Frygten for at rykke ned gør ejerne nervøse, og de håber derfor, at de kan sparke nyt liv i deres hold ved en trænerfyring. Nogle gange kan det være effektivt, men det kan også føre til yderligere problemer hen ad vejen og måske endnu en fyring.
En stime af dårlige resultater kan efterlade bestyrelsesformanden uden andre alternativer end at fyre manageren. Dog er der tidspunkter, hvor en fyring kommer mere overraskende end andre. Vi kigger nærmere på nogle af de sværeste og mest beundringsværdige fyringer, som er sket i nyere tid.
1. Claudio Ranieri (Leicester City)
Ranieri blev udpeget som træner for The Foxes i sommeren 2015 og fik en en tre-årig kontrakt. Hans forgænger Nigel Pearson, fik ført klubben til en mirakuløs stime af sejre, der sikrede dem overlevelse, da de vandt syv ud af de sidste ni kampe. Dog betød en hændelse uden for banen, at Pearson blev fyret og Ranieri vendte tilbage til Premier League.
Italieneren var en af favoritterne til at blive den første træner til at blive fyret, grundet Leicesters problemer i sæson før. Dog formåede The Foxes og Ranieri at give kritikerne svar på tiltage, da de skabte en af de mest mindeværdige præstationer i Premier Leagues historie.
Leicester overraskede hele fodboldverdenen ved at vinde mesterskabet. De sikrede sig dermed klubbens første trofæ fra den bedste engelske række.
Leicester endte over Manchester City, Manchester United, Tottenham, Arsenal og Liverpool, der alle har langt højere budgetter og på papiret bedre spillere end Leicester.Holdets moral blev skabt af italieneren, der sammen med simple taktikker formåede at sikre trofæet ved hjælp af flotte præstationer fra Jamie Vardy og Riyad Mahrez, samt en solid defensiv bestående af N'Golo Kante, Danny Drinkwater og Kasper Schmeichel.
Den efterfølgende sæson så ud til at blive svær fra starten, fordi Kante forlod klubben, og samtidig skulle holdet spille i Champions League. De ekstra kampe puttede ekstra pres på den smalle Leicester trup, hvor også de nye spillere ikke formåede at falde til i England.
Selvom de endte i toppen af deres Champions League gruppe, så var formen i Premier League en alt for stor bekymring for klubbens ejer. Fem nederlag i træk endte Raineris tid i februar 2017, selvom klubben var et godt stykke væk fra nedrykningszonen. Leicester undgik nedrykning under Craig Shakespeare, men de fandt aldrig den samme magi på banen efter Ranieris exit.
2. Carlo Ancelotti (Chelsea og Real Madrid)
Italieneren er en af de fineste og mest anerkendte trænere, der har været i den moderne tid, selvom hans egenskaber ikke har været fuldt værdsat af de seneste to arbejdsgivere. Ancelotti ankom til Chelsea i 2009, hvor han erstattede Avram Grant, der blev fyret efter de blås nederlag til Manchester United i Champions League finalen.
Ancelotti brugte erfaringen i sit mandskab med stor effekt under sin første sæson i England. Hans hold var dominerende, hvor især Didier Drogba, Frank Lampard og Florent Malouda var vigtige på den sidste tredje banehalvdel. Chelsea scorede 103 mål i deres 38 kampe, og de slog det mindst ligeså gode Manchester United hold.
Chelsea vandt Premier League-titlen med blot et point, da de slog Wigan Athletic 8-0 på den sidste spilledag. Italieneren sikrede the Double, da hans hold besejrede Portsmouth i FA Cup-finalen takket være et mål af Drogba, der sikrede Chelsea og Ancelotti en fremragende første sæson.
Den efterfølgende sæson havde Chelsea problemer i midten af sæsonen efter en ellers god start. Det sendte dem et stykke efter Manchester United, og det resulterede i en andenplads bag de Røde Djævle. En andenplads og et exit i kvartfinalen af Champions League var for meget for ejerne, og Ancelotti blev derfor fyret efter blot to sæsoner på Stamford Bridge.Ancelotti tog over i Real Madrid i 2013. Han overtog pladsen fra Jose Mourinho, der sluttede nummer to i La Liga bag Barcelona, og som blev slået ud i Champions League semifinalen af Borussia Dortmund.
Ancelotti kunne ikke vende resultaterne i den hjemlige liga, men han førte dem til deres første Champions League trofæ i 12 år, da de slog Atletico Madrid i finalen. Sergio Ramos’ udligning i overtiden holdt dem inde i kampen, før scoringer fra Gareth Bale, Marcelo og Cristiano Ronaldo kunne cementere sejren.
Madrid kæmpede med næb og klør for La Liga-titlen i den efterfølgende sæson mod Barcelona, men deres form på udebane mod deres rivaler kostede dem titlen, og de tabte således med to point.
Ancelotti blev fyret selvom han vandt Club World Cup og UEFA Super Cup, samtidig med, at han nåede til semifinalen i Champions League. Hans afløser, Rafael Benitez havde også problemer, og han blev ligeledes også fyret inden Zinedine Zidane blev ansat, hvilket resulteret i tre Champions League titler.
3. Sam Allardyce (Blackburn Rovers)
De to førnævnte trænere blev fyret ganske hårdt, men det kostede ikke noget for klubberne på længere sigt. Kigger man på Allardyce og Rovers, så sendte fyringen Lancashire-klubben i en nedadgående spiral direkte mod League One.
Allardyce ankom til Ewood Park i 2008, hvor Rovers var i store problemer i nedrykningszonen efter en dårlig periode under Paul Ince.
Allardyce havde tidligere vist, at han kunne få et hold fra den bedste række til at overleve, og han formåede at redde Blackburn fra nedrykning, før han stabiliserede dem i sin anden sæson på et meget begrænset budget.
Hans sans for gode spillerhandler sikrede Steven N'Zonzi for 5 millioner kroner, samt nogle andre veteraner. Rovers blev derefter opkøbt i 2010 af Venky's. Blackburn var i en komfortabel position på 13. pladsen under Allardyce, da de havde haft nogle gode resultater i november 2019.Et nederlag på udebane til Bolton Wanderes kostede dog overraskende jobbet for Allardyce, og Steve Kean skulle overtage hans rolle. Selvom nedrykningen blev undgået i den sæson, så formåede Kean at få klubben til at rykke ned den efterfølgende sæson, og de har ikke vendt tilbage til Premier League lige siden.
4. Roberto Mancini (Inter Milan)
Roberto Mancini blev udpeget som Inter-chef i 2004, og hans opgave var at vinde Serie A-trofæet for Nerazzurri. Klubben havde ikke vundet titlen i 15 år, og det understregede den opgave, som Mancini havde forude, mod dominerende klubber som AC Milan og Juventus.
I hans første sæson endte Inter på en 3. plads i ligaen, hvilket var bedre end sæson før, og samtidig triumferede de for første gang i Coppa Italia siden 1982. Juventus store skandale i italiensk fodbold banede vejen for Inter til at tage titlen i 2005/2006 efter de endte bag Bianconeri.
Mancini skabte et hold, der var en dominerende faktor i ligaen den efterfølgende sæson, hvor de fik flest mulige point i klubbens historie på vej mod titlen, men i Champions League røg holdet ud på reglen om udebanemål til Valencia.Selvom Mancici førte Inter til deres første Serie A-titel - som var den mest succesfulde periode i klubbens historie - så blev det for meget, da holdet tabte til Liverpool i 1/16-finalen i Champions League. Ejer Massimo Moratti mente, at der var grund til at fyre Mancini, da holdet næsten glippede at vinde titlen samtidig med, at de fejlede i Europa.