Nu er der kun to måneder til VM-slutrunden i Rusland begynder, og derfor er det tid til endnu et kapitel i vores nedtælling til verdens største sportsturnering.
I denne udgave af vores VM-nedtælling sætter vi fokus på fem mindeværdige åbningskampe fra historien.
Den første kamp ved en VM-slutrunde er altid noget særligt, og historien har budt på nogle markante overraskelser og store fodboldmæssige oplevelser – men der også været nogle langgabere imellem.
Her sætter vi fokus på fem åbningskampe, der skiller sig ud fra mængden.
1930: Frankrig – Mexico / USA – Belgien
Den første gang er noget særligt. Det gælder i mange af livets sammenhænge, og således også i VM-historien. De første to kampe i VM-historien blev spillet samtidig, og opgørene mellem Frankrig og Mexico samt USA og Belgien står således som de første VM-kampe nogensinde.
Slutrunden i 1930 blev spillet i Uruguay, men det var altså ikke værtsnationen, der skulle spille første kamp. I stedet var det FIFA-præsidenten og VM’s fader Jules Rimets hjemland Frankrig, der åbnede turneringen ved at spille sin gruppekamp mod Mexico samtidig med opgøret mellem USA og Belgien.
Det var i Frankrigs kamp, at den første scoring ved et VM fandt sted. Det var franskmanden Lucien Laurent, der til daglig arbejdede på Peugeot-bilfabrikken i hjemlandet, som bragte Frankrig foran, og han sikrede dermed sig en plads i fodboldens historie.
Kampen mellem Frankrig og Mexico endte med en sikker 4-1-sejr til franskmændende for øjnene af 4.444 tilskuere i Montevideo. Samtidig spillede USA som bekendt mod Belgien på et anet stadion i Uruguays hovedstad, og her endte opgøret med en amerikansk sejr på 3-0.
VM var i gang, og forude ventede dage og år med masser af inciterende kampe i verdens største turnering.
1986: Bulgarien – Italien
VM-slutrunder forbindes primært med sommermånederne juni og juli, men i 1986 begyndte turneringen allerede 31. maj, da de forsvarende verdensmestre fra Italien tørnede sammen med Bulgarien, som var med i slutrunden for første gang siden 1974.
Italienerne vandt verdensmesterskabet i 1982 og kom altså til Mexico med visse forhåbninger under Enzo Bearzots ledelse, mens Bulgarien også dengang var en relativt upåagtet fodboldnation.
Da først verdensstjernen Alessandro Altobelli havde bragt italienerne foran kort før pausen, så det længe ud til, at det ville blive en klassisk italiensk 1-0-sejr, men kort før slutfløjt indtraf sensationen.
Den 24-årige Levski Sofia-angriber Nasko Siraskov fik således udlignet til 1-1 i det 85. minut, og da stillingen holdt til slutfløjt, måtte verdensmestrene nøjes med uafgjort.
En klar skuffelse for italienerne, der ganske vist nåede videre fra sin pulje, men allerede røg ud i ottendedelsfinalen.
1990: Argentina – Cameroun
Slutrunden i 1990 bød på endnu en overraskelse. Sensation er måske endda et for mildt ord. For verdensmestrene fra Argentina med Diego Maradona på holdet skulle op imod et Cameroun-mandskab, der nok rådede over flere talentfulde spillere, men ikke var regnet som en seriøs udfordrer til sydamerikanerne.
Men foran knapt 74.000 tilskuere i Milano leverede Cameroun et fodbold-chok, der er gået over i historien. Gennem hele kampen holdt de argentinerne i skak, og da angriberen Francois Oman-Biyik bragte den afrikanske nation foran efter 67 minutters spil, brød Cameroun-jubelen løs.
Kort efter kom den aldrende Roger Milla på banen, og han var med til at kæmpe sejren i hus. Cameroun sluttede med kun ni spillere på banen, da André Kana-Biyik blev udvist i 61. minut, mens Benjamin Massing fik rødt kort i 89. minut, men det hjalp ikke argentina og Maradona, der måtte gå fra banen i sin første VM-kamp i titelforsvaret som tabere. Alligevel nåede argentinerne finalen, mens Cameroun kom til kvartfinalerne i samme slutrunde.
2002: Frankrig – Senegal
Vi tager fat i endnu et åbnings-chok, hvor en forsvarende verdensmester måtte se sig slået af en afrikansk opkomling. Det senegalesiske landshold deltog for første gang ved et VM i 2002, og det blev en stor succes for El-Hadji Diouf og kompagni.
De franske verdensmestre med Lillian Thuram, Marcel Desailly, Thierry Henry og alle de andre verdensstjerner var ellers store favoritter i opgøret efter at have vundet både EM og VM i de foregående år, men i koreanske hede kunne de ikke stille meget op mod et kynisk og overrumplende Senegal-mandskab.
Det var ikke alle, der kendte folk som Papa Bouba Diop, Khalilou Fadiga og El Hadji Diuof før kampen, men efter slutfløjt var de allemandseje i fodboldverdenen. Det var netop Papa Bouba Diop, der gjorde det til 1-0 for Senegal efter 30 minutters spil, og i kampens resterende 60 minutter forsvarerede senegaleserne sig godt.
Det endte med en 1-0-sejr til Senegal, og den franske fodboldverden var i chok. Landsholdet formåede ikke at rejse sig, for efter en 0-0-kamp mod Uruguay i anden kamp, tabte franskmændene med 0-2 til Danmark og røg ud efter de tre gruppekampe. Senegal nåede til gengæld hele vejen til kvartfinalerne.
2006: Tyskland – Costa Rica
Det tyske landshold var udskældt i månederne og årene op til VM-slutrunden på hjemmebane. Jürgen Klinsmann blev kritiseret for sine valg og sin manglende erfaring, så der var pres på værtsnationen, da VM-slutrunden i 2006 skulle skydes i gang.
Og sikke en fest, de fik sig i München. 66.000 tilskuere var på plads på det nybyggede Allianz Arena, og allerede efter seks minutter sørgede Bayern München-spilleren Phillipp Lahm for et startskud på festen. I en hæsblæsende indledning på kampen blev der scoret tre mål på 17 minutter, men efter en pausestilling på 2-1 til Tyskland, eksploderede kampen yderligere i anden halvleg.
Her blev det også til to tyske scoringer og et enkelt mål fra Costa Rica, og værterne endte dermed med at vinde 4-2.
Er sommereventyr var begyndt, og Tyskland endte med at vinde bronzemedaljer ved VM og få oprejsning efter 10 års dårlige slutrunde-resultater. Hvis Tyskland vinder VM i 2018, giver det odds 5,75.
