Der resterer kun fire kampe af årets store fodboldbegivenhed. VM-slutrunden nærmer sig sit absolutte klimaks, men inden de afgørende medaljekampe, venter først to interessante semifinaler.
Det har været overraskelsernes VM, og der er kun fire europæiske nationer tilbage i turneringen, der afgøres i løbet af den næste uges tid.
I denne artikel ser vi nærmere på semifinalerne Kroatien – England og Frankrig – Belgien.
Kan Frankrig nå endnu en finale?
Det er i år 20 år siden, at Frankrig vandt verdensmesterskabet på hjemmebane og startede en langvarig æra med mange store resultater på den internationale scene i form af VM-guld i 1998, EM-guld i 2000, VM-sølv i 2006 og EM-sølv i 2016.
Nu står franskmændene på tærsklen til den femte store finale på 20 år, men først venter en vanskelig kamp mod naboerne fra Belgien. Frankrig har vist gode takter i løbet af VM’s knockoutfase, og Didier Deschamps mandskab er da også favorit i opgøret. Hvis Frankrig vinder kampen, giver det odds 2.43.
En vigtig spiller for franskmændene bliver Paris Saint-Germain-spilleren Kylian Mbappé. Den 19-årige angriber har været fremragende i denne slutrunde, og han kan også gøre en forskel mod Belgien. Hvis Mbappé kommer på måltavlen, giver det odds 3.10.
Belgiens store håb
Ikke siden 1986 har Belgien været i en VM-semifinale, så det dufter af storhed i det lille land med de stolte fodboldtraditioner.
Spanske Roberto Martinez har været en succes som træner sammen med Thierry Henry, og nu kan belgierne komme i sin første finale nogensinde. Belgierne har scoret massevis af mål i turneringen hidtil, og nu mangler blot den sidste hurdle i form af Frankrig. Hvis Belgien går videre til finalen, giver det odds 2.10.
Belgiens helt store angrebsprofil har været Romelu Lukaku, der med fire scoringer har været fremragende ved dette VM. Scorer Lukaku i kampen mod Frankrig, giver det odds 3.10.
Engelske drømme
Er det i år, at fodbolden kommer hjem efter mere end 50 års smerte? Det håber englænderne. Gareth Southgate har skabt et stærkt landshold med mange talentfulde spillere, og hvis England besejrer Kroatien, kommer den fodboldgale nation i en stor finale for første gang siden 1966.
Der er altså meget på spil i onsdagens semifinale, hvor England er favorit til at gå videre til odds 1.62.
Englands største stjerne er med afstand Harry Kane, som tilmed er VM-topscorer med seks mål, og Tottenham-profilen kan krone værket med at sende sit land i finalen. Hvis Kane scorer i kampen mod Kroatien, giver det odds 2.35.
Endnu en kroatisk nervekrig?
Kroatien var i gruppespillet det bedst spillende mandskab i slutrunden, men i knock out-fasen har kroaterne kæmpet hårdt for at avancere.
To gange har holdet været i straffesparkskonkurrence, men begge gange er det lykkedes at gå videre – blandt andet på grund af den stærke keeper Subocic. Hvis Kroatien sikrer sig avancement, giver det odds 2.30.
Det bliver spændende at følge Luka Modric i kampen, for Real Madrid-stjernen har været en af slutrundens bedste spillere. Modric har haft mange afgørende aktioner, og hvis han kommer på måltavlen i kampen mod England, giver det odds 5.60.