Det er en sand fodboldklassiker, der løber af stablen på Friends Arena i Stockholm lørdag aften.
Det svenske fodboldlandshold tager imod Danmark i en VM-test mellem to nabolande, der gennem årene har spillet mange historiske landskampe.
Nu venter et opgør, hvor der ikke er nogen point på spil, men til gengæld ære og vigtige forberedelser før VM-slutrunden i Rusland, der begynder 16. juni. Danmark er som bekendt i pulje med Peru, Australien og Frankrig, mens Sverige skal spille mod Mexico, Tyskland og Sydkorea i sin gruppe, så lørdagens testkamp er et vigtigt skridt i optakten til VM.
Find alle odds på Sverige - Danmark her!
Stærk svensk defensiv
Det svenske landshold kvalificerede sig til VM i en gruppe, hvor Frankrig tog førstepladsen, mens svenskerne blev placeret foran blandt andre Holland. Svendestykket var imidlertid playoff-triumfen mod Italien, hvor Sverige vandt 1-0 hjemme og spillede 0-0 på udebane i en defensiv magtdemonstration.
Det er særligt de forsvarsmæssige kvaliteter, der skal fremhæves hos det svenske landshold. I anfører Andreas Granqvist har man en stærk leder og en klassisk forsvarsspiller, og træner Janne Andersson har skabt et godt fundament på landsholdet, der nu er uden Zlatan Ibrahimovic som offensiv profil.
Til gengæld har man altså en stærk defensiv, og det danske landshold kan få problemer med at score mod svenskerne. Hvis Sverige holder nullet, giver det odds 2.85.
Mange danske spørgsmålstegn
I marts scorede Danmark kun ét mål i de to kampe mod Panama og Chile, og det vidner om et landshold, der skal finde den offensive recept, der gav succes i VM-kvalifikationen.
Der er imidlertid mange spørgsmål, der præger det danske landshold i øjeblikket. Bliver Andreas Bjelland klar? Skal William Kvist spille? Og kan landsholdet finde den stærke rytme, der skaffede VM-billetten?
En nøglefigur bliver imidlertid Christian Eriksen, som var afgørende for den danske VM-kvalifikation, og spillet vil igen blive bygget op omkring Tottenham-spilleren, der har scoret 15 mål i 20 A-landskampe, siden Åge Hareide blev landstræner. Hvis Christian Eriksen scorer i kampen, giver det odds 4.20.
En jævnbyrdig affære
Generelt set ligner det en tæt og jævnbyrdig affære mellem to landshold, der på papiret er lige gode.
Med få uger til VM gælder det om at få skabt et godt fundament, og det kan give et defensivt udtryk hos begge mandskaber, som også har vist gode forsvarsmæssige bedrifter i 2018.
Derfor skal man næppe forvente en målfest, og kommer der under 2.5 mål i kampen, giver det odds 1.60.
Kampen mellem Sverige og Danmark fløjtes i gang lørdag klokken 19.45.