Den 120. udgave af US Open står for døren! 144 spillere deltager ved den store major-turnering i 2020. De 144 spillere skal slås om den samlede præmiepulje på ca. 80 millioner kr., hvor vinderen af turneringen kommer til at stå med ca. 14 mio. kr.
I anledningen af en de største golfturneringer i verden har vi samlet 10 af de mest imponerende rekorder gennem tiden i US Open:
- Hvem er den ældste og yngste vinder af US Open?
- Hvem har vundet flest US Opens?
- Hvem har vundet flest US Opens i træk?
- Har nogen formået at vinde US Open i deres debut?
- Hvilken spiller har den laveste scorer efter 72 huller?
- Hvem har den lavest score efter de første 36 huller?
- Hvem har vundet US Open med den største vindermargin?
- Hvilken spiller har måtte nøjes med andenpladsen flest gange?/a>
- Hvem har lavet den længste hole-in-one i US Open?
- Hvem er den yngste deltager ved US Open?
Hvem er den ældste og yngste vinder af US Open?
Hall of Famer, amerikanske Hale Irwin, beviste i 1990, at alder ingen betydning har i golf, tværtimod! Dengang vandt US Open Irwin i en alder af 45 år. 20 år senere er han stadig den ældste vinder af turneringen.
I den anden ende af aldersskalaen finder vi en mere ukendt golfer ved navn John J. McDermott, som i en alder af 19 år vandt US Open tilbage i 1911. Frem til i dag er han stadig den yngste vinder af den store golfturnering.
Hvem har vundet flest US Opens?
Fire golfspillere må deles om titlen som den mest vindende golfspiller ved US Open.
Willie Anderson, A-Bob Jones, Ben Hogans og Jack Nicklaus har alle præsteret at hive fire US Open-titler hjem. Tiger Woods, som stadig er aktiv, kan udligne de fire førnævnte, hvis han løfter US Open-trofæet én gang mere.
Hvem har vundet flest US Opens i træk?
Willie Anderson lægger sig spidsen af denne rekord med tre US Open-titler i træk. Selvom hans imponerende stime måske ikke kan huskes af mange, så vil det ikke blive glemt foreløbigt, da hans rekord har stået siden 1905, da han vandt sin tredje US Open i træk.
Har nogen formået at vinde US Open i deres debut?
Hele fem golfspillere har i deres debut ved US Open gjort rent bord og vundet hele molevitten.
Horace Rawlins gjorde det i 1895. Fred Herd fulgte trop i 1898. Et år senere gjorde Harry Vardon kunsten efter. Ni år skulle der gå, før George Sargent også blev indlemmet i denne prominente rekordliste. Den seneste debutvinder er Francis Quimet, som vandt i sin debut i 1913.
Hvilke spiller har den laveste scorer efter 72 huller?
Tilbage i 2011 leverede en af nyere tids største golfspillere, Rory Mcllroy, en af de mest imponerende præstationer ved US Open. Den britiske golfer formåede at slå Jack Nicklaus’ og Tiger Woods’ rekord på 272 point efter 72 huller.
Mcllroy overgik legenderne og gjorde sig selv til en legende ved at holde en score på 268 ved 72 huller. Den rekord kommer til at stå mange år frem.
Hvem har den lavest scorer efter de første 36 huller?
Den tyske golfspiller Martin Kaymer vandt ikke kun US Open i 2014, men han cementerede også en flot rekord det år, da han efter 36 huller stod med score på 130, hvilket hidtil er den laveste score efter 36 huller. Dermed overgik han Rory Mcllroys rekord på 131 fra 2011.
Hvem har vundet US Open med den største vindermargin?
Tiger Woods satte en tyk streg under sin dominans, da han i år 2000 vandt med intet mindre end 15 slag ned til sin nærmeste konkurrent. Det er ikke bare den største vindermargin i US Open, men også blandt alle Major-turneringer.
Gå aldrig ned på betting tips hos 888sport!
Hvilken spiller har måtte nøjes med andenpladsen flest gange?
Den store golflegende, Phil Mickelson, er nok lidt træt af at blive husket som den golfspiller, som flest gange har måtte nøjes med andenpladsen ved US Open. Hele seks gange måtte han se sig slået (1999, 2002, 2004, 2006, 2009 og 2013).
Hvem har lavet den længste hole-in-one i US Open?
I 2006 gjorde den svenske golfspiller Peter Hedblom sig flot bemærket, da han formåede at lave en hole-in-one på hele 238 yards på tredje hul i tredje runde - i skrivende stund er 238 yards rekorden ved US Open. Siden 1907, da det første hole-in-one fandt sted, har US Open haft fornøjelsen af 44 holes-in-one.
Hvem er den yngste deltager ved US Open?
I 2012 blev den kinesiske golfspiller Andy Zhang den yngste deltager ved US Open. I en alder af blot 14 år og seks måneder gjorde Zhang debut ved US Open.
Det var afslutningen på 10 af mest imponerende rekorder ved US Open i golf. Lad os håbe, rekorderne snarligt bliver udfordret på ny, så vi kan få endnu flere mindeværdige rekorder ved US Open.
*Credits: artiklens billede tilhører Matt Slocum/Associated Press
Først publiceret: d. 18. september 2020