Det er semifinaletid i den tyske pokalturnering, og igen i år støder Bayern og Dortmund sammen i ’der Klassiker’. Der er altid smæk på drengen, når de to tyske giganter støder sammen, og onsdag aften bliver ingen undtagelse. Vi kigger på de to hold, og giver nogle forslag til spilmuligheder på kampen.
Bayern München
Der er rørte vande i rekordmeister-klubben med den uhæmmede selvforståelse. Ude af Champions League med to nederlag. Og det er muligt at kendelserne gik den forkerte vej, men nederlag i begge kampe gør ondt alligevel. Samtidig er Neuer ude resten af sæsonen. Med den sløve anti-klimatiske indsats i 2-2-opgøret på hjemmebane mod Mainz blev panderynkerne kun dybere hos Ancelotti. Ja, faktisk har man ikke vundet de sidste 4, og sidste sejr var mod netop Dortmund. Her blev Ruhr-klubben sendt hjem med en artig endefuld på 4-1.
For Bayern vil alt andet end the Double i år være en kæmpe skuffelse, nu hvor Champions League er væk. Så der er for alvor pres på. På nær nederlaget til Real Madrid er man dog ubesejret på hjemmebane i denne sæson.
Dortmund
Dortmund røg ligesom Bayern ud af Champions League med to nederlag. Samtidig har man i år ikke været konsistente nok. På udebane har man især været udfordret, hvor man generelt taber ligeså meget, som man vinder. Og det er bekymrende for at hold som Dortmund. Alle kender dem som et super offensivt og underholdende hold at se. De har scoret i deres sidste 14 kampe, og har da også en både ung og særdeles potent angrebskæde. Men de giver stadig alt for meget væk defensivt. 13 mål scoret i mod i de sidste 5 kampe og 6 kampe siden seneste clean sheet vidner om de udfordringer Tuchel står med.
Spilforslag
Det synes næsten selvfølgeligt, at der vil blive scoret på Allianz Arena. Bayern scorer altid på hjemmebane. Og Dortmund har kun spillet uden at score 4 gange i alle turneringer i indeværende sæson. Samtidig er ’vind eller forsvind’-formatet i pokalturneringen med til at sætte gang i den offensive dynamik for det hold, der måtte komme bagud. ’Begge hold til at score’ fås til odds 1.56 – dvs. ca. 64% chance for dette ifølge 888sport. Selvom der kun er scoret af begge hold i 6 ud af de sidste 10 kampe, vil de ovenfor nævnte elementer kunne retfærdiggøre dette spil.
Både Mia San Mia-klubben og Dortmund scorer normalt rigtig mange mål generelt. En anden mulighed kunne derfor være at finde den rigtige linje på ’over/under antal mål’. Her ser over 3.5 rigtig godt ud i odds 2.20.
Bayern til at vinde med ’Handicap 0-1’ giver odds 2.25. Enten går de ud og knuser videre fra sidste møde, der blev 4-1. Eller også vil de måske forsvare en snæver føring til sidst og score på en kontra. Helt reelle scenarier for kampen der gør, at dette spil synes oplagt.
God fornøjelse og held og lykke!