Det er blot et par uger siden, at Premier League begyndte, og inden længe står Champions League-sæsonen for døren. Tilmed har det været en sommer med store kontrakter, som nu er overstået, og derfor tager vi et kig på de pengebeløb, som bliver tildelt Premier League-holdene.
Vi begynder med den næstøverste række i engelsk fodbold – holdene i Championship har mest at se frem til, når det kommer til stigning i omsætning, hvis de formår at sikre sig adgang til Premier League.
Find spil på Premier League her!
Ser man bort fra de kommende Premier League-betalinger og potentielle indtægter som følge heraf, tjente oprykkerne fra Newcastle United 7,1 millioner britiske pund ved at vinde den næstbedste række i engelsk fodbold. Dette skyldes, at hvert hold i Championship tjener det samme basale og solidariske beløb uanset, hvad deres slutplacering er. Dette beløb steg også som følge af ekstra tv-betalinger fra tv-selskabet Sky, sådan at Newcastles kampe kunne blive vist.
Som dækningen af Championship-slutspillet viste, vil vinderne modtage en massiv øget indtjening ved at vinde denne del af sæsonen. Huddersfield Town vandt playoff-finalen på Wembley Stadium sidste sæson, og ser ud til at få en minimumsomsætning på 170 millioner britiske pund i løbet af de næste tre sæsoner.
Først og fremmest vil deres placering, tv-indtjeninger og endda deres del af summen for Premier League tv-rettighederne sikre dem 95 millioner pund, hvis de skulle slutte allersidst i tabellen. I tilfælde af nedrykning ville de da tjene 75 millioner pund i løbet af de følgende to sæsoner som et slags sikkerhedsnet.
Pengene i Premier League
I Premier League sidste sæson blev Chelsea belønnet med 38 millioner pund for at vinde ligaen, og Sunderland, som sluttede som nummer 20, modtog 1,9 millioner pund.
Derudover var der også pengene for tv-rettighederne, som var mellem 13,6 millioner pund for Sunderland, Hull City, Burnley og Swanseas vedkommende, og helt op til 31,4 millioner pund for Liverpool.
Så var der den ligeværdige opdeling af Premier Leagues tv-rettigheder, som sikrede hvert hold 84,4 millioner pund, uanset hvad deres slutresultat måtte være.
Drømmen om top fire
De fire øverste placeringer i Premier League er de mest eftertragtede af dem alle, idet de giver adgang til Champions League. På grund af ligaens hårde konkurrence er disse fire placeringer øremærket til omkring seks hold. Så konkurrencen er hård. I top fire starter belønningen for et holds placering på 38 millioner pund og når helt ned til 32,3 millioner pund for holdet, der sneg sig ind på fjerdepladsen.
Hvad angår tv-pengene, så tjener de bedste hold ikke overraskende lidt mere end de fleste andre hold. I sidste sæson lå indtjeningerne for de seks øverste hold - Chelsea, Tottenham Hotspur, Manchester City, Liverpool, Arsenal og Manchester United - på mellem 27,6 og 30,4 millioner pund. Holdet, der sluttede på en 7. plads, Everton, modtog til sammenligning 21,1 millioner pund. At slutte som Premier League-mestre gav også et boost til mængden af tv-sendetid for et hold.
Se blot på for eksempel Leicester City. I kølvandet på deres utrolige sæsonsejr i 2015/2016, tjente de med sine 19,2 millioner pund flere tv-penge end noget andet hold uden for top syv i 2016/2017, hvorimod deres titelvindende sæson kun sikrede dem 12,8 millioner, fordi de havde mindre sendetid. Leicester havde kun en gennemsnitlig dækning af deres kampe, da de sikrede sig Premier League-titlen, hvorimod Chelsea allerede var et tophold, så deres tv-penge vil ikke blive forøget lige så drastisk, men et par flere af deres kampe vil sandsynligvis blive sendt på tv.
Det forjættede land
Nu til den belønning, som alle de bedste klubber stræber efter: Kvalifikation til Champions League. Top tre i tabellen går direkte videre til Champions League-gruppespillet, og fjerdepladsen få adgang til kvalifikationspillet. Det er meget sjældent, at et Premier League-hold ikke kommer helskindet gennem kvalifikationsrunderne, så generelt vil top fire modtage et ekstra beløb på 10,59 millioner pund, når de når gruppespillet.
Med de præstationsafhængige betalinger, deres tv-penge, de ligeværdige 84,4 millioner pund i tv-rettigheder, såvel som kvalificering til Champions League-gruppespillet, tjener de fire bedste hold helt op til omtrent 160 millioner pund.
I de seneste år har Premier League-klubber haft problemer, når det kommer til at præstatere godt i Champions League. Mange har påpeget, at de konkurrencedygtige aspekter af den engelske liga - især sammenlignet med den manglende konkurrence i Europas øvrige topligaer - kunne være problemet. Men de engelske hold kan stadig sikre sig store pengebeløb i løbet af en sæson.
Så det at spille i gruppespillet sikrer et hold 10,59 millioner pund, og de kan derudover tilføje yderligere 1,31 millioner for her sejr og 440.000 for et uafgjort resultat. Hvis de når 1/8-finalerne, belønnes hvert hold med 5,25 millioner pund, og hvis de skulle nå kvartfinalerne er der da tale om yderligere 5,69 millioner. Semifinalerne sikrer 6,56 millioner, og det hold, som taber finalen får 9,62 millioner i trøstepenge. Derudover kan vinderne af Champions League-finalen gå hjem med hele 13,56 millioner pund, og hvis vi siger, at et sådan hold også formåede at spille perfekt i løbet af gruppespillet, kan de modtage i alt 50,05 millioner pund.
Udsigt til flere penge
Men indtjeningerne slutter ikke her; Champions League-mestrene sikrer sig også adgang til næste sæsons Champions League, uanset hvordan de er placeret i deres hjemliga, og de vil også være med i både UEFA Super Cup og FIFA Club World Cup. Super Cup-vinderne modtager 3,63 millioner pund, og en andenplads i turneringen får 2,72 millioner.
Når det kommer til FIFA World Club Cup, er det meget sjældent, at Champions League-vinderne ikke vinder sølvtøjet. Siden turneringens oprindelse i 2000 - som dog ikke foregik hvert år indtil 2005 - har Champions League-mestrene vundet World Club Cup i ni af de 13 turneringer, hvilket inkluderer de sidste fire turneringer.
Af disse 13 turneringer har Champions League-vinderne nået finalerne i alle tilfælde på nær én. Så når historien nærmest garanterer en top 2-placering, indebærer dette yderligere 3,08 millioner pund for en andenplads og 3,84 millioner for en førsteplads.
Europa League er værdifuld
Det er ikke så overdådigt som Champions League, men Europa League lever stadig op til sit formål. Faktisk konkurrerer ligaer over hele Europa i denne andenrangsturnering på trods af, at flertallet af Premier League-fans fnyser af den. Men i sidste sæson viste Manchester United dens værd ved at bruge den til at kvalificere sig til Champions League på trods af at være sluttet på en sjetteplads i Premier League.
I pengemæssig forstand bringer Europa League ikke meget til bordet sammenlignet med de andre store turneringer. Vinderen af Europa League tjener således 5,9 millioner pund i finalen - og for en perfekt præstation i gruppespillet samt en turneringssejr modtager de i at 14,3 millioner pund.
Men det handler alt sammen om kvalifikationen til Champions League, som indbringer i hvert fald 10,59 millioner pund i gruppespillet. Derudover møder Europea League-mestrene også Champions League-vinderne i UEFA Super Cup for enten 2,72 eller 3,63 millioner.
Basisindtjening
Alle tv- og placeringspengene, som er forbundet med det at konkurrere i disse elitefodboldturneringer, udgør en betydelig del af en klubs indtægter. Men så er der også aspekter såsom sponsoraftaler, som skal tages i betragtning.
For eksempel vandt Manchester United efter sigende en ekstra 22 millioners bonus fra Adidas for at vinde Europa League.
Med op mod 205 millioner på spil i to europæiske turneringer såvel som de to bonus-turneringer - ikke engang sponsoraftaler og hjemmeturneringer taget medregnet - er det ikke en gåde, hvorfor de bedste hold kæmper så hårdt hvert år for at komme til Champions League og i den forbindelse bruger store summer på at nå dertil.