Hvilke hold har overrasket mest ved EM i herrehåndbold 2020?

Der er ikke nogen dårlige hold med til EM 2020. Så er det ligesom på plads, men der er stadig nogle hold, som har forbløffet os mere end andre.

Portugal har ikke formået at kvalificere sig til EM siden 2006. 2020 blev så året, hvor de endelig kom igennem nåleøjet. Og ikke nok med det, så slog de storfavoritterne fra Frankrig i deres åbningskamp og kvalificere sig samtidig til mellemrunden, og de har stadig en lille chance for at nå en sensationel semifinale.  Godt skuldret for en relativt ung håndboldnation.

Østrig overraskede os også i gruppespillet, hvor de vandt tre ud af tre kampe, men luften gik af ballonen i mellemrunden.

Ellers har Ungarn imponeret stort, og ligeledes har Slovenien og Hviderusland. Både Ungarn og Slovenien lever stadig til EM. De ligger side om side med fire point i gruppe 2 og med to kampe tilbage.

 

Hvilke hold har skuffet mest ved EM i herrehåndbold 2020?

Dette spørgsmål kan alle vist prompte svare på uden at skulle gruble for længe.

Den største skuffelse er uden tvivl de forsvarende olympiske- og verdensmestre fra Danmark, samt Frankrigs exit. Begge hold tabte deres åbningskamp, og derfra faldt korthusene sammen, til mange tilhængeres og eksperters store overraskelse.

Dette er dog hverken første eller sidste gang i sportens verden, at favoritterne blamerer sig. Det er derfor, vi elsker sport, og det hører med til oplevelsen.

Motivationen i den danske landsholdslejr kan dermed kun være endnu større og fandenivoldsk, når de skal forsvare deres OL-titel til sommer i Japan.

banner

 

Hvem er indtil videre topscorer i turneringen?

Eftersom både Mikkel Hansen og Nikola Karabatic allerede røg ud i gruppespillet, skulle man tro, at topscorer-titlen ville være endnu mere åben. Dette var da også tilfældet, indtil Sander Sagosen for alvor begyndte at trække fra i mellemrunden. Indtil videre har han haft et målgennemsnit på 6,66 i de første tre kampe i mellemrunden.

Inden Norges fjerde og afgørende kamp mod Island er Sander Sagosen på 42 scoringer. Vinder Norge, er de i semifinalen, og Sagosen kan dermed få flere mål på kontoen.

De nærmeste konkurrenter til topscorer-titlen er:

  • Bilyk fra Østrig med 39 mål

  • Vailupau fra Hviderusland med 35 mål

  • Zdrahala fra Tjekkiet med 35 mål

  • Karalek fra Hviderusland med 30 mål

 

Hvilken spiller har aktuelt sendt det hårdeste projektil afsted?

Det hårdeste skud, som er blevet målt under hele EM-turneringen, er indtil videre kommet fra den makedonske venstreback, Filip Taleski. Et af hans skud er målt til at have en hastighed på 141 km/t. Godt målmændene spiller med skridtbeskyttere, så ting ikke bliver skudt i stykker med den hastighed.

Det andet hårdeste skud blev målt til 140 km/t og kom fra tjekkiske Stanislav Kasparek. De resterende spillere i top-10 har enten haft et skud på 139 og 138 km/t. Så det er relativ tæt.

 

Hvilket hold har indtil videre scoret flest mål ved slutrunden?

Spanien er p.t. det mest scorende hold – de er allerede også sikre på en semifinale. De har i syv kampe scoret hele 233 mål. Tyskland følger trop med 203 mål i syv kampe. Østrig har scoret 201 mål i syv kampe, og Hviderusland er på 200 mål.

 

Hvilket hold i mellemrunden har lukket færrest mål ind i turneringen?

Kroatien har haft slutrundens stærkeste forsvar, de har i øjeblikket kun lukket 170 mål – de er ligesom Spanien også klar til semifinalen. Slovenien og Ungarn har i øjeblikket spillet én kamp mindre end Kroatien og derfor lukket færre mål ind (Slovenien – 142 mål og Ungarn - 149 mål). Det bliver tæt, hvem der løber med forsvarstitlen, når alle fem kampe i mellemrunden er blevet spillet.

 

Nu burde du være opdateret og godt klædt på til den afgørende fase, hvor vi skal have fundet semifinalisterne og finalisterne.

Et utal af betting-muligheder er stadig tilgængelig, og du kan se frem til følgende kampe:

  • Norge vs. Island, tirsdag kl. 18:15

  • Kroatien vs. Spanien, onsdag kl. 16:00

  • Norge vs. Slovenien, onsdag kl. 18:15.

Semifinalerne bliver spillet fredag hhv. kl. 18:00 og 20:30.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Ronald Zak/Associated Press

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.