En lang fodboldsæson er snart forbi, men inden da venter et helt særligt højdepunkt: Finalen i Champions League. 

Lørdag mødes Real Madrid og Liverpool i en imødeset kamp om Champions League-trofæet, og lige nu giver det odds 2.20, hvis Real Madrid vinder kampen i ordinær tid.

Champions League-finalen er især en stor begivenhed på grund af det historie aspekt, for der har været mange mindeværdige finaler i årenes løb. 

I denne artikel ser vi nærmere på nogle af de mest markante Champions League-finaler i historien. 

Tjek vores særlige Champions League-tilbud her!

888sport banner

1994: Milan – Barcelona 

Johan Cruyffs FC Barcelona var et af verdens bedste fodboldhold dengang i halvfemserne, så derfor var det en overraskelse at se italienske AC Milan dominere spanierne i så høj grad.

Under Fabio Capellos ledelse spillede Milan en fremragende kamp med folk som Marcel Desailly, Dejan Savicevic og Zvonimir Boban som de store profiler, og opgøret endte med en imponerende 4-0-sejr til italienerne.

Kampen viste også, at Barcelona havde toppet under Johan Cruyff, og få uger senere forlod bl.a. Michael Laudrup klubben efter uenigheder med den hollandske træner. I særdeleshed en historisk finale. 

1995: Ajax – AC Milan 

De seneste mange år er vinderen af Champions League kommet fra enten Spanien, England, Tyskland eller Italien. Portugal har været repræsenteret på vinderlisten en enkelt gang i kraft af FC Porto, men ellers skal vi helt tilbage til 1995 for at finde en vinder fra et andet land end de fire store.

Louis van Gaals Ajax-mandskab i halvfemserne var fuld af talentfulde hollandske spillere, og det fik de forsvarende vindere fra AC Milan at føle.

Unge Patrick Kluivert blev matchvinder i en finale, der især er mindeværdig på grund af Ajax-holdet, der bestod af så mange spillere, som siden hen blev internationale stjerner i europæiske storklubber. 

1997: Borussia Dortmund – Juventus 

Ajax-sejren i 1995 var en overraskelse, men det var Dortmunds triumf nogle ås senere også. Juventus havde et fantastisk hold i 1997, men under Ottmar Hitzfelds ledelse spillede Dortmund også fremragende fodbold.

Stærke spillere som Jürgen Kohler, Matthias Sammer og Andreas Möller var profiler på Dortmund-holdet, som overraskede i finalen, hvor Juventus ellers var stor favorit.

Den unge indskifter Lars Ricken blev den store helt for Dortmund med sine to mål i finalen, der sikrede den første tyske triumf siden indførelsen af Champions League-formatet.

1999: Manchester United – Bayern München 

Fodbold er et spil med 22 spillere, hvor tyskerne vinder til sidst. Sådan sagde Gary Liniker tilbage i 1990, men den historie blev omskrevet i 1999.

Med ikonet Lothar Matthäus på banen førte Bayern München 1-0 mod Manchester United langt ind i kampen, men kort før tid fik englænderne udlignet ved Ole Gunnar Solskjær. Det lignede derfor forlænget spilletid, da United fik hjørnespark i dommerens tillægstid, hvor sensationen indtraf.

Teddy Sheringham gjorde det til 2-1, og Manchester United sikrede sig en historisk Treble. Manager Alex Ferguson formulerede et nyt ikonsk citat på pressemødet efterfølgende: ”Football. Bloody hell.”  

2005: Liverpool – Milan 

Den måske mest vanvittige finale i europæisk fodbolds historie. Et fremragende Milan-hold førte 3-0 ved pausen, og alt syntes overstået, da fanden tog ved Liverpool og Steven Gerrard i anden halvleg.

På en magisk halvleg formåede Liverpool at indhente føringen og sikre sig 3-3 i den ordinære tid. Efter forlængelse var det tid til straffesparkskonkurrence, og her blev polske Jerzy Dudek den store helt for englænderne, da han blandt andet reddede Andrei Sjevtjenkos skud fra 11-meter-pletten.

En historisk aften for Liverpool, og en mindeværdig aften i Champions League-turneringens historie. Hvis Liverpool vinder trofæet i år, giver det odds 2.30.

2009: Barcelona – Manchester United 

Da Pep Guardiola blev ansat som ny Barcelona-træner i 2008, havde han ikke megen trænererfaring. Alligevel blev han enorm succes fra dag ét.

Den tidligere førsteholdsspiller fik sat skik på klubben og førsteholdet og kom til at definere en æra i international fodbold. Det blev til masser af succes på både den hjemlige og internationale scene, og det hele kulminerede med Champions League-finalen i Rom i 2009. Her måtte selv Alex Fergusons Manchester United-hold se sig besejret af en fodboldmaskine af den anden verden.

Lionel Messi, Andres Iniesta og Xavi var nogle af de store stjerner på banen, men den altoverskyggende profil den aften var Pep Guardiola, der havde skabt et suverænt fodboldhold.

2015: Barcelona – Juventus 

Endnu en stor Barcelona-indsats fandt sted i Berlin i foråret 2015. Her var det i særdeleshed klubbens imponerende angrebsmaskine, der stjal showet.

Lionel Messi, Luis Suarez og Neymar var alle verdensklassespillere, der udgjorde offensiven hos Barcelona, og alle tre spillede da også en hovedrolle i finalen, hvor den catalanske klub vandt 3-1 over Juventus. Italienerne havde ellers spillet en stærk turnering, hvor målmand Gianluigi Buffon som vanligt holdt højt niveau, men italienernes stærke defensiv kunne ikke holde Barcelonas suveræne angribere i skak.

En stor aften for FC Barcelona, der sikrede sig endnu en Treble det år, da mesterskabet og pokaltitlen også kom i hus. Særligt i kraft af den fremragende offensiv. 

2017: Real Madrid – Juventus 

Den sidste perle i rækken er endnu et Juventus-nederlag. Selve finalen var måske ikke den mest mindeværdige, for den var hurtigt afgjort, men alligevel er den historisk. Real Madrid vand turneringen for anden sæson i træk, hvilket aldrig før var sket i Champions League-formatets levetid.

Den franske træner Zinedine Zidane fik også udødedeliggjort sig selv ved at vinde Champions League-trofæet for anden gang som træner – og for tredje gang i karrieren, idet han som bekendt også vandt titlen som Real Madrid-spiller.

En anden hovedperson i finalen var Cristiano Ronaldo, der scorede to gange i 4-1-sejren og desuden blev kåret til Man of The Match. Hvis Ronaldo scorer i årets finale, giver det odds 1.79