Hvad er der vejen med FC København? Det spørgsmål er der mange, der stiller sig selv i denne sæson, hvor de danske mestre har leveret en række dårlige præstationer i Superligaen og aktuelt er nede på en sjetteplads med kun 22 point i sæsonens første 16 kampe.
Det er den dårligste sæsonstart i 18 år, og manager Ståle Solbakken har erkendt, at det lige nu er omsonst at tale om et nyt mesterskab til FC København. Mesterholdet ser ud til at være blevet hårdt ramt af den store afgang af profiler i sommerens transfervindue samt skader til nøglespillere som Erik Johansson og Federico Santander, mens nogle af de folk, der skulle træde i karakter som nye profiler ikke har gjort det.
Midt i alt dette kæmper FC København også videre i Europa League, hvor klubben som eneste danske repræsentant trods alt er ubesejret indtil videre, men nu venter den vanskeligste opgave hidtil, når Lokomotiv Moskva er modstanderen på udebane. Kan FCK rejse sig? Det er det store spørgsmål torsdag aften.
Lokomotiv Moskva er favorit til odds 1.91
Den russiske storklub er da også favorit i opgøret, idet en hjemmesejr giver odds 1.91, og Moskva-klubben ligger aktuelt nummer ét hjemme i den russiske liga. Siden midten af august har Lokomotiv Moskva kun tabt én hjemmekamp i den russiske liga, men senest blev det dog til et hjemme-nederlag mod Sherriff i Europa League, så det er altså et hold, der kan rystes.
Så selvom FC København ikke er i sin bedste forfatning, kan der være muligheder for det danske hold. Selvom det ikke har været kønt, har Ståle Solbakkens mandskab netop leveret i Europa League-sammenhæng i denne sæson, hvor det er blevet til tre uafgjorte kampe og en sejr hidtil.
Det efterlader FC København på gruppens førsteplads inden torsdagens opgør, og kampen mod Lokomotiv Moskva er derfor af stor betydning. Det er meget tæt i Europa Leagues Gruppe F, hvor FCK og Sherriff Tiraspol begge har seks point, mens Lokomotiv Moskva har fem point.
Uafgjort er nok for FC København
Derfor vil FC København ganske givet være tilfredse med endnu en uafgjort, for så kan københavnerne selv afgøre sin skæbne i sidste kamp på hjemmebane mod Sherriff. Spiller man ”FC København-sejr eller uafgjort” giver det odds 1.90, og det er set før, at de danske mestre har spillet et point hjem på udebane ud fra en defensiv organisation.
Første kamp mellem de to hold endte uden scoringer, og det kan sagtens blive en lignende forestilling torsdag i Moskva. Under 2.5 mål i kampen giver odds 1.65, og det vil leve op til størstedelen af de to holds foregående kampe i gruppen.
FCK har to 0-0-kampe og en 1-1-kamp bag sig, mens Lokomotiv Moskva har spillet to opgør med få mål, så man skal ikke forvente et chanceorgie i Moskva.
Mindre kan imidlertid også gøre det for FC København, der bare skal bruge et point for at sikre sig et godt udgangspunkt før sidste kamp i gruppen, hvor FCK som gruppevinder aktuelt giver odds 1.72.
Kampen mellem FC København og Lokomotiv Moskva fløjtes i gang torsdag klokken 19.00 dansk tid.