En fodboldspillers vigtigste værktøj er selvfølgelig fodbolden, men derefter kommer fodboldstøvlen, som altså ikke bare er nogen helt almindelig sko/støvle. De er ikoniske og ofte ligeså berømte som de professionelle fodboldspillere, der er blevet betalt for at bære dem.
Alle fodboldspillere ved, især blandt unge, at et par nye fodboldstøvler giver masser af selvtillid, ikke mindst fordi fodboldstøvlerne sidder bedre, men også fordi ens idoler bærer de nøjagtigt samme støvler. Man føler ofte, man kan gå på vandet med et par nye fodboldstøvler, vablerne kan man dog næsten aldrig undgå.
Vi kender alle de store fodboldstøvle-producenter Nike, Adidas og Puma. Uanset om du står på træningsbanen for at træne dine fodboldfærdigheder eller gør klar til at spille kamp lørdag eftermiddag, så bruger alle fodboldspillere en masse tid på at overveje, hvilke støvler de skal købe.
Vi har fundet nogle af de mest ikoniske fodboldstøvler, som er blevet båret af et utal af verdensklasse fodboldspillere. Lad os tage en tur ned ad memory lane.
Adidas
Adidas Copa Mundial
Copa Mundial er den mest solgte fodboldstøvle nogensinde. Den blev sendt på markedet første gang tilbage i 1979 og sælges stadig, efter vi har rundet 2020.
Fodboldstøvlen var langt foran dens tid, da ”Der Kaiser” – Franz Beckenbauer for første gang snørede de revolutionerende støvler, som var langt lettere end nogen anden fodboldstøvle på markedet.
Beckenbauer var ikke det eneste store navn, der gik på græs i Copa Mundials. Den franske legende Michel Platini og italieneren Franco Baresi blev også kendt for at bære disse fodboldstøvler.
Adidas Predator
Predatoren blev lanceret i 1994 og blev ikke kun båret af stjerner som Zinedine Zidane og David Beckham, den ændrede også designet på adskillige fodboldstøvler på lang sigt.
Den oprindelige idé var at øge den kraft og det skru, en fodboldspiller kunne generere på en bold. De små ”fiduser”, der blev tilføjet for at opnå dette, blev hurtig en almen ting i moderne fodboldstøvler.
Ingen glemmer elastikken, der kunne trækkes over støvlen, de adskillige gummistriber på fodboldstøvlens ydre, og sidst men ikke mindst da sålen havde tungsten-pulver, som skulle have en effekt på en fodboldspillers kraft i sit spark. Den Predator-model blev kaldt PowerSwerve (udgivet i 2007)
Adidas F50
Forgængeren til en fodboldstøvle, der havde langt mere indflydelse, var Adidas’ F50, som skjulte snørebåndene og havde udskiftelige knopper.
Selvom Adidas snart indså, at dette var meningsløs og en temmelig fjollet gimmick, som ikke ville holde i længden, hvilket knopperne heller ikke gjorde, så var det en sjov og anderledes fodboldstøvle, da den udkom.
Da støvlen udkom i slutningen af 2005, var spillere som Arjen Robben, Lionel Messi, Ashley Cole og Bastian Schweinsteiger hurtige om, at få bestilt Adidas’ nyeste skud på stammen. De billigere udgaver af denne model hed F30 og F10.
Nike
Nike Mercurial
En af de mest populære fodboldstøvler i verden blev produceret af Nike i 1998. Mercurial-modellen revolutionerede spillernes ”pedaler”, og siden da har Nike videreudviklet på modellen.
Det udmøntede sig blandt andet i Nike Mercurial Vapor, som udkom i tre udgaver:
- Nike Mercurial Vapor (udgivet i 2002)
- Nike Mercurial Vapor II (udgivet i 2004)
- Nike Mercurial Vapor III (udgivet i 2006)
Afhængig af hvilken generation du er fra, så har én af disse tre Mercurial-modeller nok en helt særlig betydning. Mercurial Vapor III står nok tilbage, som en af de mest legendariske og mest elegante fodboldstøvler. Mange af syningerne på selve støvlen forsvandt, og samtidig udkom den i nogle opsigtsvækkende farver (kongeblå, banangul osv.), som aldrig før var set i fodbold.
Men det vigtigste element var, at støvlen gjorde spillere som Henry, Ronaldo, Zlatan og Drogba hurtigere.
Frem til i dag fylder Nike Mercurial-modellen stadig meget i fodboldverden. De fleste kan huske Mercurial-modeller som:
- Nike Mercurial Vapor IV (snørebåndene på støvlen blev dækket til – lanceret i 2008)
- Nike Mercurial Vapor Superfly IV (da Mercurial-modellen fik en ankelsok – lanceret i 2014)
Nike lavede også en del andre modeller end Mercurial. Her kan blandt andet nævnes Nike Total 90, Nike Tiempo, Nike Premier, Hypervenom osv.
Puma
Puma har i mange år stået i skyggen af Adidas og Nike, men de har stadig formået at komme med nogle revolutionerende fodboldstøvler gennem tiden – den største var dog:
Puma King
En sand pioner var Puma King, som blev udgivet i 1970. På en måde skabte Puma King hele fodboldstøvle-industrien. Puma King var ekstra brændstof på bålet for rivaliseringen mellem Adidas og Puma. Puma King-modellen åbnede også op for døren til sponsoreringsaftaler om fodboldstøvler.
Puma King var den første fodboldstøvle, som virkelig tog sig af at behandle og besvare spørgsmålet om vægten i en fodboldstøvle. Den var lettere end enhver anden konkurrent og åbnede fodboldverdens øjne op for andet end bare sorte fodboldstøvler, da den udkom i en hvid udgave.
Pele, Johan Cruyff, Diego Maradibam Eusebio og Paul Gascoigne spillede alle i Kings. Senere opdagede Mikael Arteta og Pep Guardiola den revolutionerende fodboldstøvle. Du kan finde de to nuværende Premier League-træneres hold på 888sports fodbold betting-side.
Det bliver spændende at se, hvordan fodboldstøvlen ser ud de næste 10 år. Til den tid kan fodboldstøvler noget helt andet end det, vi kender i dag.
*Credits: artiklens billede tilhører Michael Sohn/Associated Press