Der blev jublet igennem på Old Trafford i sidste weekend, endda i en sådan grad, at det blev for meget hjemmeholdets manager. José Mourinho klagede over gæsternes fra Manchester Citys opførsel, og siden har Pep Guardiola beklaget situationen.

Men man forstår, hvorfor det var svært for City-spillerne at lægge bånd på sig selv og undlade at lade følelserne få frit spil. Seneste weekends 2-1-sejr til Manchester City og rivalerne fra United betød således, at de øgede forspringet i Premier League, og efter midtugens Premier League-kampe, ser det blot endnu bedre ud for topholdet.

Oven på onsdagens 4-0-sejr over Swansea er Manchester City svævende på et niveau over alle andre i den bedste engelske række. Sæsonens første 17 kampe har budt på 16 sejre og en uafgjort, og målregnskabet fortæller om 52 scoringer for og blot 11 imod. Det er intet mindre end suverænt, og selvom der er 21 runder tilbage af sæsonen, er det svært at se, hvem der nu skal udfordre Guardiolas mandskab i kampen om det engelske mesterskab.

Find alle odds på Premier League her!

Suveræne City er favorit til odds 1.48

Det bliver derfor også en mundfuld for Tottenham i lørdagens store Premier League-kamp på Etihad Stadium i Manchester. Hjemmeholdet er favorit til at tage sejren til odds 1.48, og det er vanskeligt at se, hvordan Tottenham skal få mere end maksimalt ét point.

Ganske vist er Spurs inde i en fin periode med succes i Europa og to sikre sejre på stribe i Premier League, men set over hele sæsonen, har Pochettinos hold ikke været helt på samme niveau som i sidste sæson.

Tottenham ligger aktuelt nummer fire med 31 point og har derfor et stykke op til både Chelsea og Manchester City på de følgende pladser. Den fine europæiske kampagne har kostet en smule på den hjemlige scene, hvor der har været for mange pointtab, og blandt andre Christian Eriksen har virket slidt.

Kommer Kane på måltavlen?

Dog har Harry Kane stadig leveret varen, og efter at have scoret fire mål i de seneste fire kampe, han har spillet, er han aktuelt oppe på 12 sæsonmål – det næsthøjeste i Premier League. Kane bliver også en nøglespiller lørdag aften mod City, og det giver odds 2.70, hvis han kommer på måltavlen i kampen.

Hos Manchester City er der flere offensive strenge at spille på, for både Raheem Sterling, Kevin De Bruyne og David Silva har været flyvende i denne sæson, hvor også Sergio Agüero har leveret sit vanlige høje antal mål.

Det er dog især David Silva, der har været godt kørende på det seneste med fire mål i de seneste tre kampe, og scorer han mod Tottenham, giver det odds 4.20.

via GIPHY

Underholdende affære i vente

Det ligner i det hele taget en seværdig og underholdende kamp mellem to offensive mandskaber, der til sammen har scoret 82 mål i 34 kampe i sæsonen hidtil. Det giver håb om en underholdende affære med chancer i begge ender, og kommer der mere end 2.5 mål i opgøret, giver det odds 1.50.

Og det kan sagtens ende med mange mål i Manchester, for i de seneste ni indbyrdes opgør, er det endte med minimum tre mål i syv af dem.

Der er altså noget at glæde sig til, når Manchester City og Tottenham tørner sammen i Premier League lørdag aften klokken 18.30.