Før 2003 var der ikke nogen hæder til de unge stjernefrø. Mon ikke spillere som Zinedine Zidan, Michael Laudrup og Ronaldo (den gamle) ville have modtaget denne hæder, da de var under 21, hvis den havde eksisteret i deres tid. Kriterieret for at være nomineret til Golden Boy er, at du skal være under 21 år. Den seneste vinder af Golden Boy-prisen var Barcelonas kommende stjerne 19-årige Pedri, som vandt i 2021. Det var 19. gang, prisen blev uddelt.

Hvem har ellers vundet Golden Boy, og hvem har egentlig kunnet leve op til den forventningsfulde pris? Det kommer vi nærmere ind på længere nede i artiklen.

 

Golden Boy-vinderne gennem tiden

Hvilke Golden Boy-vindere har også vundet Ballon d’Or?

Hvilke Golden Boy-vindere har været tæt på at vinde Ballon d’Or?

Hvilke Golden-Boy-vindere har skuffet fælt?

Hvilke Golden Boy-vindere kan stadig nå at overraske?

 

Hvilke Golden Boy-vindere har også vundet Ballon d’Or?

Den eneste Golden Boy-vinder, der indtil videre også har løftet Ballon d’Or-trofæet, er.. bum bum bummm: Lionel Messi. Hvor er Cristiano Ronaldo, tænker de fleste nok. Messis evige rival tabte til Wayne Rooney i 2004, og derefter nåede Cristiano ikke at vinde den.

Messi vandt Golden-prisen i 2005 i en alder af 18 år. Hans første Ballon d’Or-titel blev til virkelighed i 2009. Messi kommer dog næppe til at beholde denne fornemme rekord i den nærmeste fremtid. Vi er nemlig ikke i tvivl om, at enten Kylian Mbappé eller Erling Haaland vinder Ballon d’Or på et tidspunkt. Problemet er bare, at vi engang tænkte det samme om fx Mario Götze, Paul Pogba og Raheem Sterling. Dem vender vi tilbage til lidt senere.

messi

 

Hvilke Golden Boy-vindere har været tæt på at vinde Ballon d’Or?

Indtil videre i 2021 er Mbappé den, som kommer tættest på at vinde en Ballon d’Or. I 2018 sluttede Mbappé på flot fjerdeplads, men han måtte se sig overgået af Griezmann, Cristiano og Messi.

Skarpt forfulgt bliver Mbappé af en spiller, som endte på en femteplads i 2011. Kan du gætte hvem? Det var Wayne Rooney. Ellers er det værd at nævne Fabregas, som sluttede på en ottendeplads i 2007. Ellers har det været beskedent med Golden Boy-vindere, der er nået indenfor top-10 ved Ballon d’Or.

Mon ikke der kommer flere i fremtiden. Erling Haaland er igen et godt bud. Han sluttede på 11. pladsen i 2021.

mbappe

 

 

Hvilke Golden Boy-vindere har skuffet fælt?

Der er efterhånden et par stykker, som er værd at nævne, når vi skal udpege nogle Golden Boy-vindere, hvor titlen måske er steget dem lidt til hovedet.

Den første, vi har tænkt os at nævne, er Alexandre Pato – den brasilianske angriber, der desværre fik spoleret store dele af sin fodboldkarriere grundet skader. Gennembruddet var dog tæt på i flere omgange i AC Milan, hvor han spillede omkring seks sæsoner. Det blev til 150 kampe, samt 63 mål for Milan. Det er overhovedet ikke dårligt, men forventningerne var højere til Pato, der i 2021 stadig er aktiv og spiller i Orlando i USA.

odds fodbold hele ugen

Den næste spiller på listen var en særpræget karakter på en fodboldbane. Hvem snakker vi mon om? Ja, det er Mario Balotelli. En komplet fodboldspiller hvad angår bolden, men mentalt havde han sine udfordringer, som desværre betød, at han hurtig blev udskældt i medier og blandt trænere.

Det er egentligt tilfældigt, men den næste spiller, som har skuffet, vandt Golden Boy efter Balotelli, og Balotelli vandt den efter Pato. Mario Götze er den næste Golden Boy-vinder, som desværre kun har levet op til titlen i en relativt kort periode. I Dortmund var han guldfugl, men efter han forlod Dortmund, forsvandt Götzes magi. Skiftet til Bayern München gjorde ham intet godt ift. hans udvikling. Nej, hvor kunne han være blevet vild, hvis han var blevet i Dortmund.

På et eller andet plan har Isco også skuffet en smule måske. Det samme gælder Pogba og Martial, men de har stadig mulighed for at bevise, at vi skal stryge dem fra dette afsnit i artiklen.

götze

 

Hvilke Golden Boy-vindere kan stadig nå at overraske?

Vi følger op, hvor vi slap. Pogba har et enormt potentiale og var vanvittig i Juventus. Han har utroligt meget uforløst potentiale. Vi håber, han får en træner, der kan forløse hans niveau, så han kan vinde Ballon d’Or en dag. Han er trods alt kun 28 år - de fremtidige betting tips kunne have et godt øje til Pogba .

Det samme gælder Martial, der er røget ud i kulden i United efter længerevarende skader, som desværre har betydet, at han har haft svært ved at spille sig på holdet i United. Han er kun 26 år. Vi håber at se den gamle Martial igen snart. Han har allerede gode forudsætninger rent teknisk.

martial

 

Renato Sanches befinder sig i samme skuffe. Den nu 24-årige portugiser har fundet stabilitet i Lille, efter han havde et mareridtsophold i Bayern München, hvor han var langt fra spilletid på grund af den hårde konkurrence. Sanches kan stadig nå at overraske – ingen tvivl om det.

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 15. december 2021*

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.