Der blev længe talt om at gøre end ende på de ligegyldige internationale træningskampe for de europæiske nationer, men de stod alligevel på i mange år, før UEFA endelig tog sig sammen til at stifte Nations League.
Dem der har kendt til fodbold i lang tid, har hovedsageligt ment, at de internationale venskabskampe var mere eller mindre ubrugelig motion, der blot lærte trænerne lidt og samtidig gav fansene en kedelig oplevelse.
Venskabskampe mellem England og Spanien eller Frankrig og Tyskland ser måske spændende ud på papiret, men i virkeligheden gav de meget få store øjeblikke, da kampen var uden betydning og spillerne tænkte mere på at komme tilbage til klubberne i et stykke.
Færre ligegyldige venskabskampe
Problemet med venskabskampe skyldes, at man stort set ikke kan få nogle brugbare informationer ud af deres præstationer, og det hjælper ikke holdet synderligt meget med at forberede sig for de vigtige kampe. Et landshold har kun kort tid sammen, så hvis de bruger tiden på at forberede sig mod et afbudsramt Tyskland eller Spanien, når deres næste vigtige kampe er mod Sverige eller Italien, så vil det føles som spild af tid. Det begrænser også tiden hvorpå, at holdet kan øve nye formationer og taktik på træningsbanen.
Med så begrænset tid sammen, ville de fleste trænere hellere bruge tiden i en træningslejr, hvor de kan arbejde på specifikke ting før en turnering, eller i det mindste spille en vigtig kamp, hvor der er noget på spil.
The international break is SO boring... ?
— 888sport (@888sport) October 10, 2018
Bring back proper football, right #BCFC fans? ?
Tilbage i 90'erne foreslog den tidligere Manchester United ungdomstræner, Eric Harrison, at man fjernede de ligegyldige venskabskampe og dedikerede tiden til træningskampe, men ideen ved alt for radikal på det tidspunkt. Stiftelsen af Nations League tilbyder en bedre all-around løsning, da det stadig holder fansene engageret i mellem de helt store turneringer, og det giver samtidig smagen af vigtige kampe.
Mere konkurrence for nationer på alle niveauer
I begyndelsen kan Nations League kampene føles lidt som venskabskampe, da holdene skal justere til ideen om vigtige kamp, hvor der ikke plejer at være noget på spil. Men ved at tilføje ekstra betydning til kampene, der ellers bare ville føles som en våd klud i ansigtet, bør det ændre sig over tid.
Flertallet af nationerne er enige om, at det nye system vil forsøge konkurrencen i fodbold, og det overordnede mål er at forbedre kvaliteten af international fodbold samt at hæve niveauet hos de lavere rangerede hold.
Turneringen fylder også et mellemrum mellem de store slutrunder, da holdene kan kæmpe om at komme i UEFA Nations League Finalen med et stort trofæ på spil.
For de middel eller lavere rangerede hold, vil UEFA Nations League også være en alternativ vej til EM, da der gives en plads blandt de 16 lavest rangerede hold.
Hele snakken om at skabe Nations League begyndte på et strategimøde på Cypern tilbage i 2011, hvor det afgørende format blev aftalt på en konference i Astana tre år senere.
De eneste folk der måske har et problem med det nye system, er trænerne ude i klubberne, der skal stå til ansigt med en situation, hvor de risikerer at deres spille bliver skadet i de vigtige kampe i landskampspauserne. De kampe vil uden tvivl give en øget sandsynlighed for skader samt påvirke spillerens form på klubben. De fleste top-trænere har dog accepteret, at det tidligere system ikke fungerede.
Vil betydningen af internationale turneringer blive fortyndet?
Med udvidelsen af de europæiske mesterskaber (EM) har flere lavere rangerede hold fået mulighed for at deltage i konkurrencen. Og strukturen i Nations League betyder, at holdene vil få flere kampe mod hold på samme niveau. Denne balance skulle skabe et bedre konkurrencedygtigt niveau, og hjælpe de hold med at komme op på et historisk højt niveau.
Tidligere ville disse hold blive trukket ud til kampe, hvor de slet ikke ville have nogen chance for at vinde eller spille uafgjort. Intet er lært i disse kampe, og holdene får ikke noget ud af det. Nu har disse hold en stor sandsynlighed for at vinde kampe. Det giver dem mere frihed til at eksperimentere med taktikken, og samtidig give dem en positiv tilgang til kampene. Det kan booste deres selvtillid og deres tekniske egenskaber. I takt med at de dårligere hold bliver bedre, burde den gennemsnitlige standard i international fodbold blive højere.
Hit ❤️ if you still have no clue what the UEFA Nations League is or how it works... pic.twitter.com/BS9GcqhBmW
— 888sport (@888sport) September 6, 2018
Fordelene var hurtige at spore i åbningsrunden, da Armenien og Lichtenstein begge gik hen og vandt. Lille Andorra sikrede et sjældent uafgjort mod Kazakhstan, mens nyligt introducerede Kosovo hentede en sejr og et uafgjort resultat i deres første to kampe, og Malta fik et point mod Azerbaijan.
Hvad mere er, så fungerer den nye turnering perfekt som en sideløbende turnering til de traditionelle begivenheder. EM og VM vil stadig blive set som de mest prestigefyldte events, mens Nations League vil tilbyde en ekstra mulighed for at vinde sølvtøj.
Alle der er involveret vil få gavn af det ændrede program, og trænere samt spillere vil have et positivt mål at kigge frem mod i landskampspauserne. Nations League vil også agere som en stor bro mellem de største turneringer, da den er med til at fastholde et højere konkurrencedygtigt niveau samt generere en større indtægt i forbindelse med solidaritet og bonusser.
Er det prøvet før?
Siden 1996 har det Oceanske fodboldforbund organiseret OFC Nations Cup som i starten blev afholdt hvert andet år, men som nu bliver holdt hvert fjerede år. Det har siden 2010 været en del af VM kvalifikationen for den region. Mangel på konkurrencedygtige nationer betyder dog, at de bedste hold stadig skal spille venskabskampe, for at få matchet dem selv mod bedre hold. På grund af den anderledes struktur og det mindre antal af hold der er involveret, er det svært at se OFC Nations Cup som en indikator på, hvor succesfuld UEFA Nations League kan gå hen og blive.
Gør andre forbund det samme?
I 2017 etablerede CONCACAF, der dækker Nord, Central Amerika og de Carribiske øer CONCACAF Nations League. Denne 40-nationers turnering er meget lignende strukturen i Nations League. Denne liga giver også nationerne muligheden for at kvalificere til CONCACAF Gold Cup.
Det faktum at andre forbund gør det samme, viser, at det meget vel kan være vejen fremad.
Er det slutningen på venskabskampe?
Da nogle af de største hold er sat i grupper med blot tre hold, og med kampe spredt ud over 10 måneder, vil der stadig være plads til venskabskampe.
Trænerne vil kunne bruge disse kampe til at teste spillere mod hold fra andre kontinenter, eller til at forberede sig til de kommende Nations League kampe.
Venskabskampe vil dog ikke længere blive set på i samme omfang, som man gjorde tidligere, og derfor vil de færreste forvente meget af disse kampe.
Og med de næste konkurrencedygtige kampe lige op over, vil landskampspauser ikke føles som en ligeså stor byrde overfor ligakampene.
Et boost for landstrænerne
For landstrænerne har de ekstra konkurrencedygtige kampe været med til at give dem flere muligheder for at påvirke holdene. De spiller mod andre topstærke nationer på nogenlunde det samme niveau, og de kan derfor implementere taktik og formationer, som havde det været ved en slutrunde. Det betyder, at hele filosofien og identiteten ved landsholdene kan fastholdes mellem slutrunderne, så de møder op i den bedst mulige form.
