægtsboksere. Det kan godt være, Pacman kun er en 168 cm, men hans kraft, når han fik sendt et slag afsted, var af ufattelig styrke.

Selvom nok de fleste troede, at Pacquiao blev opkaldt efter det traditionelle arkadespil, Pacman, så er det ikke tilfældet. Hans kælenavn er opstået på en meget naturlig måde – en forkortelse af hans fornavn og efternavn, som efterfølgende blev til Pacman.

Hold dig opdateret på et hav af betting tips

 

Harry Kane – Hurricane

En af Premier Leagues mest giftige angribere er og bliver Tottenhams anfører, Harry Kane. Harry Kane var ikke det åbenlyse fodboldtalent, men han tog alle med storm, selvom han i mange år blev udlejet gang på gang, beholdt Tottenham stadig troen på hans gennembrud.

På meget kort tid gik Harry Kane fra at være en ukendt skikkelse til at score 21 mål i sæsonen 14/15. Efter den sæson blev Harry Hurricane et nyt fænomen i Premier League. Et kreativt kælenavn, som sidder lige i skabet. Han fortsætter med at blæse målmænd omkuld i 2021 - det er de aktuelle odds, også enige med os i.

 

Conor McGregor – The Notorious

En af nutidens mest omtalte sportsmænd og MMA-figther er uden tvivl den højrøstede irer, Conor McGregor. Ireren med den enorme selvtillid, men også med dygtige evner inde i buret, fik på rekordfart skabt frygt, men også en masse omtale til MMA, som kun gjorde, at sportsgrenen fik endnu mere omtale på verdensplan.

McGregor var igennem hele sin karriere altid berygtet for at skabe problemer og kontroverser, hvilket han også formåede at gøre i sin tid i MMA. Derfor fik han hurtigt kælenavnet The Notorious, som betyder ”den berygtede”.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Martin Rickett

Først publiceret: d. 16. januar 2021

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.