Real Madrid skal bruge 4 point i deres sidste 2 kampe, hvor de udover aftenens kamp også mangler Malaga på søndag. Der er altså alt at spille for for Los Blancos. De møder et Celta Vigo, som har været et sympatisk og spændende bekendtskab europæisk. Spørgsmålet er om de er klar fysisk og mentalt til at stikke en kæp i hjulet for madrilenerne.
Celta Viga
Celta Vigo har haft en fin sæson, hvor deres europæiske kampagne har været særdeles bemærkelsesværdig. Guidetti var en forkert inderside fra at sende Celta i finalen i kampen mod Manchester United, og der er nok ingen tvivl om at United-kampen i en eller anden forstand har markeret et slags tidligt punktum for sæsonen. I ligaen kan man ikke nå noget og trætheden ovenpå en lang sæson er til at tage og føle på - særligt med tanke på den relativt smalle trup der har spillet et hav af kampe i år.
Når det så er sagt, har Celta i år vist, at de har et utrolig flot topniveau, og at de kan spille lige op med de bedste hold, som man så det eksempelvis på Old Trafford, og som man også så det da netop Real Madrid blev ekspederet ud af Copa del Rey tidligere i år. Og mindre klubber elsker at drille de store i Spanien, hvis de får muligheden for det. Men de er gået i stå resultatmæssigt og har ikke vundet i de 8 seneste opgør.
Real Madrid
Los Blancos kan vinde de kun 2. mesterskab på 8 år, hvis de får 4 point i de sidste to kampe. Og alt andet vil da også være en eklatant fiasko på nuværende tidspunkt. Ronaldo ser ud til at have toppet sin form på det helt rigtige tidspunkt ovenpå sin skade, og Real Madrid under Zidane er for alvor ved igen at konsolidere sin position helt i toppen af klubber i verden.
Man slår rekorder for sejre i træk, man står til at kunne vinde Champions League for 2. gang i træk som første klub nogensinde (i det nye format). Og nu har man altså muligheden for at bryde Barcelonas lille monopol på mesterskabet over de senere år.
Vinderkulturen og evnen til at håndtere pres er så god i Real Madrid, at de formentlig ikke vil efterlade tvivl om resultatet af kampen mod Celta. Ronaldo kommer med al sandsynlighed til at have Benzema og Isco ved siden af sig. Nacho er ude med karantæne, men omvendt returnerer Marcelo.
Spilforslag
Mon ikke Real Madrid vil gøre alt for at afgøre kampen, for at give så lidt plads til tilfældigheder som muligt. Halvleg/fuld tid 2/2 giver odds 1.64 og har langt mere værdi en Madrid lige på bittesmå 1.19. En anden mulighed er ’udeholdet vinder og scorer først’ til odds 1.43. Ellers kan handicap-sejr til Real Madrid med 3 mål eller mere også være fristende til 2.35. Det ligner også en kamp med mål at dømme efter holdenes form og match uppet mellem forsvar og angreb. Over 4.5 mål fås til odds 2.30.
Mon ikke også Cristiano vil være i rampelyset på sådan en onsdag i Vigo. Det vil ligne ham dårligt andet. Spil ham til at score i begge halvlege til odds 4.50. En anden liret mulighed er at spille ham til at score 3 eller flere mål i kampen til odds 6.50.