Nu varer det ikke længe. VM-slutrunden begynder lige om lidt, og derfor er det tid til at skrive et nyt kapitel i vores VM-nedtælling.

Der er i skrivende stund kun to uger til kick off i åbningskampen ved VM, så nedtællingen nærmer sig sit klimaks. 

Hvor vi tidligere har haft et stort fokus på VM-historien, kigger vi nu fremad mod den kommende slutrunde. I denne artikel ser vi således nærmere på 10 unge spillere, der kan få et stort gennembrud denne sommer. 

Find alle odds på VM her!

888sport banner

Julian Brandt, Tyskland 

Den unge kantspiller er lige blevet 22 år, men han har allerede markeret sig positivt i  international fodbold for Bayer Leverkusen.

Brandt debuterede allerede som 17-årig for Leverkusen, og han har også en god portion landskampe på bagen. På det tyske landshold vil han sandsynligvis få en rolle som indskifter, men Brandt er en spændende spiller, der scorede ni mål i 34 Bundesliga-kampe i den forgangne sæson.

Hvis han leverer en god slutrunde denne sommer, hvor Tyskland giver odds 5.50 som verdensmester, kan han meget sikre sig et skifte til en endnu større klub. 

Goncalo Guedes, Portugal

21-årige Goncalo Guedes har i denne sæson spillet for Valencia på leje fra Paris Saint-Germain, så man kan argumentere for, at han allerede er nået langt i sin karriere, men han kan få et mere folkeligt gennembrud ved dette VM.

Som ungdomsspiller nåede han mere end 50 kampe for diverse portugisiske unglandshold, og på seniorplan har han været med omkring holdet i en rum tid. Kantspilleren har spillet fast for Valencia i denne sæson med fem mål i 33 kampe til følge, og selvom han muligvis vil starte ude for Portugal, er han værd at holde øje med.

På rygteplan er han blevet sat i forbindelse med både Barcelona og Real Madrid, så offensivspilleren kan blive det næste store navn i portugisisk fodbold. 

Sergej Milinkovic-Savic, Serbien 

Med bare to A-landskampe på bagen har Milinkovic-Savic ikke meget erfaring på landsholdet, men den 23-årige midtbanemand har masser klubkampe under bæltet.

Siden 2015 har han spillet for Lazio, der i denne sæson har leveret stærkt i Serie A. Det har Milinkovic-Savic også. Undervejs i sæsonen er det blevet til hele 12 mål i 35 kampe, så han har en stor andel i, at Rom-klubben sluttede på femtepladsen og var tæt på at sikre sig en plads i Champions League i næste sæson.

Milinkovic-Savic er det store håb i Serbien, hvor han er blevet sammenlignet med Zinedine Zidane, så det bliver spændende at følge ham i Rusland.  

Lucas Torreira, Uruguay

Uruguays største profiler spiller enten i forsvaret som Diego Godin eller i angrebet som Luis Suarez, men Lucas Torreira slår sine folder andetsteds på banen.

På den centrale midtbane har han en vigtig rolle som boldfordeler, og han har allerede gjort godt opmærksom på sig selv i den italienske Serie A, hvor han spiller for Sampdoria.

Han har bare to A-landskampe på bagen, men kan måske tilspille sig en plads i startopstillingen på en position, hvor konkurrencen ikke er umulig. Gennem to sæsoner har han spillet fast for Sampdoria, og den 22-årige midtbanemand er måske klar til noget større. 

Hirving Lozano, Mexico 

Som 22-årig er Hirving Lozano allerede et etableret navn på det mexicanske landshold, men ellers er det primært kendere af hollandsk fodbold, som vil nikke genkendende til kantspilleren med kælenavnet ”Chucky”.

via GIPHY

Ved sidste sommers Confederations Cup scorede han et enkelt mål, og han kommer til Rusland med masser af selvtillid efter en fremragende debutsæson for PSV Eindhoven i Æresdivisionen.

Mexicaneren scorede således 17 mål i 29 kampe for det hollandske mesterhold, og Eindhoven-klubben må være tilfreds med, at den har kontrakt med mexicaneren i fem år endnu. 

Leander Dendoncker, Belgien 

Belgien har de senere år produceret mange store talenter, der er blevet til store stjerner, og Leander Dendoncker kan blive den næste.

Den 23-årige midtbanemand har spillet fast for Anderlecht gennem fire sæsoner, og han er efterhånden klar til at tage det næste skridt i karrieren. Det kan komme denne sommer, hvis han leverer en god indsats under sommerens VM, hvor det giver odds 1.62, hvis Belgien mindst når kvartfinalen

Han har kun spillet fire A-landskampe for Belgien, men der er åben kamp om pladsen på den centrale midtbane, fordi Radja Nainggolan ikke er blevet udtaget til truppen. 

Ismaila Sarr, Senegal 

Den 20-årige Ismaila Sarr har kun været professionel i to sæsoner, men siden skiftet til franske Metz i sommeren 2016 har han været spændende at følge i den franske Ligue 1.

Efter en stærk debutsæson skiftede han til Rennes sidste sommer, og hans første sæson i klubben har budt på fem mål og fem assits i 24 kampe, hvilket må betegnes som fornemt.

Sarr har allerede etableret sig på Senegals landshold, hvor han har spillet 13 landskampe siden debuten i 2017 under Africa Cup of Nations. Nu er han klar til den store scene. 

Sardar Azmoun, Iran

Med 23 mål i 32 A-landskampe har Sardar Azmoun allerede markeret sig positivt på det iranske landshold, og han kommer også til at spille en vigtig rolle på holdet ved dette VM.

Den 23-årige angriber har spillet i russisk fodbold siden 2013, så på den måde er han en smule på hjemmebane ved VM.

Klubkarrieren har han primært tilbragt hos Rubin Kazan og Rostov, men en stærk slutrunde kan måske bringe ham til en af de større ligaer i Europa. 

Ruben Loftus-Cheek, England 

via GIPHY

Den 22-årige midtbanespiller har en del af Chelseas ungdomsafdeling siden 2004, men han har endnu ikke slået igennem for London-klubbens seniorhold.

Til gengæld har Loftus-Cheek netop haft en glimrende sæson i Crystal Palace, hvor han har været udlejet til med 24 kampe og to mål til følge. Loftus-Cheek har været fremragende på det engelske U21-landshold, hvor han har scoret syv mål i 17 kampe, så det har været naturligt for Gareth Southgate at tage ham med på A-landsholdet, hvor han dog primært er udset en reserverolle.

Men kommer han i aktion, er han værd at holde øje med, for han kan meget vel være fremtidens mand på den engelske midtbane.   

Hwang Hee-Chan, Sydkorea 

Red Bull-koncernens fodboldhold i Salzburg og Leipzig har efterhånden skabt en del interessante spillere.

Den næste kan blive sydkoreanske Hwang Hee-Chan, der har spillet i angrebet for Red Bull Salzburg i løbet af de seneste tre sæsoner og har medvirket til to østrigske mesterskaber.

I den netop overståede sæson har han døjet med skader, men i den foregående sæson blev det til 12 mål i 26 kampe. Sydkorea er kommet i en svær pulje ved VM, men Hwang Hee-Chan bliver alligevel interessant at følge, og kan han gøre det godt, venter der sandsynligvis et skifte til en større liga allerede denne sommer.