Onsdag den 31. januar er transfervinduets sidste åbningsdag, men mens der rundt om i Europa arbejdes på højtryk for at sikre de sidste handler inden forårets afgørende kampe, skal der også spilles fodbold.
I England afvikles en særdeles interessant kamp, når Tottenham tager imod Manchester United på Wembley klokken 21.00 dansk tid – altså tre timer inden vinduets lukning.
Det bliver derfor ikke sidste-minuts-handler, der er kommer til at være i fokus under kampen i London, hvor to af topholdene i Premier League spiller om vigtige point til tabellen.
Kane og de mange mål
Hjemmeholdet Tottenham kommer til kampen efter en skuffende 1-1-kamp mod Newport i FA Cuppen og har i det hele taget haft nogle svingende resultater i januar, hvor det udover 4-0-sejren mod Everton er blevet til 1-1-kampe mod Southampton og West Ham.
Mauricio Pochettino og kompagni må aktuelt tage til takke med femtepladsen i Premier League, men der er blot to point op til Liverpool på fjerdepladsen – og fem otte til Manchester United på andenpladsen.
Holdets store profil i denne sæson har igen været Harry Kane. Han scorede to hattricks i slutningen af 2017, og han er indledt 2018 på fremragende vis. Indtil videre er det blevet til seks mål i de seneste fire kampe, og han har i alt tegnet sig for halvdelen af Spurs’ mål i det nye år. Kommer Kane på måltavlen mod Manchester United, giver det odds 2.08.
Styrkeprøve for Manchester United
Modstanderen fra Manchester United er imidlertid inde i en fin periode, og José Mourinhos mandskab har vundet samtlige fem kampe, som holdet har spillet i 2018 indtil videre.
Ganske vist har modstanderne været af svingende kvalitet, men man må alligevel tage hatten af for holdet, der end ikke har lukket mål ind endnu i 2018. Skulle det blive et nyt clean sheet for David de Gea, giver det odds 3.80.
Selvom Manchester United har leveret gode resultater i starten af året, er der dog stadig langt op til Premier Leagues førsteplads, hvor Pep Guardiola og Manchester City troner med i alt 65 point og hele 12 point ned til United. Derfor handler det for Mourinho og kompagni at holde fast i andenpladsen og tanke selvtillid frem mod de kommende kampe i Champions League.
Få mål i vente?
I den turnering skal Tottenham også i aktion, så begge mandskaber har udsigt til en spændende februar måned. Onsdagens kamp bliver dermed et startskud til en periode med mange store kampe, og det kan give en intens og jævnbyrdig kamp.
I de seneste 10 kampe mellem de to hold, er der maksimalt blevet scoret to mål, og i fire af de seneste fem kampe har vindermargen kun været på én scoring. Med tanke på Manchester Uniteds solide defensiv, kan det derfor blive en kamp med få scoringer. Kommer der under 2.5 mål i kampen, giver det odds 1.76.
Det ændrer ikke på, at der er interessant kamp på plakaten, når to af Premier Leagues største mandskaber tørner sammen onsdag aften.