Der er sikkert mange, der på et tidspunkt har undret sig over, hvordan nutidens fodboldstjerner ville have klaret sig, hvis de spillede i en tidligere fodboldæra; fx 60'erne, 70'erne eller 80'erne.
Inden vi svarer på spørgsmålet, er det først relevant at kigge lidt nærmere på forskellene mellem datidens og nutidens fodbold - for der er en del forskelle, og de har en indflydelse på vores hypotetiske spørgsmål:
- teknologi: nutidens fodbold har en stjerneklar fordel, når det kommer til alt det teknologiske; analyse af kampe og spillere, statistikker, udvikling af taktikker, træningsprogrammer, diæter, muskelforstørrelse osv. I 60'erne-80'erne havde man slet ikke mulighed for at benytte sig af disse features i samme omfang.
- faciliteter: faciliteterne i nutidens fodbold er helt klart også bedre, end de var før i tiden. I dag er både fodboldbaner, bolde, støvler og andet udstyr af topkvalitet - noget, som har afgørende betydning for en fodboldspillers/holdets præstation på banen.
- sundhedsmentalitet: I dag er man langt mere bevidst om fodboldspilleres sundhed, end man var tilbage i 60'erne-80'erne. Nutidens spillere følger stramme diætprogrammer, og alkohol og cigaretter er et kæmpe no-go. Det var det ikke før i tiden - mange af de bedste spillere både drak og røg tilbage i tiden. I dag oplever man dog også spillere, som udfordrer den strikse sundhedsetikette ved at tage til fester, køre spritkørsel og så videre. Sådanne handlinger har dog alvorlige konsekvenserne for spillerne, hvorfor de fleste fodboldspillere i dag vælger en sund og ydmyg livsstil, frem for en risikabel fodboldkarriere.
- sværhedsgrad: i dag er fodbold hårdere, end det var før i tiden. Nutidens fodbold foregår i et højere tempo, og duellerne mellem spillere er fysisk meget mere krævende end tilbage i 60'erne-80'erne - netop fordi at fodboldspillere i dag følger strammere træningsprogrammer og har bedre udstyr til at forbedre deres fysik.
Så hvordan ville nutidens fodboldspillere have klaret sig tilbage i en tid, hvor ovennævnte faktorer ikke havde den store betydning i fodboldverdenen? Ville de være lige så store stjerner som nu, udelukkende baseret på deres individuelle styrker og tekniske færdigheder? Det undersøger vi nærmere - vi har i denne artikel sat specielt fokus på tre af nutidens, danske fodboldstjerner: Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og Simon Kjær. Vi har valgt at give hver spiller et bestemt fodboldårti til sammenligning.
Kasper Schmeichel - 1960'erne
Kasper Schmeichel har valgt at gå i sin fars (Peter Schmeichels) fodspor, ved at blive en international anerkendt og succesfuld målmand. Den 31-årige københavner har spillet for Leicester City siden 2011, og er også førstevalget til målmandsposten for det danske landshold, der lige nu giver odds 81.00 på at vinde VM 2018 i Rusland.
Schmeichels største styrker er hans koncentration, hans atletiske bevægelser og hans utrolige evne til at redde lange skud. Hans spillestil er desuden kendetegnet ved, at han ikke er bange for at komme ud af målet; han er frygtløs - en vigtig og tidløs egenskab, som en målmand skal besidde for at blive blandt de bedste.
Hvis Kasper Schmeichel skal sammenlignes med en stærk målmand fra 1960'erne, må valget nok falde på Len Yashin, der er en af tidernes bedste på posten. Yashin spillede i 50'erne og 60'erne, både for det daværende Sovjetunionen (i dag Rusland) og for klubben Dynamo Moskva. Han var den første målmand, hvis spillestil bestod af at forlade målfeltet for at komme angrebsspillerne i møde og presse dem. Denne form for aggressive taktik er siden hen blevet en af de mest populære for mange af nutidens målmænd - heriblandt også Kasper Schmeichel. Inden Yashin pionerede med denne spillestil, var det normen at målmænd blev stående inde i kassen gennem en hel kamp.
1-mod-1 stopstillet og den frygtløse attitude er noget, Kasper Scmeichel har til fælles med Lev Yashin. Begge målmænd var/er også kendetegnet ved at have atletiske bevægelser, men dog alligevel med nogle forskelligheder; Kasper Schmeichel er kendt for både at bruge arme og ben i sine redninger, mens Len Yashin for det meste brugte hænderne. Når det derimod kommer til strafferedninger, var Len Yashin en sand mester - hvorimod Kasper Schmeichel må siges at være middel på dette punkt.
Mange vil nok mene, at man ikke kan sammenligne Kasper Schmeichel med en af fodboldens største målmandslegender i form af Yashin - men på nogle punkter kan man godt. Det aggressive målmandsspil, frygtløsheden, det atletiske og det effektive 1-mod-1 spil går igen. Havde Schmeichel spillet i 60'erne, ville han måske have manglet nogle af Yashins evner som de effektive strafferedninger og de mange flyvebevægelser inde i målet, men ikke desto mindre ville Kasper Schmeichel, på grund af hans fleksible bevægelser med både arme og ben, og hans mentale styrke, være en målmand tæt på Len Yashins klasse.
Christian Eriksen - 1970'erne
Christian Eriksen er uden tvivl den bedste fodboldspiller, som findes i Danmark i øjeblikket. Den 25-årige midtbaneprofil spiller for Premier League-klubben, Tottenham Hotspur, der ligger i blandt de bedste i den engelske liga. Hvis Eriksen og Spurs vinder det engelske mesterskab i 2018, giver det lige nu odds 251.00.
Christian Eriksen er både fysisk og mentalt stærk på banen. Fra den dag han forlod sin fynske hjemby, Middelfart, har han altid lagt et nyt lag på sit spil og søgt nye udfordringer. Som midtbanespiller har han haft stor betydning i at lede og fordele arbejdet på de hold, han har spillet for. Han har også spillet en vigtig rolle, når det kommer til assists, og inden for de seneste år har han tilføjet endnu en styrke til sit spil; mål. Senest lavede han hattrick i Danmarks 5-1 brag mod Irland. Kort sagt er Christian Eriksen den type spiller, som kan påtage sig mange forskellige roller på banen - en evne, som passer godt med en spillestil ved navn totalfodbold, der opstod i 1970'erne.
Totalfodbold går ud på, at en spiller kan overtage enhver plads på banen - og at en anden holdspiller kan udfylde den position, som spilleren forlader. Christian Eriksen, der fungerer som en kombination af midtbanespiller og angriber, passer derfor godt med totalfodboldfilosofien. Hvis man skal sammenligne ham med en angribende midtbanespiller fra 1970'erne, er hollanske Johan Cruijff et godt bud. Eriksen og Cruijffs offensive spillestil er identiske; begge består af at lave assists og score mål - Cruijff var dog meget stærkere, hvad angik at score mål, mens Eriksen mest er kendt for sine flotte assister fra nær og fjern på banen.
Eriksen besidder mange af de samme evner, som Johan Cruijff gjorde; han er i stand til at score mål fra lang afstand, men kan også drible sig forbi spillere og score inde i målfeltet. Eriksen besidder et fantastisk overblik, idet hans positioner på banen giver ham en naturlig lederrolle - ligesom Cruijff havde. Og ligesom Cruijff var god til at udnytte plads, ligegyldigt hvor minimal denne var, gør det samme sig gældende for Eriksen, der er effektiv til at skabe chancer i store såvel som små rum.
Hvis Eriksen havde spillet i 1970erne, ville han sagtens kunne have ligget på nogenlunde samme niveau som Johan Cruijff, på grund af hans acceleration, overblik og variation af mål og assists. Måske ville danskerens niveau være en smule lavere end Cruijffs, da hollænderen tilbage i sin karriere lige havde de ekstra delikatesser, som en top offensivspiller bør have: gode tekniske bevægelser, lækre driblinger og målfarlighed.
Simon Kjær - 1980'erne
Med en højde på godt og vel 190 cm, er Simon Kjær en solid midterforsvarer. Hans position på banen gør ham til en ledertype, der har overblik over de andre medspillere. Han hjælper med at organisere arbejdsfordelingen på banen. Netop dette er en af årsagerne til, at Kjær også er anfører for det danske landshold. Når Kjær ikke er iført den rød-hvide trøje, spiller han for det spanske LaLiga hold, Sevilla, der lige nu ligger i top fem i ligaen og giver odds 751.00 som vinder af det spanske mesterskab.
Udover sin stærke organisationssans, er en af Simon Kjærs store styrker hans evne til at heade bolden. Han er tit med fremme i angrebet ved hjørnespark, og han er også i stand til at tage frispark. Da han spillede for tyrkiske Fenerbahce, scorede han på et flot og mindeværdigt frispark, som du kan se i videoen nedenfor. Kjær er desuden dygtig til at levere effektive tacklinger og presse modstanderne til det sidste.
Simon Kjær har en god tempoveksling, hvorfor han også ville have været en ideel forsvarsspiller tilbage i 80erne, der var et årti som især var præget af den argentinske tangostil. Fodboldtango består kort sagt af mange skiftende tempoer i løbet af en kamp.
Tilbage i 80erne var en af de bedste forsvarsspillere Daniel Passarella (der meget apropos var argentiner). På nogle punkter minder Passarellas og Kjærs spillestile om hinanden; udover at de begge består af meget temposkift, så er hovedstød og frispark to andre aspekter, som indgik/indgår i begge forsvarsspilleres repertoire. Passarella var en fantastisk leder, lige som Simon Kjær er det for det danske landshold. Passarella var dog væsentligt mere offensiv i sit spil; han var kendt for både at tage frispark og straffe, og var på et tidspunkt forsvarstopscorer i fodboldverdenen (en rekord, der senere er blevet slået af hollandske Ronald Koeman). Hvis Simon Kjær kunne være lidt mere offensiv i sit spil, ville han have været en forsvarsspiller af topklasse tilbage i 80erne.
Nutidens danske fodboldstjerner besidder altså mange af de samme egenskaber, som tidligere fodboldlegender var kendt for. Der er ingen tvivl om, at spillere som Kasper Schmeichel, Eriksen og Kjær også ville være blevet til noget, hvis de havde spillet i tidligere fodboldårtier - selv uden moderne kvalitetsudstyr og strammere træningsprogrammer. En egenskab, der går igen ved alle spillerne, er den mentale styrke, passionen og fighter viljen - så længe man besidder disse psykologiske egenskaber, kan man komme langt, uanset hvilket årti, man spiller i.
