Flere fodboldklubber har igennem tiden udviklet sig til økonomiske supermagter, men efter UFFA Financial Fair Plays ankomst, er nogle fodboldklubbers økonomiske magt blevet begrænset gevaldigt.
UEFA’s regulativer inden for Financial Fair Play har til formål at forhindre professionelle fodboldklubber i at bruge flere penge, end de tjener i deres stræben efter at opnå succes, hvilket kan føre til økonomiske problemer, som kan true fodboldklubbens fremtidige eksistens.
Hvilke generelle regelsæt skal fodboldklubber overholde?
UEFA’s finansielle fair play-regler blev søsat tilbage i 2011. Deres søsætning betyder, at klubber, der kvalificerer sig til UFEA’s turneringer (Champions League og Europa League, skal bevise, at de ikke har nogen gældforpligtelser med andre klubber, deres spillere eller myndigheder. Kort sagt skal de bevise, at de har betalt deres regninger.
Det betyder, at klubber kan bruge op til 5 mio. euro (37,5 mio. kr.) mere, end de tjener pr. vurderingsperiode, skønt det under overvågningsperioden er tilladt at have et samlet tab i omegnen af 45 mio. euro (337,5 mio. kr.), så længe klubejerne kan dække denne slags beløb.
En investor i form af f.eks. en rigmand kan ikke bare smide penge i en klub. Disse sugar daddies skal passe på med netop dette, hvis de ikke skal have besøg af UEFA.
Hvilke fodboldklubber har fået sanktioner Financial Fair Play-reglerne?
Paris Saint-Germain
PSG er nok den klub i verden, som flest gange har været i UEFA’s søgelys i forhold til Financial Fair Play-reglerne. Hvis det kommer bag på dig, burde du tjekke deres spillertranfers de seneste 10 år samt spillertruppens lønningsbudget, som umiddelbart er det højeste i Europa.
I 2014 blev PSG sanktioneret med en bøde på 450 millioner kroner, fordi de brød FFP-reglerne. Deres brud på reglerne havde også konsekvenser for antallet af spillere i spillertruppen i UEFA-turneringer, som blev reduceret. Derudover fik PSG klar besked om, at de samlede udgifter til spillerlønninger ikke måtte stige i 2015 og 2016.
PSG bliver i dag stadig holdt vågnet øje med, især efter de købte Neymar tilbage i 2017 for 1.6 mia. og ikke mindst Mbappe for 1.3 mia. kroner.
Manchester City
Manchester City og PSG er som to enæggede tvillinger, når det kommer til økonomi og indkøbspolitik. For nyligt fik Manchester City en af de hidtil hårdeste straffe i FFP’s historie, da City de næste to sæsoner (20/21 og 21/22) er udelukket for Champions League, samt en bøde på 225 mio. kr. Dette skyldes blandt andet, at City fra 2012-2016 har haft et vanvittig overforbrug i forhold til sponsorindtægter. City har dog anket dommen, så det kan ske, at deres sanktioner bliver mindre.
City fik i øvrigt ligesom PSG i 2014, en bøde på 450 millioner kroner. Samtidig skulle deres transferbudget nedsættes markant.
Odds fodbold, når det lyster
AC Milan
AC Milan er også blevet straffet for at have fingrene i kagedåsen. AC Milan skulle have været med i Europa League 19/20, men blev i stedet smidt ud af turneringen, fordi de brød nogle FFP’s regler. I første omgang lød straffen på to sæsoners udelukkelse af alt europæisk fodbold, men AC Milan fik forhandlet deres straf ned til én sæson.
Galatasaray
I 2016/17 blev Galatasaray udelukket for al europæisk fodbold, fordi de heller ikke levede op til kravene, som FFP havde fastsat. Årene forinden have Galatasaray også godt gang i pengepungen på flere områder, hvilket altså viste sig at have konsekvenser.
Er der andre fodboldklubber, der blevet straffet af FFP?
- Roma (bøde i 2015)
- Inter (bøde på 50 mio. kr. i 2015)
- Røde stjerne (udelukkelse af europæisk fodbold i én sæson - 2015)
Vi kan også nævne klubber som Monaco, Rubin Kazan, Trabzonspor og Zenit St. Petersburg. Listen består af adskillige andre klubber, og FFP holder altid et vågent øje med de klubber, som allerede er røget i fælden. Og mon ikke vi i fremtiden ser tilfælde af klubber, som lige pludselige stiger hurtigt i graderne, fordi pengene er blevet for store i klubben.
*Credits: artiklens billede tilhører Manu Fernandez/Associated Press
