Får vi en tysk mester i marts?

Det er bestemt muligt, for hvis Bayern München vinder over Borussia Dortmund lørdag aften, mens Schalke 04 sætter point til mod Freiburg om eftermiddagen, kan sydtyskerne ikke længere indhentes.

Det vidner om et suverænt Bayern München-hold, der siden Jupp Heynckes’ ankomst i efteråret har været fremragende spillende i Bundesligaen. Derfor bliver det også vanskeligt for Dortmund på Allianz Arena lørdag, selvom Ruhr-klubben ligger nummer tre i Bundesligaen, og opgøret har på papiret har karakter af en topkamp.

Bayern er klar favorit

I begyndelsen af sæsonen lignede det ellers en sæson, hvor Bayern München kunne udfordres, og en overgang var Borussia Dortmund faktisk på førstepladsen i Bundesligaen med Bayern bag sig.

via GIPHY

Det ændrede sig imidlertid med Jupp Heynckes’ ankomst i Bayern, og siden udvikede Dortmunds efterår sig så skidt, at der også måtte et trænerskifte til der. Peter Stöger er kommet til og har leveret stabile resultater, men hans personlighed og spillestil er helt anderledes end hans forgængere. Dortmund befinder sig således i en mindre identitetskrise.

Set i det lys er Bayern München også klar favorit i lørdagens opgør, hvor en hjemmesejr blot giver odds 1.37. Bayern er imidlertid ubesejret på eget græs i denne sæson, hvor det er blevet til 11 sejre i 13 hjemmekampe, og det ligner derfor en sikker sejr til sydtyskerne, som har vundet syv af de seneste ni indbyrdes kampe.

Mange mål er muligt

Senest vandt Bayern med 2-1 over Dortmund i DFB Pokalen i december, og i Bundesliga-sammenhæng har rekordmestrene generelt haft en overhånd i den seneste tid.

I efteråret blev det til en 3-1-sejr til Bayern på Signal-Iduna Park i Dortmund, og i sidste sæson vandt Bayern hele 4-1 på eget græs.

Det er altså sjældent kedeligt, når de to mandskaber mødes, og der kan derfor være mange mål i vente på Allianz Arena lørdag aften. Kommer der mere end 3.5 mål i kampen, giver det odds 2.08.

Lewandowski på pletten igen?

Og hvem skal så score alle de mål? Et godt bud er Robert Lewandowski, der med 23 sæsontræffere er suveræn topscorer i Bundesligaen.

Den 29-årige angriber har i løbet af denne sæson tiltrukket sig interesse fra Real Madrid, der angiveligt skulle lure på polakken som et muligt sommerindkøb, og det vil være fin reklame at score et mål eller to mod sin tidligere klub lørdag aften.

Robert Lewandowski har scoret otte gange i otte kampe i Bundesligaen siden årsskiftet, så der er intet, der tyder på, at han har tænkt sig at stoppe sin fornemme målhøst indtil videre. Scorer Lewandowski mod Borussia Dortmund, giver det odds 1.56.

Kampen mellem Bayern München og Borussia Dortmund fløjtes i gang lørdag klokken 18.30.

Find alle odds på kampen her!