Kampen var næsten forbi.
Stadionuret i Parken nærmede sig de 90 minutter, da Brøndby fik hjørnespark og havde muligheden for at sikre sejren i det sidste minut. Da bolden blev sendt ind i straffesparksfeltet, stødte FCK-målmand Jesper Christiansen sammen med Brøndby-spilleren Mikkel Bischoff og faldt til jorden.
Han havde slået sin skulder, men for Brøndby-spilleren Mike Jensen var det udtryk for piveri.
”Rejs dig op, din bøsserøv. Du fejler ikke en skid!,” skreg Jensen angiveligt ind i hovedet på Jesper Christiansen, der kort efter måtte bæres fra banen af samaritterne – der tilmed tabte båren, så målmanden slog sig yderligere.
Episoden fra 2009 fik et stort efterspil, hvor FCK-målmandstræner Per Wind blandt andet kaldte Mike Jensen ’en dum knægt’, og det er et af mange eksempler på den indædte rivalisering, der i årevis har kendetegnet det københavnske derby; kampene mellem Brøndby og FC København.
National hype og intensitet
For det er et kapitel til historiebøgerne, hver gang FC København og Brøndby tørner sammen.
Lige siden dannelsen af FC København i 1992 har der været en stærk rivalisering mellem de to klubber, og det er kommet til udtryk i 25 års tætte kampe og farverige fandrillerier – og desværre også noget ballade på tribunerne.
Selvom fodboldverdenen er rig på store klassiske derbyer, kan dansk fodbolds største klubkamp sagtens måle sig i forhold til national hype og intensitet, og på tribunerne har de to holds fanklubber også leveret varen med fornemt tifo-arbejde og opfindsomme slagsange.
En kamp mellem symboler
Siden det første opgør mellem FC København og Brøndby blev spillet i 1992, har parterne haft et anstrengt forhold til hinanden. I begyndelsen lå rivaliseringen også i den store forskel mellem de to klubber, for særligt i starten af halvfemserne var stod overbygningen FC København som et symbol på en smart fodboldforretning, mens Brøndby stadig så sig selv som en forening og en fodboldklub i ordets tydeligste forstand.
”I FC er der en del ungkarle. De holder sammen, er ofte i ugebladene i forbindelse med receptioner og får dermed ry for at leve i et high society-miljø. Sådan er det ikke hos os. Hovedparten har koner, kærester og børn. Vi er måske også et par år ældre i gennemsnit. Jeg understreger, at det er sådan, det ser ud på overfladen. Jeg kender de fleste af FC-spillerne, og vi har det fint sammen. Jeg ved, de er seriøse, men de har jo nogle personligheder, der tiltrækker den kulørte presses interesse,” udtalte den daværende Brøndby-spiller Jes Høgh tilbage i 1994 om konkurrenterne fra FC København.
Forskellen blev altså italesat, og den er forsøgt holdt ved lige i alle årene frem til i dag. Men i takt med fodboldens udvikling er begge klubber imidlertid blevet store koncerner med store budgetter og mange andre ligheder.
Markante meldinger fra spillere
Alligevel er rivaliseringen holdt ved, og gennem de senere år har spillere fra begge klubber sat ord på hadet til modparten.
”Jeg hader FCK, selvfølgelig gør jeg det. Sådan har det altid været, og kampene mellem FCK og Brøndby er jo de største i Danmark. Samtidig er FCK som klub arrogante og overlegne. Klubben har høje tanker om sig selv,” har førnævnte Mike Jensen med det store Brøndby-hjerte sagt om FCK.
Omvendt har Mathias ’Zanka’ Jørgensen i sin tid som højtstående FCK-profil givet igen af samme skuffe.
”Det betyder så meget for klubben og fansene. Det er København, det handler om. Vi føler, at det er os, der er københavnere og de er fra en eller anden provins. Det er sådan, det er i vores optik. Det er vigtigt at forstå, at jeg udtaler mig i vores og min optik, og jeg er sikker på, at der er andre, der har mange andre synspunkter. Det er de velkomne til at have, men det her er min personlige holdning, og den har jeg lige så meget ret til at have,” sagde ’Zanka’ tilbage i 2015.
Afgørende medaljebrag
Den største næring til rivaliseringen er kommet af de mange begivenhedsrige og afgørende kampe mellem de to klubber. Allerede i 1993 vandt FC København det danske mesterskab ved at vinde 3-2 over Brøndby på Brøndby Stadion, og siden da har der været mange afgørende slag mellem de to klubber.
I årene 2001-2006 fordelte de to klubber guld og sølvmedaljer mellem sig, og de indbyrdes kampe blev ofte afgørende for mesterskabets placering. De fleste husker FC Københavns 3-1-sejr i foråret 2001, hvor Sibosisu Zumas saksesparksscoring reelt sikrede mesterskabet til FCK og træner Roy Hodgson.
Året efter var det i stedet Brøndby, der endte med at vinde mesterskabet på grund af en 1-1-scoring af Mads Jørgensen mod netop FCK i en af sæsonens sidste kampe.
”Det er et kæmpe antiklimaks. Som at have sex uden at få udløsning,” som daværende FCK-spiller Christian Lønstrup udtalte om de glippede guldmedaljer.
Også i år ser de to klubber til at skulle kæmpe om mesterskabet, hvor Brøndby som dansk mester lige nu giver odds 2.50, mens man får pengene 3.65 på et FCK-mesterskab.
Udtalt rivalisering blandt fans
Mest udtalt er rivaliseringen dog hos de to klubbers fans. Gennem årene har der været masser af liv på tribunerne, og flere gange har der været voldsomme scener og sammenstød mellem de to fangrupperinger.
De har dog også evnet at skabe festlige rammer om de to klubbers kampe, der som regel trækker mellem 20.000 og 30.000 tilskuere af huse.
”Set fra vores side, så blev FCK jo oprettet dengang for at tage kampen op imod Brøndby. Det giver jo et eller andet had. Og så ligger vi så tæt på hinanden, at det jo sådan set er både kollegaer, venner og familie man kæmper imod,” fortalte Brøndby-supporteren Sarah Agerklint til Ekstra Bladet i 2015.
De kolde følelser har alle dage været gengældt i FCK-lejren, og i 2017 satte FCK-tilhængeren Jonathan Folkver nogle ord på rivaliseringen, som meget godt sammenfatter 25 års kampe, drilleri, had og kærlighed mellem de to klubber.
”Det er dem, man helst vil slå, der hvor håneretten efterfølgende er størst, og ikke mindst der, hvor sejrens sødme smager bedst. Af samme årsag er det også der, hvor et nederlag gør mest ondt og bliver forsøgt glemt allerhurtigst.”
